Comment on September 1838–June 1839
Allerede i samtiden var en negativ opfattelse af Anna Maria Uhden prægnant. Således beretter forfatteren Carsten Hauch, at der 1819 havde gået det rygte, at hun ville lade Thorvaldsens daværende forlovede Frances Mackenzie myrde, hvortil billedhuggeren Freund udtalte: “Og hun var vel istand til at holde sit Ord…thi hun er en Furie og en Satan, naar hun kommer i Lidenskab”, Hauchs erindringer, p. 250. Thiele har dog en anden, men ikke mindre voldsom version af samme rygte: Da Uhden i 1819 hørte om Thorvaldsens forhold til Mackenzie, skal “den fornærmede Romerinde…havde truet vor Kunstner baade med hans egen, Barnets og endelig med sin egen Død, hvis han vovede at ægte denne Engelænderinde. ” (Thiele II, p. 410). Om det ene eller det andet rygte har noget på sig, vides ikke.
Last updated 05.07.2019