Himmelbjergsfesten.
(Indsendt.)
Folkefesten paa Himmelbjerget sidste Tirsdag den 3die August blev høitideligholdt af en talrig Folkemasse, der var strømmet sammen fra Landets forskjellige Egne. Man traf Folk her fra det Slesvigske, fra Sjælland, Fyen, og høit oppe fra Thyland og Vensyssel, og man kan vel anslaae Forsamlingens Antal til 2 a 3000, af hvilke henved Halvparten vare Bønder, som vare hiddragne fra alle Kanter. Paa Bjerget var opreist to Rækker Telte med alle Slags Forfriskninger, og derovenover, ved Foden af den høieste Bjergtop, havde et anseeligt Musikcorps (af Regimenterne i Horsens og Randers) placeret sig og udførte derfra deres vidtklingende Melodier. Fra den tidlige Morgenstund vrimlede det paa Bjerget af Mennesker, der i glad Bevægelse bølgede frem og tilbage og med den fremrykkende Dag stedse meer og mere toge til i Mængde. Nu og da satte Folkemassen sig i stærkere Bevægelse og strømmede sammen paa eet Punct, naar enten en Tale skulde holdes eller en Sang afsynges; som Talere fremtraadte saaledes dHrr. Pastor St. St. Blicher Adjunct Fr. Sneedorff-Birch, Skolelærer Sørensen fra Vensløv i Sjælland, o. Fl. Ogsaa Bondepoeten Peder Jensen havde vidst at skaffe sig endeel Tilhørere, der med megen Ivrighed, trængte sig omkring ham, naar han med Salvelse foredrog sine nyeste Aandsfostre. Ogsaa her blev det afgjort hvor det Monument, som Jyderne agte at oprette til et varigt Minde om deres afdøde, uforglemmelige Konge, Frederik den Sjette, skal reises, nemlig paa Slotsbanken ved Skanderborg, tillige udnævntes en Committee som fremtidigen skal bestyre Oprettelsen af dette Mindesmærke. Paa Bjerget blandede man sig mellem hverandre, uden at tænke paa Rang eller Stand, og dog har der maaske aldrig paa eet Sted og paa eengang været saamange Decorerede forsamlede som her; rigtignok bestod Decorationen kun i et simpelt Stykke trefarvet (grønt, blaat og hvidt) Baand, som Enhver kunde tilkjøbe sig for hvad man selv vilde give. Om Eftermiddagen dannede man ved en Kreds en fri Plads, med Musikkorpset i Midten, og dandsede nu længe der i munter Samdrægtighed mellem hverandre. Veiret havde hele Dagen været meget graat og truet med Regn, men om Eftermiddagen klarede Himlen op, de mørke Skyer forsvandt og den oplivende Sol brød frem. Siden, da Dagen begyndte at helde, drog Folkemængden, med Musiken i Spidsen, op paa den høieste Top af Bjerget, hvorfra nu den vidtudstrakte underskjønne Omegn tog sig henrivende deilig ud i den Afvexling af Lys og Skygge, som den nedadgaaende Sol efterlod sig. Her, paa Spidsen af Bjerget, fremtraadte nu atter Skjalden Steen Steensen Blicher og holdt et Foredrag, der optoges med levende Bifald. Derpaa istemmede Musikkorpset Melodien til en Folkesang, og da den var endt, udbragtes et “Leve!“ for St. Blicher, ledsaget af gjentagne Hurraraab. Senere blev der dandset og sjunget indtil den næste Dags Morgen. Gid denne herlige og muntre Folkefest endnu ofte maa blive feiret saaledes, og gid den stedse meer og mere, ved bestandig Udvikling, maa virke til sit Maal: Almeenaandens Oplivelse! Og da Kongen nu, som Bjergets Eier, selv har givet sit Minde til denne Folkefest, haaber man, at den vil til næste Sommer, ved Medvirkning af Stedets Øvrighed, faae et fuldkomnere Arrangement.