Roeskilde, den 5te October.
––––––––––––
I Gaar kom Thorvaldsen til Roeskilde. Det var først blevet bekiendt forud den næstforegaaende Dag. Samtlige herværende Stænder-Deputerede indbøde ham, tilligemed den kongelige Commissarius og enkelte flere Herrer fra Kjøbenhavn, tilligemed en Deel af Roeskildes Embedsmænd og mest agtede Borgere, til et festligt Middagsmaaltid, (i Capt. Sveistrups nye store Locale), i hvilket han og de ommeldte Herrer deeltoge. Ved Bordet blev en Sang afsungen. “Rom og Roeskilde” (mrkt. P-s) som vi i Dag ikke have Plads til at meddele. Om Aftenen (da Raadhuset og mange private Bygninger vare illuminerede, samt smykkede med Blomster og Krandse), var saavel Thorvaldsen som det øvrige om Middagen forsamlede Selskab til Gjæst hos den kongelige Commissarius. En Deel af Aftenen tilbragtes meget behageligt i den store Domkirke, som deels var oplyst af det skjønne Maaneskin, og deels af Lys. Thorvaldsen modtoges af Orgelets Klang, – og Kirkens kunstrige Organist forlystede ham og den i Kirken tilstedeværende meget talrige Folkesamling en Tid lang med sit herlige Spil. Derefter besaae Thorvaldsen, ledsaget af Sjællands Biskop, Frederik den 5tes Kapel og flere af Kirkens vigtigste Mindesmærker. Det af Conferentsraad Ørsted indbudne Selskab forføiede sig, gjennem den bedækkede Gang, tilbage til Palæet; – ved Aftensmaaltidet sammesteds blev følgende af Professor Finn Magnussen forfattede Sang afsungen:
Du, som vort Danmarks Hæder
Paa Marmorgrund har bygt
Ved Kunstens Herligheder
Og Spillets Skaberklygt;
Vel os, at end Du vilde
Os gjæste, stor i Daad;
Dig hilser Roeskilde
Og Kongens Folkeraad.
I Alderdommens Dage
Du skyede Farer ej,
Vi kjæk dig hid saae drage,
Ad Bølgers dybe Vei ‒
Fra Sydens Vaar og Varme
Du gik mod kolde Nord,
Til Danmarks aabne Arme
Og elsket Fædrejord.
Og os dit Alt Du bringer.
Din rige Konstnerskat,
De Minder, Aand og Finger
For Evighed har sat;
I dem Du Danmarks Hæder
Paa Marmorgrund har bygt
Ved Konstens Herligheder
Og Spillets Skaberklygt.
Dig hele Verden hylder
Paa Oldtids Grækers Viis
Dog Fædrelandet skylder
Dig dobbelt Tak og Priis;
Her varme Hjerter kræve
En Skaal for Landets Ven:
Gid længe, ‒ længe leve
Vor egen Thorvaldsen!
Den store Kunstner besaae Kirken og dens Monumenter særdeles nøie, fra Kl. 6 i Morges; – henved Kl. 10¼ forlod han vor Bye og begav sig paa Hiemreisen til Kjøbenhavn.