Comment on January 1836

Ved bestillingen af Blomsterpige (Ny Carlsberg Glyptotek, inv.nr. MIN 0003) modtog Bissen 100 scudi, se hertil kvittering af 21.5.1828. Den næste rate på 50 scudi modtog han lidt over et år senere den 15.6.1829. Den i brevet af 18.1.1830 udbedte sidste rate af 50 scudi modtog han dagen efter afsendelsen den 19.1.1830, antagelig sammen med de 50 scudi for Christian (8.) Frederiks buste (jf. originalmodel A753). Det kan således dokumenteres, at Bissen for sin skulptur modtog det faste beløb af 200 scudi, som samtlige kunstnere blev betalt med af prins Frederik (7.) (se hertil bl.a. Thorvaldsens liste over indkøbte værker af tidligst 21.5.1832), men i Arkivet findes der ikke belæg for modtagelse af den ønskede yderligere betaling.

Last updated 22.01.2017