Efter at have modtaget Udkastet til et Brev til Finantsministeren, sendte jeg det til Conferentsraad Collin, da jeg mente at han derom burde være vidende og da det jo var tænkeligt, at han vilde tiltræde den meget modificerede Fremstiling. Han har, som Mh. ville see, forsynet det med den til Protocollen givne Protest.
Om Minoritetens større eller mindre Ret til at giøre sin Mening gieldende, kan der jo være forskiellige Anskuelser (i Betænkninger er denne Ret ustridig); men at der i et Brev fra et Boes Executorer til dets formentlige Debitor tilføies, at en af Executorerne formener at Boet intet tilkommer, er vist nok tidligere uden Exempel. I de fleste Tilfælde vil vel den, der ved dobbelt Stilling kommer i en Collision afholde sig fra Virksomhed paa begge Steder, saaledes som Justitsraad Thiele giorde ved Sagen med Brønsteds Boe, andre ville finde det rigtigst, at fremtræde paa det ene Sted, og da naturligvis der, hvor de tale i det Instituts Faveur, som de forestaae. Men at ville giøre sin Anskuelse gieldende paa begge Steder, var udentvivl vor Collega forbeholdet. Afdøde Overpræsident Kierulf var flere Gange i meget skarp Modsætning til os andre; han gav, forstaaer sig, sit votum til Protocollen, men han forlangte dette ikke dette indført i Expeditionerne, ja han underskrev end og disse. Hvorledes vilde det vel have seet ud om jeg i Brevene til Baronesse Stampe havde tilføiet at jeg antog hun havde Ret?
Uagtet jeg antager at vi andre ere fuldkommen berettigede til at udelade Protesten, saa vil jeg dog for Fredens Skyld ikke giøre dette Forslag. Derimod mener jeg at vi ere nødte til at tilføie, “at da vor Med-Executor ved at afgive sin Protest ikke har angivet udviklet sine Grunde, og navnligen ikke har oplyst de i Slutningen omtalte Forhold og Forhandlinger, see vi os ikke istand til at gaae dem imøde, men udbede os Dem forsaavidt det i Sagens Interesse maatte være fornødent, meddelte af H. Ex., naar de for ham maatte blive fremstillede.”
Herom udbedes Mhrs Yttringer.
| d. 14 Januar 1847. | Schouw |
[Ved brevets tilskrift har modtagerne tilføjet deres kommentarer:]
| Dhr Etatsraad Blechingberg |
”enig med nogen Modification, omtrent som bemærket. Bl’’’’ |
| Justitsraad Thiele | Ligeledes; jeg antager, at Conf. C. naar han bliver opmærksom paa Forholdet, uden videre frafalder. Thiele. |
| Professor Clausen | – Ligeledes enig; dog forudsætter jeg, at Conf.R. C. underrettes om Medexecutorernes eventuelle Beslutning, førend Expedition foretages. C. |
| Professor Bissen. | Enig. Bissen. |
| Overpræsident |
Jeg maae ligeledes være enig i at Brevet erholder den af Hr Professor Schouw foreslaaede Slutning med mindre Hr Conferentsraad Collin maaskee maatte finde sig anlediget til endnu at meddeele [Commisionen][?] sine, fra Mellemværendets egentlige, ham bekjendte, Beskaffenhed hentede Modgrunde, hvilket jeg allerede under sidste Samling [desiderede], for at Man da enten kunde imødegaae disse Grunde, eller, i Erkjendelse af deres Vægt, [forstaa][?] [da] det yderligere Andragende; Skal det gaa om i sin nærværende Form, med det senest proponerede Tillæg fra Majoritetens Side, faaer det unægtelig ved denne Tilbageholdenhed et uhyggeligt Physionomie. I øvrigt kan jeg ikke nægte at jeg – om end Impulsen til Andragendets Indgivelse [xxxxxxxxx] er kommet fra Etatsraad Blechingberg som befuldmægtiget af Communen – dog troer at Man snarest kommer til Maalet ved at lade Communen i Brevet uomtalt, og kun appellerer til Kongens Interesse for Konsten og det Institut hvor saamange af dens bedste Sk[xx]e skulle opbevares. d 18 Jan 46 [Lange] |