[Collins udkast til svar til Høyen]
Til Hr. Professor Høyen, R. af Dbg.
Ifølge de Forpligtelser, som paaligge Executorerne af Thorvaldsens sidste Villie, vil man ikke kunne indgaae paa det Forslag, som Hr. Professoren under 11te f. M. har fremsat ved at indsende en “Liste over Thorvaldsens Malerier,” nemlig af de deri anførte 356 stk. kun at ophænges 80 i Værelserne, og at anbringe Resten i Kjælderen og i et Magasin, uagtet det vel kan indrømmes, at der, naar Sagen betragtes blot fra et kunstnerisk Standpunkt, kan være meget, der taler for den af Dem påtænkte Anordning. Man maa altsaa udbede sig Deres Erklæring, om De skulde være tilbøjelig til at fremkomme med el Forslag, som stemmede mod den forevigede Kunstners i hans Testamente og Codicil udtalte Villie.
[herefter Langes kommentar:]
Uagtet jeg for mit Vedkommende i det Væsentlige er enig i Conceptet, kan jeg dog ikke andet end ønske, at det ved et Par Modificationer i Indledningen og ved en Udtalelse af Executorernes Paaskjønnelse af den Umage, Professor Høyen har havt, og den Smag og Skjønsomhed, han fra sit Standpunkt har viist ved Planens Gjennemførelse – erholdt et mildere Physiognomi og udviiste, at Executorerne beklagede, at et saa betydeligt Arbeide blev forgjæves.
M. Lange.
[herefter Thieles kommentar:]
Jeg har herved Intet at bemærke.
J.M. Thiele
[herefter Clausens kommentar:]
Skjøndt enig i Henhold til den tagne Beslutning angaaende Skrivelsens Hovedindhold, savner jeg dog enhver Yttring af Bestyrelsens Erkjendtlighed for detudførte betydelige Arbeide og enhver Yttring af Ønske fra Bestyrelsens Side om, at den upaatvivlelig dygtigste Mand vilde overtage Arbeidet efter den fremsatte Udvidelse. Uden Udhævelse af disse tvende Momenter vil jeg ikke see mig istand til at underskrive.
H. N. Clausen.
[herefter Schouws kommentar:]
I Henhold til hvad jeg yttrede i Mødet haaber jeg, at mine ærede Colleger ikke ville fortryde paa, at jeg ikke underskriver; navnlig kan jeg ikke overbevise mig om, at Executorerne med Hensyn til Thorvaldsens Testamente have nogen Forpligtelse til at ophænge alle Malerierne eller ophænge dem i et bestemt Lokale.
| Den 23de Februar 1848. | Schouw. |
[herefter Bissens kommentar:]
Enig med Hr. Etatsraad Schouw.
Bissen.
[herefter Thieles kommentar:]
Ved at læse Concepten berørtes jeg unægtelig af den samme Følelse som Hr. Overpræsidenten og Professor Clausen have udtalt, og af mit Votum vil man have seet, at ogsaa jeg maatte ønske en Paaskjønnelse udtalt i Forbindelse med den Erklæring, at Professor Høyens Forslag, saaledes som det var indsendt, ikke kunde tages til Følge.
Da det Væsentligste imidlertid var tydelig udtalt og da Professor Høyen selv ikke pleier at indlade sig paa synderligt mere i sine Skrivelser, gav jeg min Paategning overbeviist om, at hvis Indtrykket af Conceptet paa mig var grundet, vilde det nok vise sig i de følgende Paategninger.
| Den 24de Februar. | J. M. Thiele. |
[herefter Collins kommentar:]
Uagtet Thorvaldsen meget vel vidste, at der gaves Kunstdommere, som lode sig forstaae med, at han ikke forstod at bedømme Malerier, og som derfor med et medlidende Smil saae ham anskaffe Billeder af Kunstnere, der ikke hørte til de Udkaarne, saa faldt det ham dog sikkert aldrig ind, at man efter hans Død vilde drive denne Ultrakritik saa vidt, at man offentlig vilde underkjende hans Domme over de fleste af de af ham kjøbte Malerier, ved under et eller andet Paaskud at udelukke dem fra det Musæum, hvori han havde bestemt, at de skulde bevares – ved at putte dem hen i Kjælderen og Magasiner sammesteds – og derved reent ud at erklære for Verden: Thorvaldsen har vel kjøbt dem til Musæet, men paa Malerier forstod han sig ikke, og derfor maa man, for at redde hans Ære, søge at fjærne dem. Jeg kan ikke deele denne Anskuelse og jeg finder mig derfor ikke foranlediget til at gjøre nogen Forandring i mit Udkast til Brevet, som efter min Anskuelse indeholder hvad det skal.
Iøvrigt forbeholder jeg mig, om jeg skulde finde det fornødent, at gjøre en Erklæring herom til Protokollen.
| Den 23de Februar 1848. | Collin. |
[herefter Clausens kommentar:]
Jeg maa naturligvis henholde mig til min tidligere Paategning og allene tilføje: at dersom Sagen skal stilles saaledes paa Spidsen, at den foretagne Afstemning skal udtydes, som om Majoriteten skulde have voteret en Form, som jeg ikke kan andet end finde uhøflig, naar Talen er henvendt til en Mand, som Bestyrelsen dog i alle Tilfælde skylder Forbindtlighed, – saa vilde jeg finde mig moralsk forpligtet til at træde over til Minoriteten – med tilføiet Motivering i Protokollen.
H. N. Clausen.
[herefter Schouws kommentar:]
Jeg har ifølge min tidligere Erklæring Intet at bemærke.
Schouw.
[herefter Langes kommentar:]
Jeg har allerede under Conceptets forrige Circulation ytret, at jeg i Hovedindholdet var enig, men at jeg kun stemte for dels Affattelse i en noget venligere Form, der tillige udviste Executorernes Paaskjønnelse af den Ulejlighed, Professor Høyen unægtelig har havt. I Henhold hertil og da det forekommer mig, at man ved nogen Imødekommen fra begge Sider uden Betænkelighed maatte kunne forenes om Affattelsen af Brevet, tillader jeg mig under Bibeholdelse af det oprindelige Grundlag at foreslaae dets Redaktion saaledes:
Idet undertegnede Executorer af Thorvaldsens sidste Villie særdeles paaskjønne den Beredvillighed, hvormed Hr. Professoren har paataget Dem at ordne Ophængelsen af den Afdødes Malerier i Musæet, og ingenlunde miskjender, hvormeget der, naar Sagen betragtes fra et kunstnerisk Standpunkt, kan anføres for den af Dem paatænkte Anordning, maa vi dog beklage, at vi ifølge de os efter den Afdødes Testamente paahvilende Forpligtelser ikke kunne tiltræde det Forslag, Hr. Professoren har fremsat ved at indsende en “Liste over Thorvaldsens Malerier,” nemlig af de deri anførte 356 Stk. kun at ophænge 80 i Værelserne og at anbringe Resten i Kjælderen, forsaavidt de ikke egnede sig til at magasineres. Vi maa under disse Omstændigheder udbede os Hr. Professorens behagelige Yttringer, om De ikke maatte være tilbøjelig til at udarbeide et andet Forslag, som, stemmende med den forevigede Kunstners i hans Testamente og Codicil udtalte Villie, maatte have til Formaal, at det størst mulige Antal af Malerier blev anbragt til Ophængelse i Værelserne uden at henvises til Kjælderetagen, i hvilken der (andre Betænkeligheder tilsidesatte) end ikke vilde kunne skaffes den fornødne Plads.
[herefter Collins kommentar:]
At Brevet i Begyndelsen faaer denne Tilsætning:
“I hvormeget Undertegnede end paaskjønne den Beredvillighed, hvormed Hr. Professoren har paataget Dern at ordne Ophængningen af den Thorvaldsenske Malerisamling, saa kunne vi dog ifølge de os som Executorer af Thorvaldsens Testamente paahvilende Forpligtelser ikke gaae ind paa o. s. v.,”
derimod har jeg Intet at indvende, og naar Udkastet forresten uforandret følges, skal jeg underskrive Brevet.
| Den 29de Februar 1848. | Collin. |
[herefter Langes kommentar:]
Uagtet jeg foretrækker den af mig foreslaaede Redaktion, skal jeg dog, da enhver Sag omsider maa have en Ende, Intet have imod at underskrive et Brev overeensstemmende med Hs. Excellences modificerede Concept, naar Pluraliteten iøvrigt derom kan forenes.
| 29de Februar 1848. | M. Lange. |
[herefter Thieles kommentar:]
| I det Væsentlige har jeg Intet mere at bemærke. | J. M. Thiele. |
[herefter Clausens kommentar:]
Jeg er villig til at underskrive et Brev efter det af Hr. Overpræsidenten affattede Udkast; men da jeg maa foretrække det i sin Heelhed fremfor den af Hans Excellence foreslaaede Forandring, og saaledes ligesom Hr. Overpræsidenten ikkun kan tiltræde den forandrede Form, naar Pluraliteten stemmer for denne, maa jeg anmode om, at Hr. Justitsraad Thiele opfordres til at erklære sig om, hvilket af de tvende Forslag han tiltræder.
H. N. Clausen.
[herefter Schouws kommentar:]
| Seet. | Schouw. |
[herefter Thieles kommentar:]
Jeg stemmer for Overpræsidentens Concept i dens Heelhed.
| Den 1ste Marts 1848. | J. M. Thiele. |