Da der ingen Tvivl er om, at Thorvaldsens Portraitstatue tilhører Baronesse Stampe, for hvem Thorvaldsen har udført den, og for hvis Regning den blev sendt til Rom for der at udføres i Marmor, men ved en Feiltagelse kom tilbage blandt Museets Sager, saa antager jeg, at Fru Stampe har grundet Krav paa, at der i Kataloget anføres, at den tilhører hende. Jeg vilde derfor foreslaae, at det Blad i Kataloget omtrykkedes, i al Fald paa Museets Bekostning. En Bekiendtgiørelse i Avisen kunde da vel undgaaes. Kbh. d. 7 April 1845.
Collin
Som Executor test. har jeg, ifølge min tidligere Yttring, intet at bemærke i denne Sag. Som Akadts Secret. skal jeg naar jeg erfarer at Sagen saaledes er afgiort, foranledige at der paa det udstillede Arbeide fastheftes en Seddel som angiver Eierinden, hvis man paa denne Maade kan rette Sagen.
Thiele
d. 7 April 1845
Jeg har, ved at læse Baronesse S.s sidste Skrivelse, heller ikke kunnet andet end antage, at hendes Eiendomsret til Statuen maa anerkjendes, og jeg havde derfor meget ønsket, at Sagen var bleven foretaget til Afgjørelse, førend den nye Misforstaaelse er udløbet. Efter hvad der nu er skeet, skulde jeg imidlertid helst ønske Feilen rettet efter Prof. Thieles Forslag.
H. N. Clausen.
Jeg stemmer med De ovenstaaende herrer, da jeg ligeledes erkjender Baronessens E[yen]domsret til den omtalte Afstøbning.
Bissen.
Erkiendelsen af Baronesse Stampes Eiendomsret til den omhandlede Buste bør skee under Skiftet af Thorvaldsens Boe, hvis alle vedkommende ere aabnede Leilighed til at kunne udtale Sig over dette Anliggende, og denne Form bør efter min Formening saameget mindre undlades, da saavidt jeg erindrer Sagen, Erkiendelsen kun kan skee betingelsesviis – At der i Kataloget over Kunstgienstandene paa Charlottenborg er anført at Busten tilhører Thorvaldsens Museum, beviiser hverken til eller fra i Henseende til hvem Eiendomsretten virkelig tilkomer, saameget mindre da Kataloget ikke udgaaer fra Executorerne i Thorvaldsens Boe, men fra Akademi-Bestyrelsen, og naar Frue Baronesse Stampe giøres herpaa opmærksom, samt derfor gives underhaanden et Vink om [Rime]ligheden i at Executorerne ville gaae ind paa Erkiendelsen af hendes Eiendomsret til Busten, antager jeg at hun sikkerlig dermed lader sig tilfredsstille, indtil Sagen kan blive endelig afgiort
| d 7 April 1845 | A. C. Kierulf |
vidi
Schouw