Kunstforeningen.
–––––––––
Ved Thorvaldsens Velvillie bleve udstillingerne den 11te og 18de October forsynede med Malerier fra hans Samling. Den store forskjellighed i disse Arbeider, som ere malede af Kunstnere næsten fra alle europæiske Lande, har noget særdeles Piquant, der fængsler den opmærksomme Iagttager. Vi ville strax kunne vise Sandheden heraf ved at betragte de udstillede Værker noget nøiere.
De Torsdagen den 11te udstillede Malerier vare: 1) Et Dyrstykke af Prestel. Denne Kunstner forekommer os at have nogen Lighed i Stilen med vor Landsmand Holm, der for Tiden opholder sig i München, uden at vi herved i mindste Maade ville beskylde den Ene for at copiere den Anden. Sligt kan gaae meget naturligt til uden det. Men – for at tale om Maleriet selv, da finde vi, at det er componeret med meget liv. Man seer en Mængde Hjorte, som have sporet Jægerens Nærmelse; endeel af dem ere allerede paa vild Flugt i Forgrunden, med Forfærdelse i Øiet og Ild i Benene. Adskillige Andre staae endnu stille noget tilbage i Skoven og see sig om til alle Kanter, som om de vilde udspeide Fienden. Det livlige i Compositionen understøttes heldigt af det ret smukke Landskab, som tjener den til Folie.
2) En Kone fra Sabinerbjergene med sit Barn, malet af Englænderen Severn i Rom 1831. Dersom dette Aarstal ikke stod paa Stykket, vilde man snarere troe, at det var malet 1531, da det ganske seer ud som et gammelt Billed, der har hængt i Røg, og lidt meget ved Restaureringer og Retoucher. Denne Kunstner har begaaet et Misgreb, hvortil saa mange, og det høist talentfulde Mænd, forledes ved Synet af de gamle italienske Mestere. — Han har villet trænge ind i de Gamles Aand, og give et Arbeide i deres simple store Stiil, hvilket i og for sig vistnok er meget priisværdigt. Men han har tilvisse feilet i at efterligne Tidens Indvirkninger paa et Menneskeværk, og hverken tænkt paa, hvorledes de gamle Malerier saae ud, da de vare nye, eller hvordan hans eget vil see ud om 300 Aar. Forresten er der meget Smukt i dette Stykke; navnlig er Moderens Hoved overordentlig skjønt og udtryksfuldt. 3) Apollo mellem Hyrderne i et landskab, hvortil Motivet er taget af Sabinerbjergene, af den gamle Tyroler Koch i Rom. Den, som træder hen for dette Maleri, maa erindre sig, at Koch maler i en eiendommelig Maneer, som han har tilegnet sig ved Studium af gamle Mestere. Er man først bleven lidt fortrolig hermed, vil man vist ikke kunne nægte, at den hele Composition og Anordning røber en stor Genialitet, og snart føle sig tiltrukken af det liv og den Bevægelse, der hersker i de Grupper, som henrykt lytte til Gudens Spil, der endogsaa virker paa Dyrene, som drives til Vandstedet. Især synes to Geder, der ligge i Græsset og caressere hinanden, at svømme i Extase. Landskabet er grandiost og dristigt componeret med sit Vandfald, ranke Pinier og maleriske Fjeldegne. 4) Det Indre af en italiensk Stad, Composition af den baierske Architect, Hr. v. Klenze. Man kan ikke andet end med Glæde betragte dette med stor Flid og Sandhed udførte Architectur-Billede, der med megen Troskab giengiver den italienske Characteer. Den venetianske Stiil synes især at have foresvævet Kunstneren, da han viste os denne Gade med sin af Smaaskibe opfyldte Canal. Saavel Skorstene og Altaner som ogsaa den paa en Høi liggende Kirkes anseelige Taarn, der levende erindrer om St. Marcustaarnet, henlede Tanken uvilkaarligt paa Lagunernes Stad. En Skizze “Christus velsigner de smaa Børn” af Romeren Cammuccini forekommer og mindre theatralsk end denne Kunstners andre Compositioner.
De Thorvaldsen tilhørende Malerier, som udstilledes den følgende Torsdag (18de Octbr.) vare 1) et gothisk Kirkeportal af den sachsiske Maler Oehme, udført med megen Flid, men noget tørt behandlet. 2) Fieldegn, malet i Rom 1835 af Glowacki. Paa dette Arbeide er Forgrunden vistnok smukkest; der er megen Effect i Træerne, som, saa at sige, giennemskinnes af Solen, og megen Sandhed i de Figurer, der tjene til Staffage. Ogsaa den i Mellemgrunden smilende guulgrønne Eng er meget smuk, hvorimod vi finde, at i Søen og de i Baggrunden liggende Bjerge træde noget skarpt frem. 3) Udsigt mod Florents, malet 1834 af Steingrübel. Et intersessant lille Stykke, der viser os, hvorledes man paa en malerisk Maade kan give Billedet af en Stad ved at fremhæve dens skjønneste Punkter, og saa meget muligt undgaae de lange monotone Huserækker. Her befinder man sig nemlig i en smuk Lystskov eller offentlig Have udenfor Toscanas Hovedstad. Imellem ranke Pinier, udover Rosen- og Orangetræer seer man den ærværdige Domkirke med Brunelleschis berømte Kuppel, der opflammede Michel Angelo til en ædel Kappelyst, og det tætved staaende herlige Campanile (Klokketaarn). Noget tilhøire fra Kirken hæver sig det mærkværdige Palazzo vecchio med sin høie Muurkrone og sælsomt byggede Taarn, som er af en høist malerisk Virkning. Foruden disse dominerende Punkter seer man nogle Kuppeler, Taarne og fremtrædende Bygninger, men al Monotonie er omhyggeligt undgaaet ved Forgrundens Buske og Træer, som variere Landsskabet. Forgrunden oplives ved en passende Staffage af Landfolk, der spille det nationale Kuglespil i Læ af Roser og Oranger, af Børn, som lege o. s. v. I Baggrunden hæve de Staden omgivende Bjerge sig med deres talrige Villaer og Landsbyer. Føier man nu hertil, at det Hele bestraales af Italiens varme Sollys, vil man ikke undre sig over, at dette Billed tildrog sig megen Opmærksomhed i Kunstforeningen. 4) Peterskirken i Rom, seet fra via oscura af Martens.
Foruden disse Thorvaldsenske Malerier var endnu udstillet “en Kunstners Atelier” af Hr. C. Dahl. Dette lille Billede, som er udarbeidet med megen Flid og Delicatesse, vilde vist have taget sig bedre ud, hvis det var bleven udført i en større Maalestok.
