Gjenpart
4 Klasse No 7.
3 Rbd 48 s
Tillægsbestemmelsen til mit under 5te December 1838 oprettede og under 8de næstefter allernaadigst konfirmerede Testamente og Gavebrev.
Efterat det for mine Arbeider og de øvrige mig tilhørende Konstgjenstande bestemte Museum er, ved de af den oprindelige Comittee for dets Oprettelse indsamlede Bidrag af over 60000 Rbd og ved min kjære Fødestads betydelige Tilskud opført paa en til mine Ønsker svarende Maade, og nu er saavidt færdigt, at jeg kan have Haab om i indeværende Aar at tage det i Brug, saa finder jeg mig foranlediget til at foreskrive og fastsætte følgende Tillæg, Forandringer og nærmere Bestemmelser af mit Testament og Gavebrev af 5te December 1838:
§1.
I § 1 litra d er bestemt, at de Statuer og Basrelieffer, som ved min Død maatte findes ufuldendte, skulde paa min Stervboes Bekostning fuldføres af /siden afdøde/ Professor Freund og Pietro Galli. Dette forandres derhen, at denne Fuldførelse af mine ufuldendte Værker skal, mod Godtgjørelse af Museumsfonden, anbetroes Professor Bissen, som jeg hermed udnævner til Med-Executor af mit Testament, og som jeg haaber vil isærdeleshed paatage sig det specielle konstneriske Tilsyn med Museet i det Hele. –
§2.
De i § 2 af mit Testament indeholdte Bestemmelser blive, forsaavidt min adopterede Datter, Kammerherreinde Poulsen, angaaer; men, med Hensyn til hendes Børn og Descendenter, er det min Villie, at der i Eet og Alt skal forholdes efter de nedenfor under § 4 anførte Forskrifter. –
§3.
I Testamentets § 3 har jeg erklæret, at, hvis der imellem mine Papirer eller i mine Gjemmer skulde findes noget Blad Papir med specielle Legater eller Dispositioner, da skulde et saadant Blad Papir ansees at udgjøre en Deel af mit Testament, naar det var udfærdiget af mig efter 5te Decbr 1838. Endskjønt jeg ikke siden den Tid har gjort nogen Disposition, saa finder jeg det dog ikke overflødigt at erklære enhver saadan Disposition, ældre end disse Tillægsbestemmelser, for aldeles ugyldig. –
§4.
I Testamentets §4 havde jeg for hver af mine 2 Dattersønner Albert og Carl, bestemt Renterne af 12000 Rbd, som skulde akkumuleres indtil deres 18de Aar. Denne Kapital, som ved Udgangen af Aaret 1840 var opvoxet til 30.100 Rbd er indsat i Kjøbenhavns Overformynderi i Januar 1841. Da Carl i 1840 døde, var det min Villie at Albert skulde erholde den hele Sum, men da han siden har faaet en Søster Augusta, som nu er noget over 1 Aar gammel, saa skal hende af Renterne af hine 30,100 Rbd tillægges en saadan Andeel, som svarer til Renten af 12000 Rbd eller aarligen 480 Rbd, og som beregnes hende tilgode fra 11te December 1842.– Dersom enten Albert eller Augusta skulde ved Døden afgaae førend deres Moder, og hun paa den Tid ikke maatte have nogen anden Livsarving, da skulde de Renter som den Afdøde har nydt, tilfalde den Overlevende, som saaledes bliver berettiget til alle de Renter, som vare bestemte for dem begge. Men saafremt Moderen, min Datter, imidlertid enten i sit nuværende eller noget andet Ægteskab, inden noget af bemeldte Børns dødelige Afgang, maatte have avlet ét eller flere Børn, da skal i første Tilfælde, den saaledes senere Fødte forlods arve den Afdødes Renter, forsaavidt disse ikke overstige dem, som den ældre Overlevende ved Dødsfaldet er i Besiddelse af / thi i saa Fald skulde de fordeles saaledes, at begge erholde en lige aarlig Rente/; og i sidste Tilfælde, naar nemlig flere Børn maatte være fødte, da skulde de ved Dødsfaldet ledigblevne Renter fordeles lige imellem dem.– Skulde saavel Albert som Augusta bortdøe førend deres Moder, da er det en Selvfølge, at de andre Livsarvinger, hun muligen paa den Tid maatte have, arve de ledigblevne Renter. Men, naar ingen andre Livsarvinger maatte være til paa den Tid, da den Længstlevende af de Børn, hun nu har, ved Døden maatte afgaae, da skulle de Renter, som tilhørte denne, tilflyde mit Museum, dog saaledes, at saafremt Kammerherreinde Poulsen senere maatte blive Moder til flere Børn, da skulle disse arve bemeldte Renter, som mellem flere Arvinger altid fordeles lige. – Den af mig i mit fornævnte § af mit Testament givne Erklæring, ifølge hvilken der foruden de i Testamentet til Albert og Carl bestemte Renter, skulde i Kjøbenhavns Overformynderi indsættes og forrentes 12000 Rbd for hvert af de andre Børn, som Kammerherreinde Poulsen maatte føde, tilbagekalder jeg hermed aldeles; hvorhos jeg fastsætter, at den i Testamentets § 2 indeholdte Bestemmelse, at Renterne af de i Nationalbanken deponerede 40,000 Rbd / egentlig 40,300 Rbd / i Statspapirer skulle, efter oftnævnte min Datters Død, tilfalde hendes Børn, bliver saaledes at forstaae, at i det Tilfælde, at hun faaer flere Børn, da skulle disse senere avlede Børn, ved deres Moders dødelige Afgang, fortrinsvis nyde Godt af disse Renter; som / naar flere Børn ere til / skulle fordeles saaledes, at alle mine Datterbørn, saavidt muligt, i det Hele erholde hver en lige stor Andeel; men, som i Tilfælde, at hun ikkun efterlader sig Eet i Live, tilfalde denne alene foruden de Renter, som ifølge Foranførte maatte tilflyde samme. – Forsaavidt mine Datterbørn maatte efterlade sig Descendenter, da er det min Villie, at de, hine ifølge ovenanførte Bestemmelser tilkommende Renter, efter deres Død skulde gaae i Arv til Descendenterne, saalænge Nogen af dem er til, i Overensstemmelse med de almindelige Arvelove, som for Kongeriget Danmark ere givne eller herefter maatte gives for Descendenternes Arv, dog saaledes, at Renterne altid uden Hensyn til Kjønnet fordeles lige mellem flere Arvinger; og skal derfor Alt, hvad i Testamentet er bestemt angaaende Arvefølgen, forsaavidt det ikke stemmer hermed, være tilbagekaldt. – De Kapitaler, hvoraf Renterne, som ovenmeldt, ere tillagte deels min adopterede Datter, Kammerherreinde Poulsen, deels hendes Børn og Descendenter, skulle, naar Alle disse ere bortdøde, tilfalde mit Museum, til hvis Fordeel Renterne blive at anvende. – De i Testamentets 4de § indeholte Bestemmelser angaaende Raadigheden over de Renter, som i Overensstemmelse med denne Tillægspost tilfalde mine Datterbørn og deres Descendenter, blive i øvrigt at tage tilfølge. –
§5.
Den 5te § i mit Testament angaaende de af mine Efterladenskaber, over hvilke jeg ingen særdeles Bestemmelse havde fastsat, ophæves og tilbagekaldes hermed aldeles, forsaavidt dens Forskrifter ikke her gjentages. – Derimod fastsætter jeg, at Alt, hvad jeg efter min Død efterlader mig, skal tilfalde mit Museum med Undtagelse af, hvad jeg til en Sum af 4000 Rbd inden min Død maatte finde for godt, in eventum mortis at disponere over. – Alle Kunstsagerne skulle optages i Museet og alt det Øvrige skal gjøres i Penge og henlægges til Museets Fond, hvis Renter skulle anvendes til Bestillinger til Fordeel for Danske Konstnere i det Øiemed at befordre de skjønne Konster i Danmark og at berige mit Museum med de saaledes af dem udførte Arbeider; hvorhos jeg indskjærper og udtrykkelig bestemmer, at Kapitalerne stedse skulle være uafhændelige, og at de af ingensomhelst Aarsag eller under intet Paaskud, skulle nogensinde kunne formindskes eller forbruges. –
§6.
Begyndelsen i den forrige § omtalte Fond er gjort med den Kapital af omtrent 25,000 Rbd, som jeg allerede har skjænket til Museet og afleveret til Testaments-Executorerne, og hvis Renter maa af disse anvendes til Anskaffelsen af hvad der hører til Konstsagernes hensigtsmæssige Opstilling og til Museets indvendige Forskjønnelse. –
§7.
Som Følge af de i de tvende næstforegaaende §§ indeholdte Bestemmelser, vil den umiddelbare og udelukkende Bestyrelse af Museet, tilkomme og paaligge meerbemeldte Executorer, som jeg herved ydermere bemyndiger til at anvende de til deres Disposition satte Midler for at vedligeholde og forøge Museets Konstsager og at forskjønne dets Indre, saa at det altsaa kan blive et hæderligt Monument for Dansk Konst og Danske Konstneres Præstationer.
§8.
Over alle til Museet hørende Konstsager af hvad Navn nævnes kan, skal et nøiagtigt Katalog forfattes og ved Trykken bekjendtgøres. –
§9.
Ligesom Alt, hvad der hører til Vedligeholdelse og Forøgelse af Museet / כ : Konstværkerne / skal, som meldt, udføres ved de Pengemidler, som af mig dertil ere skjænkede, saaledes haaber jeg, at Kommunalbestyrelsen, som saa velvilligen har sørget for, at den af Architecten Bindesbøll udkastede smukke Plan er ved ham bleven heldigen udført, vil ogsaa for Fremtiden sørge for, at denne kostbare Bygning paa Kommunens Bekostning stedse forsvarligt vedligeholdes, og paalideligt Tilsyn stedse dermed føres, saa at den altid kan blive et sikkert og et anstændigt Opbevaringssted for de kostbare Konstsager, jeg har skjænket Staden Kjøbenhavn.
§10.
Executores testamenti ere for nærværende Tid, De Herrer Conferentsraad Collin, Justitsraad Thiele, Professorerne Clausen, Schouw og Bissen, samt et Medlem af Kjøbenhavns Magistrat. De bemyndiges til at udnævne Eftermænd i de Fratrædendes Sted, hvilken Bemyndigelse skal tilkomme deres eventuelle Eftermænd. Ligesom de nuværende Executorer af Venskab for mig og af Kjærlighed til Konsten, have paataget sig dette Arbeide uden noget Vederlag, saaledes antager jeg ogsaa, at deres Eftermænd ville gjøre det. – Naar Nogen af de Nuværende fratræder indskrænkes deres Tal til 5; og skal det ved Afgang og ved en ny Executors Udnævnelse være en Regel, at der imellem Executorerne altid ere tvende Professorer af Akademiet for de skjønne Konster, 1 Medlem af Kjøbenhavns Magistrat, og idetmindste 1 Lovkyndig, som vælges enten mellem de Tilforordnede i Høiesteret eller i Lands- Over- samt Hof- og Stadsretten. – Forsædet imellem dem har bestandigt den, som længst har været i denne Function; i Tilfælde af Meningsforskjellighed skeer Afgjørelsen ved de fleste Stemmer. –
Kiøbenhavn den 25de Januar 1843.
Albert Thorvaldsen.