Comment on 15.9.1824
Thorvaldsen modtog i 1822 et følgebrev med konnossementet (et bevis for retmæssig afsender og modtager af en vare, se: Ordbog over det danske Sprog) til en pakke sendt fra firmaet Hans Knudtzon og co., Jørgen Knudtzons familiefirma i Trondheim, for videre forsendelse hos speditørerne Roux Fréres i Marseille (se brevet af 10.1.1822 sendt fra Thomas I. Cornelissen i Marseille, selve konnossementet er ikke kendt).
Antagelig har Thorvaldsen enten ikke modtaget det omtalte konnossement eller ikke reageret på det, og pakken forblevet i Marseille.
I brevet her fra 15.9.1824 beder Knudtzon Thorvaldsen melde tilbage, om han har fået pakken. Allerede 24.9.1824 skriver Knudtzon igen til Thorvaldsen, idet han netop har fået konnossementet til pakken retur og sender det nu igen til Thorvaldsen i Rom.
Thorvaldsen kan derfor først efter modtagelse af Knudtzons brev af 24.9.1824 have efterspurgt og muligvis modtaget pakken. Da det ikke er muligt at afgøre, om de arbejdsredskaber, der er bibeholdt i Thorvaldsens samling, Thorvaldseniana, er fra denne pakke, er det uvist om pakken nåede sit endemål hos Thorvaldsen i Rom.
Last updated 13.01.2013