Høistærede Hr Konferentsraad
Ganske greben af min Konges Naade beder jeg Dem herved kjære Ven, paa det indstændigste at sige Hans Majestæt min underdanigste og varmeste Tak, – men tillige hvormeget det smerter mig at jeg, i det mindste for Ø[i]eblikket ikke kunde benytte mig af Hans Majestæts allernaadigste Tilbud, at hjemsende mine Kunstsager med den i Sommer hidkommende Corvette.
For at kunde tilfulde benytte denne skiønne Leilighed, maatte jeg i det mindste have et halvt Aar Tid til Indpakning, saa meget mere, som det var fornødent, at optage en nøjagtig Fortegnelse derover, hvor da Skibet vilde blive opholt og Hiemreisen udsat til forsildig ud paa Efteraaret – tillige vilde det afholde mig fra den saa længe attraaede Reise til mit Fædreneland, som alerede siste Sommer var min faste Forsæt, men da den for Baiern forfærdigte Ryter=Statue først blev færdig i Efteraaret, saa jeg mig nød til at forandre min Beslutning, da det var mod min Læges og mine Venners Raad at reise vores nordiske Vinter i møde i min Alder, efter en fyrgetyve Aars Vane til et mildere Klima, ikke vilde være min Sundhed tienlig. – Jeg behøver ikke at sige Dem dyrebare Ven hvor stor min Længsel er, før min Død endnu engang at see mit kjære Fædreneland, og min Konge, for mundlig at takke ham for al den Naade og Velvillie hvormed han haver hædret og frydet mig. Dernest er det mig saare magtpaaliggende at bringe mine Anliggender i Orden, saa at jeg anseer det aldeles nødvendig ikke længer at opsætte denne min Reise.
Efter saaledes strax at have besvaret Deres siste Brev takker jeg Dem ret meget kjære Ven for det Venskab De i Deres første Brev beviser mig, ved at give mig en saa behagelig Efterretning som den om mine Landsmænds Interesse for en Sag hvis Fremme bestandig har været mit Yndlingsønske, nemlig Oprettelsen af et Museum for mine samtlige Kunstskatte, og som tillige lader mig haabe desfør at kunde see dette mit Ønske opfyldt, saa meget mere føler jeg mig forpligtet til at komme denne Velvillie saavel for mig som for den gode Sag – Kunstens hæderlige Anerkendelse og Udbredelse i Fædrenelandet i møde ved at give Dem kjære Ven efterstaaende Erklæring om mine Bestemmelser i saa Henseende, hvilken Medde[l]else jeg ganske overlader til Deres Indsigt at benytte paa den til Sagens Fremgang beste Maade.
“Det er saaledes min Villie at alle mine Kunstsager, saavel de “af mig selv forfærdigede Marmorarbeider, som ogsaa de af mig “anskaffede Malerier, Kobberstik, Vaser Bronser, Gemmer, “skaarne Stene, Münter, samt mit Bibliothek og min Samling af “Haandtegninger, skulde tilhøre dette Museum. – Hvilket “altsammen endnu nærmere er bestemt i mit Testament”.
I Aprill reiser jeg i Selskab med Professor Wagner til München, hvor jeg opholder mig nogle Dage og derfra gaaer jeg lige til Dannemark.
Deres hengivne Ven
Rom d 18te. Marz 1837
Albert Thorvaldsen