Thorvaldsen i Mailand
I Zeit. f. d. Eleg. W., Juni d. A. fortælles følgende Anekddote: “Da Thorvaldsen paa en af sine sidste Reiser spiste til Middag i Reichmanns tydske Gjæstgivergaard i Mailand, hændte det sig, at han havde en af sine Høiagtere og Beundrere til Nabo ved Bordet; men denne kjendte ham ikke personlig, og erfarede først hans Navn, efterat Kunstneren havde forladt Taffelet og Salen. “Ak, hvad vilde jeg ikke give for at jeg havde vidst det tidligere!” udbrød den forbavsede Kunstven; “Thorvaldsen ved min Side! − Ha, der ligger endnu et lidet Stykke Brød, hvoraf han har spiist. Det skal være mit, og jeg vil gjemme det som en dyrebar Helligdom.” Og ved disse Ord stak han med enthusiastisk Glæde Brødlevningen i Lommen. –
Ref. har denne Anekdote fra Gæstgiveren, der iforveien ogsaa havde bragt Thorvaldsen sin Hylding. Neppe havde Thorvaldsen nemlig sat Foden ud af Vognen, og sagt hvem han var, førend han strax gav Ordre til at løse Seglet for et Par Flasker kostelig Rhinskviin, hvilken han som en ægte Tydsker præsterer i Original og ikke forfusket ved nogen Oversættelse; og disse to Flasker bleve da ogsaa lykkeligen stukne ud af Værten og hans Gjæst, under fortrolig Samtale.”