Sorøe d 1ste August 1839.
Kjære Andersen!
Det var da en urimelig U[n]dseelse, der jog Dem til Kiøbenhavn istedetfor til Sorøe og i saadan Hast, at det ikke ved et Brev fra mig kunde forebygges. Saa fremmede ere vi jo ikke for hinanden, at slige Pillerier skulde kunne berøve os Deres Nærværelse, som vi havde glædet os til. Kan De endnu i denne Efter-Sommer gjøre en Udflugt, saa lad Dem ikke holde tilbage, og lad os aldrig oftere savne Deres Person for – Linnet eller Uldent! (Et Brev, her er kommet til Dem, sender jeg Dem idag med Posten, og den Trøie, De lod tilbage, skal blive sendt med en Fragtmand paa Løverdag.) Det glæder mig, at De møder Erkjendelse og Velvillie hos saa Mange. Det er altid oplivende og fremmende. Hos os Danske er Veir og Vind, baade i Luften og Litteraturen, af en temmelig ustadig Characteer, men det gaaer dog Skribenten her som Bonden – med alle Klager over Veirliget, slipper det dog gjerne op til en ganske god Høst.
Kan min Idee i “Salomons Ring” kun blive anskuelig for den meest poetiske Ikke-Mængde, vil jeg være tilfreds; i alt Fald har jeg forud annammet den eneste sikkre Braga-Løn – i Ideens og dens Udførelses Glæde.
Grundtvig døbte Hauchs Barn, og jeg stod Fadder dertil med Thorvaldsen og Øhlenschlæger; men det var midt i vor Examens-Travlhed, og jeg saae kun lidt til dem. Vi tilbragte Aftenen i den Poulsenske Pavillon hiin Side Søen; men det havde regnet – Veiret var Graat i Graat og der var ingen stor Livlighed blandt os.
I Nysøe Have er der nu bygget et Atelier til Thorvaldsen, hvori han vil udføre sin egen Statue. Hauchs reiser nok til Kiøbenhavn i denne Maaned med William, som skal være Søcadet. De hjerteligste Hilsener fra min Kone og
Deres hengivneste Ingemann
Tak for Meddelelsen af de smukke phantasierige Eventyr og den muntre Sprogøe-Spas!