The Thorvaldsens Museum Archives

Det blev, som bekjendt, i Aaret 1819 overdraget Thorwaldsen at pryde Metropolitan-(Frue) Kirken i Kjøbenhavn med den christelige Troes højeste Symboler. I Gavlfeldtet af Peristylen, der udgjør Fronten, skal, efter Bestemmelsen, Johannes den Døber, i Indgangshallen paa Siderne af Dørene de fire Evangelister, ved Skibets Søiler de tolv Apostler og over Alteret den opstandne Christus, i colossal Størrelse, sees. Thorwaldsen tog under sit Ophold i Kongestaden den under Arbeid værende Bygning i Øjesyn, og begyndte allerede der, at modellere Relieferne Christi Daab og Nadveren. Efter hans Tilbagekomst til Rom (1820) begyndte han Udførelsen af de større Værker, og det, som indtil nu er fuldendt deraf i Gips, vidner om hans store Skaberkraft. Christusstatuen skal være 15 Palmer eller 12 Fod høi, og er af Konstneren tænkt som den Opstandne. De to Apostelfigurer, som han har fuldendt tidligere end Christusstatuen, i Gips, ere Petrus og Paulus, hver 8 Fod høi og staaende som hiin. Petrus holder i den høire Haand Nøglerne og tager med den venstre Kappen, hvis rige Drappering falder over Undergevandtet, sammen for Brystet. Hans Hoved, med kort, men stærkt lokket, Haar og Skjæg, vender han noget mod Høire, som om han pludseligen mægtigen var vakt af en Tanke. Paulus derimod, en smekker Figur, med kort, stærkt Hovedhaar, bærer i de magre Træk af sit langagtige Ansigt, i ve dybt under Panden liggende Øine, Præget af en meget forsøgt, ved Philosophie og Grandskning høitdannet Aand. Med den venstre Haand holder han det paa Jorden støttede Sværd; Kappen falder over den venstre Arm. Med den Høire viser han til Himlen, hvorfra det Lys, han nu forkynder, er kommet. Thorwaldsen, rask arbejdende paa sit store Værk, havde allerede i Foraaret 1823 næsten alle Figurer, der skulle staae frit i Gavlfeldtet af Peristylen, færdige i Gips. Figurerne ere i Legemsstørrelse og danne sig efter Gavlfeldters tresidige Form til en pyramidal, skjønt ordnet Gruppe. I Midten, noget ophøjet paa en Klippe, staaer Johannes i kort Gevandt paa laaddent Skind, med halv blottet Bryst. Muslingskallen hænger ved hans Side. I den Venstre holder han Korset og med den Høire peger han paa Himlen. Figurerne paa den venstre Side af Døberen ere følgende: Nærmest Johannes staaer en Jæger i en kort gjordet Tunika, Hovedet bedækket med en Hat; paa en Stok over Skuldren bærer han en Hare. Med opmærksomt Blik seer han paa Johannes, og hans Stilling, med fremtrædende Fod, viser, at han allerede er fængslet af Talen. − Denne Figur er een af de sidst fuldendte, og skal komme i Stedet for en Soldat, som Mesteren først havde bragt paa dette Sted, men fundet noget for stor. Bag Jægeren skal staae en Dreng; videre hen en smuk ung Qvinde, holdende sit Barn, og lyttende opadskuende. Næst hende skal anbringes en siddende Mand. Yderst en liggende Hyrde. Paa høire Side af Døberen staaer en ung Mand i en kort Tunika, fattende den venstre Fod frem paa en Klippe, støttende Albuen paa Knæet og Ansigtet i Haanden; han lytter opmærksomt til Taleren; bag ham en Pige, paa hvis Skulder et Barn læner sig, hensjunken i lige Opmærksomhed. Næst hende en ærværdig Olding med et langt Skjæg, Hovedet bedækket med en lav Hue, staaer i et langt hvidt Gevandt, med Profilen vendt mod Døberen; paa hans Skulder læner der sig en Yngling, hans Søn eller Discipel. Enkelt bag denne Gruppe sidder en anden Olding med en lignende Hue paa, og hyllet i en lang Kappe. Den sidste Figur er en Yngling i en kort Tunika. Et nyligen af Thorwaldsen ligeledes for Metropolitankirken modelleret Værk er en knælende, for Døbefonten bestemt Engel, som i Rom er seet med stort Bifald. Ogsaa adskillige andre Apostler ere blevne færdige i afvigte Vinter. Hvad man beklager meest er, at Christusstatuen allene bliver af Marmor, men at de øvrige kun skulle udføres i Gips eller brændt Leer.