Comment on 16.9.1804
For at gøre noget ved sin alvorlige gigtsygdom opholdt Stanley sig i sommeren 1804 ved de kendte kurbade i Casamicciola Terme på øen Ischia ud for Napoli.
Han fik det mærkbart bedre. I et brev af ultimo september 1804 til Stanley skriver Christian Stub fra Napoli: “Det glæder mig usigeligt at høre at De vedbliver at være tilfreds med Virkningen af Badene. Maatte jeg see Dem igien med saa udstrakte Fingre at De kunde pege Dem af næsvise[?] Napolitanere”, (i Håndskriftafdelingen, Det Kongelige Bibliotek, NKS 1976, 2º, fotokopi Thorvaldsens Museums arkiv).
Opholdet inspirerede ham til et projekt til en bade- og kuranstalt på Thorvaldsens Museum, D876, D877, D878. På plantegningen har Stanley noteret om et af rummene: “NB Som det store Bad i Ischia”.
Last updated 22.08.2013