Bemærkninger
“KommissionsTidenden” Nr 27 – Fredagen 1e Febr 39 – anfører: under Museum –
“Det hvad en med videnskabelig Aand beslægtet Kunstner har at giøre, er at benytte Resultatet af de Lærdes Grandskninger. Et saadant Sprog har en Secretair vovet at byde et Kunstner-Samfund, og det samme Sprog og Formynderskab byder man den store Kunstner Thorvaldsen, naar man ikke tiltroer ham Dulighed til selv at giøre Udkast til sit eget Museum. Phidias, Verdens berømteste Billedhugger, var Overbygnings Directeur, og Michel Angelo udførte det han sagde: “Jeg vil sætte Pantheon ovenpaa St Peters Kirken.” Referatet er af Historiemaler Høyer og Karacteriserer i skarpt Omrids Billedet af Thorvaldsens Stilling til Kommitteen for Indsamlingen af Bidrag til hans Museum – Kommitteen vil raade, ham til liden Baade – Dens overspændte Idee, om et Museum for hans Kunstsamling, har længe holdt Uvisheden vedlige om Beliggenheden, som nu endelig ved den af Kongen paaviste Bygning er bestemt efter Thorvaldsens Ønske, imod Kommitteens Pluralitet – men lige Vidtløftigheder vil nu kunne ventes, da Kommitteen er overdraget at afgive Tegning og Overslag til den ældre Bygnings Anvendelse. Den samme Overspændthed vil udkaste Planen med Tilbygning og Paabygning og Omdannelsen af det Ældre, hvorved Bekostningen i Udførelsen let vil opløbe til circa 150,000 rd og saaledes ikke tiltale Thorvaldsen der fordrer ”en solid Bygning af simpel Skiønhed, Hensigtsmæssighed og Sikkerhed” hvilket han erkiender den ældre Bygning kan afgive uden vidtløftig Forandring, og altsaa med langt ringere Bekostning og, hvad der væsentlig interesserer ham, neml. selv at kunne tage virksom Deel i Udførelsen under sit Ophold her, og vel endog før sin Afreise see en Deel af sine Arbeider paa sin Plads i et Fordelagtigt Lys og passende Distribueret efter hans egne personlige Anvisning i sin Overbevisning om det Rette – Dette forudseer han maatte opgives med vidtløftig Bygnings Forandring; Derfor yttrede jeg i “Dagen” No 19: “Thorvaldsen maa vel selv bedst vide hvad Plads der udfordres til hans Kunstsamling, maa rettest kunne bestemme dens Forbindelse og Stilling – Han indseer, at visse kolossale Værker udført fritstaaende under aaben Himmel, eller med specielt Hensyn til Localitet, ikke egne sig til i Afstøbning at optages i et Museum, som dermed fordrede en uhensigtsmæssig Udstrækning og vilde lede til overdrevne Bekostninger. Hans Nærværelse under Museets Udvikling giør al vidtløftig Discussion af en Kommittee overflødig, og at denne træder tilside (: neml. lader Thorvaldsen raade :), naar den store Kunstner selv kan styre Værket, maa Enhver med Længsel ønske i Forventning af den dobbelte Nydelse: Ved Kunstsamlingens eget høie Værd, og ved Dens fortrinligste Anordning i Localrum.
Det eneste Middel, under nærværende Omstændigheder, til at raade Bod paa Sagens Forvikling med Kommitteen og til at indsætte Thorvaldsen i sin Ret til afgiørende Stemme i Museets Anliggende, og dermed give ham den Myndighed som Kommitteens Stilling og Aands Retning berører ham, er, at ”tiltroe ham Dulighed til selv at giøre Udkast til sit eget Museum”, hvilket Phidias og Michelangelo i Thorvaldsens Sted, ikke vilde have betroet til nogen Anden[.]
Naar Magistraten overdrager ham dette hæderlige Hverv, selv at giøre Udkastet og giver ham Stadsbygmesteren som Magistratens Konsulent i Bygningssag, til Medhielp for Udkastets Udførelse, da er Gaaden løst – Kommitteen concurrerer med Thorvaldsen og Udfaldet kan ikke være tvivlsomt – Den ældre Bygnings hensigtsmæssige Anvendelse til Museum er saaledes betrygget ved Thorvaldsens Udkast – Simpliciteten letter Udførelsen i muligst kort Tid og anbefaler sig tillige med Hensyn til Oeconomien – Det er bedre at faae Penge tilovers af den til Raadighed værende Sum circa 100,000 rd end at tilskyde circa 50,000 rd Hvad der bliver tilovers kan tiene til med Renterne at dække løbende Udgifter i Fremtiden.
Khvn 2 Febr. 1839.
Malling