At jeg rimeligviis har taget Feil, forsaavidt jeg mente at en Meningsulighed mellem Bissen og Bindesbøll har forsinket Opstillingen, er mig overordentligt kiært. Ogsaa jeg troer at det er bedst at overlade Sagen aldeles i disse to Mænds Hænder og ikke uden naar de selv henvende sig til os (som i det nævnte Tilfælde) blande os i Opstillings Sagen. Det var kun nogle Yttringer, som leilighedsvis faldt i det Møde vi havde forleden, om hiin Meningsulighed der bevægede mig til hiine Yttringer i min Billet. Men i ethvert Fald var det godt, at man i et Møde muligen kunde af de Sagkyndige faae en omtrentlig Idé om naar Opstillingen kan tænkes fuldført. Konstigen at fremskynde den, kunde skade meget, men paa den anden Side vilde ogsaa unødvendig Langsomhed være uforsvarlig. Jeg havde forestillet mig at Eftersommeren vilde være den yderste Termin.
Jeg troer ikke der fra min Side skal være noget i Veien for at deltage i et Møde i Museet strax efter Paasken. Tiden er mig ligegyldig.
| d. 31 Marts 1847 | forbindtligst Schouw |