(Indsendt.)
Endskjøndt Bestyrelsen for Thorvaldsens Museum har udstrakt Tilladelsen til at besee dette saa vidt, det var muligt, overholdes dog langtfra de Forbud, som ere gjorte de Besøgende, og denne Beredvillighed hos Bestyrelsen seer man desværre ofte blive misbrugt. Naar det hedder i de paa flere Steder i Museet opslagne Bekjendtgjørelser, at uconfirmerede Børn ikke indlades med mindre de ledsages af Voxne, da gjælder dette naturligviis ikke alene om, hvorvidt de ledsages af en Voxen forbi den ved Indgangen posterede Betjent, hvis Pligt det er at vise Saadanne tilbage, som ikke tør indlades, men det gjælder navnlig om, at de hele Tiden i Værelserne befinde sig under en Voxens Opsigt og Veiledning. Endvidere hedder det, at „smaae Børn aldeles ikke kunne medtages”, men ingen af Forbudene overholdes. Hvad endvidere angaaer det Tilsyn, som de der ansatte Betjente skulle have med Værelserne, da kan dette naturligviis ikke være tilstrækkeligt, medmindre Publikum selv bidrager Sit til, at Intet i Museet lider nogen Overlast; men Indsenderen heraf har været Vidne til, at ikke alene 5 Bønderkarle med Hænderne have følt paa Basrelieferne, men at endogsaa Personer af den simplere Classe have med den hele Haand grebet om Dele af Statuerne, i et Øieblik, da Betjenten ikke var tilstede. Indsenderen haaber derfor, at Bestyrelsen træffer en strengere Bestemmelse med Hensyn hertil, da man hvert Øieblik kan være udsat for, at et af de største Kunstværker ødelægges af en næsviis Uforsigtighed.