Geneve, den 12. Aug. 1804.
kiære Nyerup!
Jeg haaber, De har faaet mit lange Brev fra Livorno. Deres af 23. Juni fik jeg først i Turin, da det med de andre Herrers først kom til Rom to Dage efterat jeg var reist derfra. De seer, hvor langt jeg nu er paa Tilbageveien, og at der er Udsigt til, at jeg faaer det Brænde behov, jeg haaber De har Kiøbt ind for mig. I Livorno bleve vi kun kort, men dog længe nok, for at jeg kunde giøre en Eftermiddagstour ud til Montenero, et Landsted, som beboes af den danske Minister Schubart, at sige om Sommeren. Egentlig heder det hele Bierg, hvorpaa dette og andre Lyststeder ligge, Montenero. Vi vare et heelt Selskab derud, og flere traf vi der, og man skulde troet, det halve Europa var forsamlet, saaledes taltes Dansk, Tydsk, Fransk, Engelsk og Italiensk imellem hinanden, og det ikke mellem To og To, men en pleine conversation, saa man skulde troe, Selskabet var kommet med agende Post fra Babylons Taarn, kun med den Forskiel, at man her forstod hinanden. Schubart spiller en Slags Rolle i Italien; han er Konstnernes Mæcenas, og man dedicerer Bøger til ham. Her traf jeg ogsaa Thorvaldsen, som indtog mig meget. Jeg troer vist, at han besidder et meget godt Hierte. Hans Talent behøver man ikke at rose. Han forekom mig lidt tilbøielig til Melancholie, men selv dette giør ham interessant. Han længes efter sit Fædreland, og ikke er det nogen Ӕre for det, ifald han der skulde mangle Opmuntring. Han seer ellers saa simpel ud som en Regentianer i sin Morgen-Negligé. —
[…]
Papiret er ude og Kl. er 10. Hilsen til Kone og Børn, Strøm, Hobe, Helms etc.
Vale.
Deres
Engelstoft.
P. S. Pakken til Malthe Brun kan jeg ikke finde, saa det er vel, den er ligegyldig.
Communicabel til Thorlacius, Strøm og Müller