No. 6434 of 10319
Sender Date Recipient
Redaktørerne ved Kjøbenhavnsposten [+]

Sender’s Location

København

22.2.1834 [+]

Dating based on

Dateringen fremgår af dokumentet.

Omnes
Abstract

The art lovers of Copenhagen are told what the reasons are why it has not yet been possible to exhibit all the works that Thorvaldsen sent home in September 1833 with the corvette Galathea. Some of the obstacles should soon be overcome, and the public may look forward to seeing the works in the coming exhibition at the Academy of Fine Arts in April 1834.

See Original

  Nyheds-Post

–––––––––

Kjøbenhavn den 22de Februar 1834. – Hovedstadens Kunstelskere have saa længe med Længsel seet den Tid imøde, da de kunde glæde sig ved Beskuelsen af de med Galathea i September f. A. hidkomne Thorvaldsenske Skulpturer, hvilken hidtil kun for en saare [r]inge Deel og ufuldkomment er bleven dem til Deel, at vi troe, det vil have ikke liden Interesse for dem at erfare noget Nærmere, saavel om de Hindringer, der hidtil har modsat sig deres Ønsker, som om hvor snart disse kunne ventes fjernede. – Som bekjendt ere Thorvaldsens colossale Christus-Statue i Marmor og den store Fronton til Frue Kirke i Terra cotta: “Johannes den Døber, der prædiker i Ørkenen” (bestaaende af 14 Figurer), kort efter Hidkomsten blevne transporterede til Frue Kirke, hvor de befinde sig i de aabnede Kasser, Christusfiguren i selve Kirken og Frontonnen i den halvcirkelformede Gang bag Alteret. Det var først Bestemmelsen, at disse Skulpturer for Metropolitankirken skulde opstilles samtidigen; men ved Aabnelsen af Kasserne befandtes nogle Dele af enkelte Figurer til Frontonnen aldeles knuste og andre i beskadiget Tilstand. Man har saaledes, selv om Aarstiden havde tilladt Frontonnens Opstilling og Befæstelse, ikke seet sig istand dertil, og troet det rigtigst at oppebie Thorvaldsens Ankomst hertil og den Bestemmelse, han maatte tage i Henseende til Restaurationen. Christus-Statuen har vel kunnet opstilles; men da Thorvaldsen ei endnu selv har lagt den sidste Haand paa dette store Skulpturværk i Marmor, og skriftligen har tilkendegivet, at det er hans Ønske, ved hans Ankomst hertil, selv at overarbeide den hele Statue (der saaledes endog efter Opstillingen neppe desforinden burde afdækkes), har man troet at burde lade det beroe med Opstillingen til henimod den Tid, til hvilken Thorvaldsen kan ventes hertil, hvorved ogsaa blev vundet, at Gudstjenestens interimistiske Ophør i Kirken fra den Tid af at Stilladset blev opført indtil Afdækningen kunde skee, ei behøvede at finde Sted før efter de forestaaende høie Festdage i den stille Uge og Paasken. – Den for Christiansborg Slots Drabantgemak (ikke, som tidligere har været paatænkt, for Throngemakket) bestemte store Friese i Marmor: “Alexanders Triumphindtog i Babylon”, er, som bekjendt, endnu ikke fuldstændigen hidkommen og de enkelte Stykkers Fuldførelse ved Sammenføiningerne vilde ialtfald endnu medtage en ikke ubetydelig Tid. De 19 Stykker af denne berømte Friese, som ere hidkomne, ere bragte til Christiansborg Slot. – I Kunstakademiets Lokale paa Charlottenborg sindes opstillet: Gibsafstøbningen af den ovenfor nævnte store Fronton af fritstaaende Figurer til Metropolitankirken (i hvilken Afstøbning dog savnes 5 af Figurerne, der ei ere hidkomne); Model af et tidligere til Fronton for Raad og Domhuset bestemt Basrelief, forestillende Jupiter paa sin Throne, Minerva og Nemesis, og paa begge Sider symboliske Figurer af Havet og Jorden; Portrait-Statue og Büste af Hds. K. H. Prindsesse Caroline Amalia; den berømte siddende Statue af Lord Byron i Legemsstørrelse; et Basrelief, forestillende “Tobias, som læger sin Faders Blindhed”, bestemt til Gravmæle over en berømt Øienlæge i Bologna; en Suite af smaae Basrelieffer i Gibsafstøbninger, forestillende erotiske Compositioner; den af Thorvaldsen til sit store Basrelief: “Alexanders Triumphindtog” ved dets Udførelse for Grev Sommariva componerede Tilføini[n]g, forestillende Thorvaldsen selv, der fremstiller sit Arbeide for benævnte Kunstmæcen; Buste af Bernet etc., alle i Gibsafstøbninger. Paa Charlottenborg forefindes ogsaa de øvrige af Thorvaldsen hidsendte talrige, deels fuldendte, deels endnu ufuldendte Statuer, Basrelieffer og Buster i Marmor og Terra cotta, samt Gibsafstøbninger, alle endnu i Kasserne, hvilke man ei har villet aabne forinden Thorvaldsens nærmere Bestemmelse om disse Arbeider først var indhentet. Denne skal, efter Forlydende, nylig være indløben. Samtlige Arbeider ville, i Overeensstemmelse hermed, nu blive udpakkede, og alle de af disse Skulpturer, der ere fuldfærdige, kunne (tilligemed endeel andre, ligeledes med Galathea hidkomne Gibsafstøbninger efter Antiker og nogle Arbeider af nyere Mestere) ventes udstillede i April d. A., ved Akademiets forestaaende Kunstudstilling, der saaledes i disse Mesterværker af Thorvaldsens Meisel vil vinde en sjelden Berigelse og give Fædrelandet et hidtil endnu uovertruffet Vidnesbyrd om den Kunstners skabende Kraft, der er Danmarks Stolthed og Gjenstanden for hele Europas Beundring.

General Comment

Denne tekst blev trykt i Kjøbenhavnsposten, Ottende Aargang, No. 38, 1834.

Archival Reference
Thorvaldsens Museums Småtryk-Samling 1834, Kjøbenhavns-Posten 22.2.
Thiele
Ikke omtalt hos Thiele.
Subjects
Alexander Frieze, Christiansborg Palace, Copenhagen · Commission for Christiansborg · Commission for the Academy of Fine Arts, Copenhagen · Commission for the Copenhagen Town Hall and Courthouse · Commission for the Church of Our Lady, Copenhagen · Christiansborg Palace, Middle Room (Thorvaldsen’s Apartment) · Christiansborg Palace, Throne Room · Plaster Casts, Thorvaldsen's Works · Transportation of Thorvaldsen's Artworks to Copenhagen 1833 · Academy of Fine Arts, Copenhagen, Exhibitions · Portrait Statue of Caroline Amalie · Thorvaldsen's Workshop Practice
Persons
George Gordon Byron · Caroline Amalie · Kunstakademiet, København · Giovanni Battista Sommariva · Bertel Thorvaldsen · Andrea Vaccà Berlinghieri · Horace Vernet
Works
Last updated 24.07.2019 Print