Comment on 20.4.1829
Med “Rosenburger Garten” menes Kongens Have, København. Af folketællingen i 1834 fremgår det, at Rantzau boede i Dronningens Tværgade, matrikel 276, 1. sal, der lå på gadens første stykke mellem Bredgade og St. Kongensgade (Dansk Demografisk Database, folketællingen over København 1834 Andreas Conrad Peter Greve Til Rantzau Af Breitenburg). Muligvis beboede Rantzau fem år tidligere samme adresse.
Rantzaus idé om at placere Thorvaldsens Museum i Kongens Have overdroges til Comitteen for Oprettelsen af Thorvaldsens Museum. Så sent som i 1837 omtales forslaget i et memorandum fra G.F. Hetsch til Jonas Collin – dog kun for at blive afvist (jf. Chr. Bruun og L.P. Fenger (ed.): Thorvaldsens Musæums Historie, København 1892, p. 11).
Last updated 05.03.2009