4 Juni
Forsaavidtsom jeg – maaskee ikke fuldstændigt – kjender til det Passerede, tilstaaer jeg, at jeg ikke kan overtyde mig om, at Skrivelsen til Magistraten bør affattes efter Concepten.
For det Tilfælde nemlig, at en officiel Meddelelse – enten ved Th. selv eller ved hans Befuldmægtigede – skal ansees som Betingelse for, at Magistraten træder virksom frem for Sagen, burde der, efter min Mening, heller ikke være skrevet til de deputerede Borgere; og selv efter at dette er skeet, bør Comm. ikke drive paa noget Skridt fra Øvrigheden eller Repræsentanternes Side, førend den officielle Meddelelse indtræffer. Men i dette Tilfælde seer jeg ikke, hvad der skal opnaaes ved nu at tilskrive Magistraten; det forekommer mig endogsaa, at enhver Forklaring, hvorfor man ikke ligesaavel her i sin Tid henvendte sig til Mag. som til de dep. Borgere, maa blive stødende for disse; de udgjøre ogsaa en Autoritet, og den har man villet og troet at kunne sætte i Bevægelse ved en uofficiel Meddelelse. Efter denne Betragtning mener jeg derfor, at Comm. maa ønske Magistrat og dep. Borgere underhaanden underrettede om, at Sagen ønskes for Tiden sat i Bero.
Dersom derimod – og saaledes forekommer det mig – det Actstykke, der allerede er sendt, maa gjælde som tilstrækkeligt Motiv til at foranledige en principmæssig Fremgangsmaade fra Stadens Øvrighed og Deputeredes Side, da antager jeg, at det baade er simplest og tilstrækkeligt, at yttre for Magistraten: at det første Skridt, hvormed Comm. henvendte sig til de 32 Mænd, var det foreløbige Skridt, der naturligen nu har det andet til Følge, hvormed de henvender sig til Magistraten.
Muligen vil jeg dog, ved nærmere Oplysning om Forholdene og ved mundtlig Forhandling i Commite-Mødet, som angaaende denne Sag vil blive nødvendigt, komme til at see paa Sagen anderledes. Skulde Torsdag Aften være Deres Høiveb. beleilig til dette Møde, skal jeg indrette mig derefter.
| Søbakken, 4 Juni 38. | ærbødigst og hengivenst HN Clausen |