Da jeg nedskrev mit vedlagte Votum af 28de f. M. og deri blandt Andet yttrede, at man ikke uden videre kunde acqviescere ved Professor Høyens Plan til Maleriernes Ophængelse, antog jeg dog paa den anden Side ikke, at der vilde være Anledning til ubetinget og i dens Heelhed at forkaste den, hvorimod jeg troede, at det, om end med nogen Modification og Forøgelse i Tallet, dog i det væsentlige kunde have sit Beroende ved hans Forslag ang. Ophængelsen af de af ham udseete Stykker, og at man kun saa vidt muligt maatte søge andetsteds at gjøre Udveie til Plads for Resten, uden at henvise Malerier, der ikke kunde ansees som aldeles værdiløse, til Magasinering.
Men da jeg nu af Hr. Theatermaler Lunds Betænkning af 3die d. M. erfarer, at der ikke engang kan gjøres Regning paa Plads til Maleriernes Ophængelse i Kjælderetagen, selv om man vilde oversee det lidet Ønskelige i, at de der skulde anbringes, og da jeg med Hr. Lund maa være enig i, at det vilde opvække almindelig Utilfredshed, om den største Deel af Malerierne bliver unddraget fra Ophængelse, bliver der næppe andet tilbage, end ganske at, opgive den af Professor Høyen lagte Plan og i dens Sted at udarbeide en ny, hvorved det af ham kun for 80 Stk. udseete Lokale ved en mere økonomisk Anvendelse kom til at, rumme et betydeligt større Antal.
Det fremgaaer allerede af mit tidligere Votum, at jeg Ingen kjender, af hvilke jeg hellere kunde ønske dette Hverv overtaget end af Hr. Justitsraad Thiele og Theatermaler Lund; at tilkalde endnu en tredie, der ikke som disse allerede staaer i Forbindelse med Musæet, kunde lettelig af Hr. Professor Høven ansees som en Krænkelse, i Særdeleshed naar han ikke i Forveien var spurgt, om han maatte være villig til at indtræde i Committeen, hvilket jeg meget paatvivler at han indlader sig paa. Men i alt Fald maa Executorerne vel tilskrive ham et forbindtligt Brev, hvori yttres, at uagtet man ikke kan Andet end erkjende den Smag og Skjønsomhed, hvormed han fra sit Standpunkt havde gjennemført den omsendte Plan, havde man dog af de i Voteringen med Bilag udhævede Grunde fundet overveiende Betænkelighed ved at tage den til Følge, og derfor anmodet Hr. Justitsraad Thiele og Theatermaler Lund om o. s. v. o. s. v.
Modtaget den 6te, afsendt den 8de Februar Form. | M. Lange. |
[herefter Thieles kommentar:]
Hr. Theatermaler Lund har udtalt min Mening i Henseende til Professor Høyens Forslag, som om vi havde confereret desangaaende, hvilket dog ikke er Tilfældet. Paa. den ene Side erkjender jeg det Dygtige i Professor Høyens Udvalg og maa beklage, at jeg af andre Hensyn ikke kan votere for dets ubetingede Antagelse, nemlig fordi den indskrænkede Plads her forbyder at gjøre det, som under andre Forhold vistnok vilde være rigtigst og smukkest.
Paa den anden Side kan jeg ikke heller underskrive Hans Excellence Collins Votum af 4de Februar, som gaaer ud paa at unddrage Professor Høyens projekterede Plan al Discussion; thi jeg antager, at det heldigste Resultat under disse trængende Omstændigheder dog maatte være at udvinde ved en føielig Imødekommen fra begge modstridende Sider. Den naturligste og simpleste Løsning af disse Forviklinger synes mig at være den, at, man erkjender Professor Høyens Udvalg, der ufeilbarligt dog fremhæver det Bedste og Seeværdigste af Samlingen, men at da ogsaa Professor Høyen i Betragtning af de os paahvilende Forpligtelser ikke gjør Vanskelighed ved at opoffre den Luxus af Plads, som han ellers med god Grund kunde ønske, men, saaledes som Theatermaler Lund allerede har bemærket, optager desforuden saamange Malerier af 2den Rang, som de mindre godt belyste og ellers ledige Pladser i Logerne kunne modtage. Vel vil man derved svække Indtrykket af mangt et udmærket Billede, men da vi dog ikke have Raadighed til at bringe dette Hensyn saa store Offre, saa have vi i alt Fald gjort vor Pligt og fulgt Testators Bestemmelse saa godt vi kunde.
En stor Deel af de i Professor Høyens Udvalg ikke optagne Malerier ville dernæst upaatvivleligt kunne anbringes paa Væggene i de Værelser, hvor de mindre Samlinger ere ordnede. Jeg forudseer vel, at dette mit Forslag vil møde Misbilligelse af Hr. Lic. Müller, fordi det unægteligt vilde være smukkere, at holde disse Samlinger strængt til deres bestemte Indhold; men hertil vilde jeg svare, at naar Nødvendigheden byder det, saa har en lignende Sammenblanding allerede fundet Sted. da disse Sager dagligt glædede den forevigede Kunstner i hans egne Værelser.
Skulde det komme derhen, at et nyt Forslag til Maleriernes Opstilling bliver at udarbeide, da maa jeg for mit Vedkommende erklære , at jeg kjender tilfulde Vanskeligheden af en saadan Opgave og at jeg derfor i Tide maa yttre, at min Tid er saa optaget mod daglige Arbeider i Haandbibliotheket og i Kobberstiksamlingen, at jeg ikke tør paatage mig nogen Deel af et Arbeide, der ikke allene kræver en større Dygtighed, end jeg troer mig i Besiddelse af, men ogsaa en fuldkommen rolig og uforstyrret Hengivelse i Sagen.
Den 9de Februar 1848. | J. M. Thiele. |
[herefter Schouws kommentar:]
Nærværende Sag er, saavidt jeg skjønner, af den Viglighed, at den bør behandles i et Møde, og jeg forbeholder mig at yttre min Mening, naar et saadant kommer istand.
Den 11te, Februar 1848. | Schouw. |
[herefter Clausens kommentar:]
Da jeg ligeledes maa ansee mundtlig Forhandling af denne Sag som uundgaaelig, skal jeg ogsaa have mig forbeholdt, at ytttre mig i sin Tid.
H. N. Clausen.
[herefter Bissens kommentar:]
Jeg har Intet at tilføie.
Bissen.
[herefter Langes kommentar:]
Enig i at en Samling afholdes; skulde det ikke kunne bidrage til en forsonlig Imødekommen, naar Professor Høyen blev indbudt dertil for at discutere Sagen?
M. Lange.