The Thorvaldsens Museum Archives

‒ Thorvaldsens Gratiegrouppe.
Der ere Dødelige, hvem Guderne lige fra Vuggen af have udkaaret til deres Yndlinger, og med hvem den blinde Lykke, der er troløs imod de almindelige Mennesker, synes at have indgaaet Forbund for hele Livet. Neppe er der nogen Konstner, der med større Grund kan henregnes til disse, end Thorvaldsen. Det var denne Lykke, der lod Thom Hope træde ind i hans Værksted og see hans colossale Jason, just da han mismodig vilde forlade Italien; ret var denne Lykke, der frelste hans Amor og Psyche, da Lynet slog ned i den Villa, hvor den var opstillet: det var denne Lykke, der kastede hans Venus Anadyomene iland paa den engelske Kyst, medens Skibet, der skulde bragt den derhen, gik under med Top og Tav, ‒ og det er endelig den samme Lykke, der i disse Dage har frelst et af hans herligste Værker: Gratiegrouppen, fra den Undergang, som vi allerede troede sikker. Saavel den, som et Par mindre Basreliefs: „Amor med Rosen” og „Mercur og Psyche”, der troedes knuste ved Landsætningen, ere allerede fuldkomment restaurerede, og Gratiegrouppen venter kun paa, at den store Mester, naar han igjen kommer tilbage, skal lægge den sidste Haand paa Værket, for at være vis paa at fortrylle som forhen. (B.T.)