Curiosa
Ved Subscriptionssamlingen til Thorvaldsens Museum.
Den Redebonhed er forhaanden, da er Enhver
velbehagelig i Forhold til det, han haver, ei i Forhold
til det, han ikke haver.
(2 Cor. 8, 12.)
–––––––––
Hensigten med disse Smaabemærkninger er ingenlunde, derved at ville optræde som Partigjænger i en Feide, der føres andetsteds med en forunderlig Hængen ved Ordet, Sagen selv til liden Baade; endnu mindre, at ville føre Striden over paa en anden Mark, end den, hvor Angrebet begyndte, og Hovedflaget altsaa bør staae: – ikkun om nogle Pudseerligheder ved Subscriptionssamlingen til hint intenderede National-Monument skal her være Talen.
Det kan ikke fragaaes, at En af DHerr. første Indbydere, med en vel overdreven Iver søger at fremme Subscriptionen, ved at hverve i en temmelig udstrakt Kreds. Forsaavidt, at denne Iver udspringer af Interesse for Kunst og Kunstneren, er den jo meget prisværdig; men, man glemme ikke, at den sande Iver aldrig bør være blind, og at Folket, ved en saadan Leilighed, kun skal overtales ved at overtydes! Dette være blot sagt i Forbigaaende!
Meer mærkværdigt er det at erfare, at en herværende Sect af den christetige Religion finder det imod sine Troesanskuelser, at yde Noget til den paatænkte Bygning. Det synes næsten at være utroligt, at der endnu skulde herske en saadan Intolerance i et saa oplyst Land, hvor fri Religionsøvelse ovenikjøbet er hin Sect tilladt. Disse rettroende Folk og sande Christne, udi egen Indbildning, skulde læse Thieles lille Skrivt; de vilde da deraf, til deres Beroligelse, erfare: hvorlunde selv Troens Repræsentant, den trekronede Pave, ansaae Lutheraneren Thor-valdsen for god Christen nok, til at udføre den allerhøistsalige Pius VIIdes Monument i selve Rom, medens de ikke her, uden Samvittighedsscrupler, tør vove at yde en Skjærv til vor Kunstners Forherligelse.
Høist comisk fremtræde ogsaa ved samme Leilighed Subordinationsforholdene i hele deres jammerlige Skikkelse. Saaledes blev f. Ex. en Embedsmand, der, skjøndt i en underordnet Stilling, fandt Kjærlighed for Ideen, og vilde tegne sig for 4 Rdl. aarligt Bidrag, gjort opmærksom paa, at hans første Foresatte ikkun havde skrevet sig for 2 Rdl.og hans nærmeste Formand kun for 1 Rdl.; høiere end til 2 Rdl. kunde han altsaa, for ikke at overtræde Respecten, paa ingen Maade gaae.
Dog, den bedste Curiøsitet er forbeholdt som Rosinen i Enden. – Man har næmlig foranstaltet Indbydelseslister til de tvende borgerlige Corpser, hvilke Lister Underofficererne og Andre pligtskyldigst maae præsentere Mandskabet. Herimod lod sig vel Intet med Føie indvende; (thi at Saadant ikke vedkommer den militaire Tjeneste, tør ikke komme i Betragtning): dersom blot Borgerskabet i alle Henseender svarede til sit Navn. Men, det er kun altfor bekjendt, at Pluraliteten af dets Individer ikkun er Borger, naar Uniformen paatrækkes, men forresten ikke Borger i Staten. Kun et lidet Udbytte tør man altsaaa vente sig, naar man derhos erindrer, at de, der tjene i Corpsene og have Evne til at give Noget, ogsaa staae i andre Forhold, være sig enten i et Laug, i en Klub, eller anden Forening, hvor de da forlængst have havt Leilighed til at tegne sig for Bidrag; og de derimod, der ere i mindre gunstige Omstændigheder, næppe ville føle sig synderligen tiltalte, ved ad denne Vei at blive anmodede om deres Bistand, da de herved ligesom see en Forpligtigelse til, ogsaa fremtidigen at erlægge de frivillige Musikbidrag, der opkræves paa lignende Maade, og som den største Deel af Borgerskabet vægrer sig ved at give. – Da det dog i alle Tilfælde ikke kan fragaaes, at Foranstaltningen er skeet i bedste Hensigt, saa vilde det være uædelt, at raillere videre derover, man maa idetsted ønske, at Udfaldet maa overgaae Forventningen. – Alligevel har dog hine Subscriptionslister givet os Anledning til at beundre den Tact, en Compagniechef, eller Den, der paa hans Vegne har været Concipist, har lagt for Dagen, idet der, paa en af disse, iblandt Mandskabet circulerende, Lister findes den, imod Hensigtens Aand saa ganske stridende, Bemærkning: “Under 3 Mark antages ikke.” – I Folkebladet Nr. 51 hedder det dog: “Bidrag modtages, de være nok saa ringe. I de faa Dage, siden Indbydelsen er udstedt, ere allerede mange Bidrag tegnede af Individer af den arbeidende og tjenende Klasse fra 1 Rbd. til 1 Mk. Dette er just dette Exempel, vi haabe vil blive fulgt og understøttet af Mange.” – Man læser jo i skriften (Marc. 12 C. 41-44, og Luc. 21. C. 1-4) hvorledes den fattige Enke, som lagde to Skjerre eller een Hvid i Templets Kiste, gav Mere end alle de Andre, der kun lagde af deres Overflod. Skulde derfor hin Capitains eller hans Skrivers Exempel blive efterfulgt af Mange i Corpserne (hvilket ikke kan troes) , da er det nok muligt, at en saadan tactløs Taxt, en saadan Bestemmelse af Minimum for Bidragenes Størrelse, vil skade Sagen mere, end den hele Indsamling ved de borgerlige Corpser kan gavne den.