Et Brev til Redacteuren.
Hr. Redacteur.
I Nr. 178 af Københavnsposten findes nogle Bemærkninger om Generalforsamlingen angaaende Thorvaldsens Museum, der vistnok ere meget grundede. De ville tillade, at en anden Tilstedeværende meddeler Dem nogle yderligere Betragtninger om samme. Den hele Maade, hvorpaa hiin Forsamling blev afholdt, var, efter min Formening, saa formløs, at den, fra dette Synspunkt betragtet, fortjener i høi Grad Misbilligelse. Da den Bestyrelse, hvorpaa der ved denne Leilighed skulde foretages Valg, efter Indbydernes Yttring, skulde „afgjøre Alt, hvad der i denne Sag kan komme under Overveielse”, havde det vel først og fremmest været nødvendigt at vaage over, at Ingen gjorde sin Stemmeret gjeldende, som ikke havde tegnet sig for Bidrag til der paatænkte Museum. Men dette var saa langt fra at være Tilfældet, at der ikke var skeet det Allermindste for at sikkre sig herfor. Enhversomhelst kunde ved denne Leilighed gaae ind i Studenterforeningens Locale, hvor han ved Døren af et der staaende Bud modtog den i Nr. 178 omhandlede trykte Meddelelse fra Indbyderne samt et Papir, til derpaa at optegne de Mænds Navne, paa hvilke han vilde stemme, uden at der enten blev spurgt om hans Navn eller Stand eller om han havde tegnet sig for Bidrag til Museet eller noget Deslige. Der haves saaledes ikke den mindste Garanti for, at de Valg, der ere skete, virkelig ere udgaaede fra de rette Vedkommende, og dersom der nogensinde kunde blive Spørgsmaal om at vitiere de skete Valg, saa indeholder denne ene Omstændighed en meer end tilstrækkelig Grund til at erklære dem for en Nullitet. Der blev ogsaa allerede paa selve Generalforsamlingen gjort opmærksom herpaa, og viist, hvorledes man paa en simpel Maade kunde have sikkret sig i saa Henseende ved at lade enhver Indtrædende tegne sit Navn paa en hos Budet henlagt Fortegnelse.
Paa Generalforsamlingen blev aldeles Intet stillet under formelig Afstemning, navnligen ikke det Hovedspørgsmaal om den tilkommende Bestyrelses Competence, hvilket dog nok havde været saa meget mere passende, som er af Forsamlingens Medlemmer, Hr. Kammerherre Grevenkop-Castenschjold til Frederikslund i et udførligt Foredrag havde yttret sig om Nødvendigheden af, at der blev forelagt en Plan for Bestyrelsens Virksomhed, hvilke Yttringer af Formanden, Hr. Conferentsraad Collin, bleve affærdigede paa den lidet urbane Maade, som i hiint Nr. af Københavnsposten er bemerket. Iøvrigt forstod Indsenderen heraf Hr. Conferentsraad Collins Yttringer ved denne Leilighed saaledes, at den tilkommende Bestyrelse vistnok vilde sammenkalde en ny Generalforsamling af de Bidragydende, for at indhente deres Bestemmelse, forinden den foretog noget afgjørende i saa Henseende til Museets Oprettelse, og dette kan vel heller ikke betvivles.
Indbyderne havde yttret, at der formeentlig kunde vælges 15 Mænd til at udgjøre den paatænkte Bestyrelse. Dette Antal er nu vel i sig vilkaarligt, men synes dog ret passende, som det overhovedet er lidet magtpåliggende, om der vælges 15, 18 eller 20; men det burde i det mindste udtrykkelig været sat under Afstemning, om Forsamlingen bifaldt dette Antal. Det var imidlertid saa langt fra, at dette skete, at Stemmesedlerne tvertimod ved Afstregning kun vare indrettede til 15 Navne, saa at det, saa at sige, var gjort Forsamlingen umuligt, at fastsætte noget større Antal, end det Indbyderne havde bestemt.
Førend der stredes til Valgene, yttrede Formanden at det var rigtigst, at Ingen valgtes, uden at han havde et vist Antal af Stemmer, f. Ex. i det mindste en Trediedeel af de Stemmegivendes, og at altsaa, for det Tilfælde at Nogen maatte have et mindre Antal Stemmer, Omvalg vilde finde Sted. Da imidlertid en af Forsamlingen bemærkede, at et saadant Omvalg maatte ansees uudførligt, da der vilde medgaae flere Timer, førend de først afgivne Stemmesedler vare opsumerede, til hvilken Tid de fleste af de Tilstedeværende vilde have forladt Stedet, og Omvalget dog ikke passende kunde skee af de 20 til 30 Mennesker, der til Slutningen maatte være tilstede, bemærkede en af Indbyderne, at man da kunde bestemme, at der vel i Regelen skulde udkræves en Trediedeel af de Tilstedeværendes Stemmer, men at, naar Nogen ikke havde et saa stort Antal, han dog, i Betragtning af Vanskeligheden ved et Omvalg, skulde ansees valgt ogsaa med et mindre Antal Stemmer. Dette var nu, med andre Ord, ikke andet, end at Valgene skulde skee ved simpel Pruralitet, og det synes at indeholde en Modsigelse, at der egentligen skulde fordres en Trediedeel af Stemmerne, men at man dog ogsaa skulde kunne vælges uden dette Antal. Skjøndt denne Mening iøvrigt var lige imod Formandens, blev den ikke videre discuteret, og blev heller ikke stillet til Afstemning, saa at man ikke kom til at erfare, hvad Generalforsamlingens Mening var om dette Punkt, ligesom det er Indsenderen heraf ubekjendt, om de Mænd, der bleve valgte, alle havde 1/3 Deel af Stemmerne, da han ikke oppebiede Udfaldet af Stemmegivningen, og Nr. 170 af Kjøbenhavnsposten, hvori Resultatet anføres, ikke har tilføiet, hvor stort Antal Stemmer Enhver havde. De flere andre formelle Spørgsmaal, som ved saadanne Lejligheder bør sættes under Afstemning, f. Ex. hvorledes der skal forholdes naar To have lige mange Stemmer, o. s. v., bleve naturligviis saa meget mindre debatterede, og hvorledes der, hvis dette Tilfælde er indtraadt, er forholdt, er Indsenderen ubekjendt.
Om der ikke burde vælges et vist Antal Suppleanter, da det kan formodes, at en og Anden af de valgte Bestyrere kunde afgaae i den Tid, der vil medgaae til Planens Realisation, blev paa Generalforsamlingen ikke omtalt. Som en Følge deraf er der af denne kun valgt 15 Bestyrere, og Andre eller Flere har Forsamlingen ikke givet nogensomhelst Beføielse til at handle i denne Sag. Imidlertid skulle Indbyderne senere, efter hvad Indsenderen har Hørt, være blevne opmærksomme paa, at det dog var ønskeligt, at der var et vist Antal Suppleanter, og have, som man vil vide, bestemt imellem sig, at de Fem, som, næstefter de 15 Valgte, havde de fleste Stemmer, skulle være Suppleanter, og som saadanne rykke op i de valgte Bestyreres Sted, naar Nogen af disse afgaaer. Disse fem Mænd findes imidlertid ikke anførte i Kjøbenhavnsposten Nr. 170, skjøndt Publicum, om hiin Vedtagelse af Bestyrerne end ikke har nogen Gyldighed, vistnok maa ønske at erfare deres Navne og med hvilken Stemmefleerhed de ere valgte.
Naar man saaledes har seet den Formløshed og Tilsidesættelse af Agtelse for Generalforsamlingen, som de Mænd, der have indbudt deres Medborgere til at sammenskyde betydelige Bidrag til et vigtigt Nationalanliggende, ved denne Leilighed have viist, og navnligen har været Øienvidne til den Maade, hvorpaa Formanden, (for hvem Indsenderen for øvrigt har megen Agtelse) paa Generalforsamlingen, for at bruge det mildeste Ord, affærdigede den Eneste, der yttrede sig om Realiteten af Sagen, saa synes Forfatteren i Kjøbenhavnsposten Nr. 178 ikke at have kunnet vælge noget mere passende Motto til sit Stykke, end det, han har sat derover af Hakon Jarl og hvormed Indsenderen ogsaa vil slutte disse Linier:
„Hakon: „Han leger Konge.
Bergchor: Det bliver Mode her i Landet.”