Thorvaldsen og hans Værker.
–––––––––
“I Thorvaldsens Værksted gaaer det travlt til. Han selv arbeider snart paa Basreliefs, for hvilke han synes at have en vis tiltrækkende Forkjærlighed, og hvori han, saavel i Henseende til Aanden som til Formen, har nærmet sig den græske Oldtids skjønne Mønstre som ingen Anden; snart paa Modeller til større Værker, f. Ex. Conradins Statue, der forfærdiges efter Bestilling af Kronprindsen af Bayern, som vil lade den opstille i Carmeliterkirken i Neapel, hvor denne sidste Hohenstaufer tilligemed sin Ven og Ulykkesfælle hviler bag Høialteret. Paa den Maade ville Statuerne af Moder og Søn komme til at staae i Nærheden af hinanden, og fortælle Sydens Beboere den tragiske Historie om det tydske Kongehuus. Fuldendte staae Modellerne til Schillers og Guttenbergs Monumenter for tvende sydtydske Stæder. En af hans Elever, ved Navn Galli, udfører under Mesterens Opsigt et stort Relief, Apollo blandt Hyrderne, der er bestemt for en ved Castel Gandolfo beliggende Villa, tilhørende Don Carlo Torlonia. Til Thorvaldsens nyere mindre Arbejder høre blandt andre: Aarstiderne, fire Basreliefs i kredsdannet Indfatning, ligesom ogsaa et langagtigt fiirkantet, forestillende Raphael, omgiven af Minder fra Oldtiden, tegnende paa en Tavle, som en Amor med sin høire Haand understøtter, idet han med den venstre byder ham Rose og Valmue, mellem to Genier, hvoraf den ene, den qvindelige, bærer en Palme, og staaer i Begreb med at trykke en Laurbærkrands paa hans Hoved, medens den anden, den mandlige, holder en brændende Fakkel hævet. – Under Titel af: Anacreonte nuovissimo del commendatore Alberto Thorvaldsen er udkommen en Samling af Skizzer efter denne berømte Konstners mindre Basreliefs, een og tredive i Tallet, med poetiske Forklaringer af Angelo Maria Ricci. Uden efter den oprindelige Intention at danne en Cyclus, lade sig dog disse til forskjellige Tider, fra Aaret 1809, men for Størstedelen 1830, opstaaede yndige Fremstillinger, der vise Elskovsguden i de forskjelligste Situationer, og det ret i hans over Alt sig udstrækkende, Alt sig underkastende Magt, fortræffeligt sammenkjæde, og det er saa meget desto glædeligere her at see dem forenede, da Originalerne ere adspredte i Syd og Nord. Skizzerne i dette Bind ere reent og omhyggeligt udførte, og det Hele danner saaledes et saare ønskeligt Tillæg til de tidligere Udgaver af Thorvaldsens Værker, de romerske, saavel som de tydske, og tillige noget Foreløbigt for en ny Samling, der skal optage hans i de sidste Aaringer frembragte Arbeider.”
“Allgemeine Zeitung” af 6te dennes, hvorfra ovenstaaende Beretning er tagen, indeholder endvidere efterfølgende Skrivelse fra Kjøbenhavn, der for Størstedelen vel kun meddeler, hvad der her er bekjendt, men imidlertid dog for saavidt er mærkelig, som det vistnok er den første Beretning angaaende dette for Konsten og Konstnere i Almindelighed vigtige almeen-danske Foretagende, der i et offentligt Blad allerede nu i dette Øieblik vil være bleven læst i Rom: “Kjøbenhavn den 27de Jan.: Betydelige Sendinger af Thorvaldsens Arbeider i Marmor, Gibs og Terra Cotta, ere til forskjellige Tider hertil ankomne. Mange medbragte Corvetten Galathea, som for to Aar siden ene i det Ærinde har været sendt til Italien; en Mængde ventes endnu. Kun faa af disse Arbeider ere opstillede, som f. Ex. den herlige Christus i den ny opbyggede Frue Kirke og nogle Statuer i Christiansborg Slot; de fleste ligge indpakkede, f. Ex. de til Frue Kirke bestemte tolv Apostler af Marmor – eller staae i en forvirret Sammenblanding som i en Marschandiserbod, i en forhenværende Vognremise (!!) i Charlottenborg Slot, hvor en kolossal Mars truer med sit stolte Hoved at gjennemstøde det lave Loft. Det store Relief “Alexanders Triumphtog” er stykkeviis og uden tilbørlig Belysning opstillet ved Væggene, og kan desuden, formedelst de foran samme henstillede Figurer af Frontespicen til Frue Kirke, hverken sees eller nydes, medens Byrons Buste synes at fremmumle melankolske Ord over den uhyggelige Forvirring. At man kun slet ærer den store Thorvaldsens Mesterværker ved en saa skjødesløs Behandling, og paa en ubillig, ja vandalisk Maade berøver Publicum Nydelsen af den nyere plastiske Konsts skjønneste Frembringelser, synes man, Gud være lovet, endelig at ville indsee. Flere betydelige Mænd ere traadte sammen og have opfordret Publicum til at sammenskyde en Capital til Opførelsen af et Museum for Thorvaldsens Værker, hvilket skal fuldføres i tre Aar og smykkes med alle de af Thorvaldsens Arbeider, som ikke have erholdt anden Bestemmelse, medens der af de øvrige skal opstilles Gibsaftryk. Nogle paastaae, at Rosenborg Have er udseet til Byggested for dette Museum; Andre mene, at man til den Hensigt vil fuldende den begyndte, men i mange Aar hvilende Bygning af Marmorkirken i Bredgaden. Et skjønnere og værdigere Museum end denne i en pragtfuld Stil af Marmorblokke opførte Kirke vilde Thorvaldsens Mesterværker ikke kunne finde; men vi maae befrygte, at Fuldførelsen af denne Bygning, der vilde koste umaadelige Summer, vilde overstride Committeens Kræfter. – Den hele Plan er af Publicum blevet optagen med Enthusiasme, og de første 17 Subscribenter have undertegnet sig for 4000 Rbd. Vi ville see, hvad Danmark vil gjøre for den Mand, det tør være stolt af at besidde, og hvis Berømmelse for alle Tider vil forbinde sig med dets egen, fra Tiberen indtil Beltet, fra Rom indtil Island, den berømte Mands sagnrige Fædreneø. Hvor meget den Konstens Genius ydede Hyldest ogsaa udenfra lønner sig selv, beviser München med sit uafbrudte Tog af Fremmed. Hvorledes vilde man der ære Thorvaldsens Værker, hvis man der besad dem i saadan Herlighed som vi have dem! Maae vi ikke rødme?”
