[...]
Thor’s Forbindelse med Miss Mackenzie, en skotsk Dame af meget god Familie, Dannelse og temmelig anseelig Formue, er aldeles afbrudt, og hun har som en Følge deraf, forladt Rom i Forgaars. Jeg har læst hendes særdeles velskrevne sex eller syv Sider lange Afskedsbrev til Thorv. Endskiøndt Enden paa dette Forhold er høist ubehagelig, især for hende, maa jeg dog paa Thorv’s Vegne glæde mig over, at denne Forbindelse opløstes. Hun havde ennyeret ham til døde; strax da jeg saae hende første Gang, indsaae jeg tydeligt, at hun slet ikke var for ham, ihvor høist anstændig og dannet, endog mere boglærd, end fornøden, men uden noget klart (–), uden original Tanke, eller munter Meddelelse, tilmed særdeles hæslig. Th. har begaaet den Feil at antage den Velvillie og Tilbøielighed, som gjensidigen opstod ifior imellem ham og Miss M. ved et Ophold i Albano og siden paa en Reise til Napoli, for noget andet og vedvarigere end hvad de vare. Miss M’s Godhed for ham, medens han var syg i Albano, havde indtaget, endog rørt ham, og Thorv’s Geni og elskværdige Munterhed siden paa en Lysttour til Napoli havde indtaget hende. Ingen af dem tog sig iagt for, at Forholdet let kunde blive ganske anderledes siden i Rom, hvor Th. vendte tilbage til sine mangfoldige Arbeider, og paa ingen Maade havde Tid til at bevæge sig om Miss M. som paa hiin Udflugt, og hvor han, som naturligt, har saameget andet, der interesserer ham.
Jeg begynder for Resten at tro, at der bliver noget af Th’s Reise mon Norden i næste Maaned; jeg har idetmindste været paa Raad med for at kiøbe ham en Vogn. –
[...]