Dersom det B. ske Firma er bekjendt som solidt, mener jeg, at der ikke kan riskeres ved at tilstaae den Credit, der er almindlig i Handelsforhold; og da det tilsigtede Formaal, Udbredelse af de Th. Konstværker, ikke kan opnaaes i videre Kredse uden ved Hjælp af et Handelshus, troer jeg ogsaa, at det ligger i Comiteens Interesse at komme det gjorte Tilbud med Velvillie imøde. Jeg antager, at det er B.s Ønske, at træde[?] i Forbindelse med Comiteen som[?] sammes Agent og Commissionair. Maanedlig Afregning forekommer mig i Tiden at ville blive besværlig og ufornøden; men indtil Videre kunde den vel være[?] hensigtsmæssig, og maatte vistnok gjælde som betryggende, naar Man indskrænker sig til at kreditere for en stillet Sum, som ikke overstiger et vist Maximum, f. Ex. 2 à 300 Rdl.. Men hvor store Procenter skulle tilstaaes[?] − Det Tilsagn burde vel ogsaa gives, at Com. ikke vilde antage nogen anden Commissionair i Hertugdømmerne. Ønskeligt var det derimod, om Man i Aarhus kunde faae et Udsalg arrangeret.−
Angaaende en Afstøbning af de tvende store Basreliefs for Museet har jeg talt med Th.. I Førstningen yttrede han sig ikke stemt derfor, navnlig med Hensyn til den ufuldkomne Udførelse, der blev givet disse Arbeider, bestemte til at sees i en stor Frastand. Senere har han derimod yttret Ønske derom, og næsten men jeg tror, at det har været Hensyn til Bekostningen, der har ligget i Baggrunden ved hans tidligere Yttring. Kan nu denne Udgift udredes af renterne af den af Th. givne Capital? − Herom maatte Bestemmelse snart tages, og Arbeidet da paabegyndes uden Ophold, da Basreliefferne ville blive opsatte i Kirken, saasnart de ere færdige.
|
Kbh.[?] 4mai 1840. |
Ærbødigst HNClausen |