Kjære Baronesse Stampe!
Deres venlige Ord have ret oplivet mig; ogsaa bør De vide at mine Tanker ret meget vare hos Dem i de sidste Dage og at jeg baade bedrøvede og glædede mig for Dem. Tilfulde føler jeg det uendelige Savn ved Bortgangen af den Elskelige, De for en stor Del havde gjort Dem til Livs-Opgave at pleie og opmuntre paa hans gamle Dage; men tillige maae Bevidstheden virkelig at have opnaaet dette skjønne Formaal, være saare lønnende og trøstende! Hele Danmark, ja hele den cultiverede Verden vil velsigne Nysøes elskværdige Besiddere, der ved at skaffe vor Thorvaldsen et glad Hiem hos Dem, bidroge allermest til, at hans Aand beholdt sin hele ungdommelige Friskhed lige indtil Enden. Derfor lad nu Deres Dronning tale den Velsignelse over Nysøe: At dette Sted, som det var blevet vor hedengangne Heros’s lykkeligste Ophold, ogsaa for Fremtiden maae blive, baade Vugge og Tilflugtsted, for alle ham lignende Aander! Det give Gud!
Thorvaldsens Død er en Smerte gjennem alle Hierter men denne Smerte, dette Savn kan blive os til tusindfold Vinding hvis den virkelig begeistrer os til stor og ædel Bedrift! Hans sidste Værk, hans Svanesang, den guddommelige Herkules, var mig som et Varsel om en stor, en herlig Fremtid for mit elskede Danmark.
Tak for Deres rigtige Dom om vor elskede Konge. Deres Vink om en Victoria er vist ikke spildt paa ham! Snart haaber jeg at see Dem, og da vil vi ret tale sammen om vor forklarede Thorvaldsen! Min hiertelige Hilsen til Dem og Deres Mand.
|
Den 28. Marts 1844. |
Velvilligst Caroline Amalie. |
