Deres Høivelbaarenhed!
Sagen til hvis Fremme jeg paa Deres Høivelbaarenheds Opfordring har foresat mig at virke, saameget det staaer i min Magt, maa være min Undskyldning for, at jeg atter tillader mig at uleilige med disse Linier. Jeg forudsætter, at De er enig med mig i at man ret ved denne Leilighed tør sige, at Hensigten adler Midlet. Fra denne Forudsætning gaaer jeg ud, ved at giøre Deres Høivelbaarenhed følgende Meddelelse og deraf flydende ærbødige Begjering.
Et herværende Skuespiller=Selskab det Titchenske, som i det hele hæver sig ikke så lidet over det Middelmaadige, har, paa min Tilskyndelse, besluttet ogsaa at virke for den skjønne Idee paa følgende Maade: der gives en Forestilling /: dog ikke under Navn af Benefice :/ hvis Indhold tillige skal indbefatte Overskous originale Vandeville: Kunstnerliv. Der er et Moment i Stykket, hvor jeg mener, at Leiligheden kan gribes til i det mindste at opvarme vort Publikum meget for Sagen, uden at jeg hermed vil have sagt, at dette i egentligste Forstand er fornødent. Efter Stykket tilkjendegives det Publikum i en Epilog, at denne Aftens Indtægt af Selskabet afleveres til ”Thorvaldsens Museum”. Netto Provenuet indsættes i Sparekassen og Contrebogen lyder paa: Thorvaldsens Museum. Rimeligt vil dette fremmede Selskabes Exempel smitte; Sligt er her paa Stedet forekommet mig før.
Men – for at faa Ideen udført til Publikum Tilfredshed nødsages jeg til at uleilige Deres Høivelbaarenhed med en Bøn, som jeg behøver Deres Alt formaaende Indflydelse til at see opfyldt. Det er nemlig hverken meer eller mindre, end at udvirke os fra det kongelige Theater imod min personlige Ansvarlighed, Laanet af Musikken til Vaudevillen Kunstnerliv, eller i al Fald Partituren til samme. Den skal strax efter Afbenyttelsen i uskadt Stand blive remitteret og, med Hensyn til den tilstaaede Parto-Frihed, tør jeg haabe at see den imøde med en af de første Ageposter. Mit Navn nævnt for min gamle Ven og Velynder, Hans Excellence Overceremoniemesteren, turde maaske ogsaa, igjennem Deres Høivelbaarnehed, være en Anbefaling til at see et Ønske opfyldt, der maaske kræver en Undtagelse fra gjeldende Regler, men af hvilket jeg lover mig et glædeligt Resultat for en Sag, jeg ikke er langtfra at svæme for.
Endnu engang tyer jeg til det ovenfor fremsatte, ellers ikke altid anvendelige Axiom, for under dets Ægide, at bede om den Overbærenhed med min Frihed, jeg føler at trænge til og tegner mig, i Haab om samme
Deres Høivelbaarenheds
| Aalborg den 16de. Februar 1837 – | ærbødigste W: Søderberg |
[Tilføjet med anden hånd øverst første side:]
Meldt at det kommer med næste Pakkepost 25 Febr. 1837