Artiklen omhandler gårdhaven beliggende mellem Thorvaldsens tre mindre atelierer i Vicolo della Catena aka Vicolo delle Colonnette. Det var angiveligt i denne have, at ideen til Just Mathias Thieles biografi om Thorvaldsen blev sået af Thorvaldsen, og Thorvaldsen havde både vin, pergola og en havemand tilknyttet haven.
Thorvaldsen havde en gårdhave i forbindelse med sine tre ateliererI på hjørnet af Piazza Barberini og den nuværende gade Colonetta di Barberini i Rom, dengang kaldet Vicolo della Catena eller Vicolo delle ColonnetteII. Han fik lejemålet af de tre atelierer, der lå omkring gårdhaven, i november 1815 af fyrste Francesco Barberini, jf. lejekontrakten af 14.11.1815. Samme kontrakt gav ham retten til for egen regning, men mod senere kompensation fra fyrstens side at rive indervægge m.v. ned, så småhusene i stedet kunne omdannes til atelierer.
I januar 1816 var Thorvaldsen allerede i gang med arbejdet på de nye atelierer ifølge den danske maler C.W. Eckersberg, der opholdt sig som stipendiat i Rom på denne tid:
”Thorvaldsen lader sig for nærværende Tid bygge og indrette et meget smukt og rummeligt Atelier, bestaaende af tre særskilte Bygninger omkring en liden Have med Springvand i, som kan blive lige så smukt som bequemtIII.”
Den lille have er kort beskrevet af Just Mathias Thiele somIV “dette mig saa kjære Sted” samt mere indgåendeV med følgende idylliske ordlyd:
“En Laage aabner Indgangen til en lille Have, og en Buegang, som i de varmeste Sommermaaneder beskygges foroven af Viinløv og nedhængende Druer og nedentil af en Rosenhæk, fører til tre af vor Kunstners Studier. [...] Haven er, saa at sige, udyrket; hist og her staar imellem Stokroserne en stor brunrød Urtepotte med en Aloe, medens de vildtvoxende Roser slynge sig op omkring adspredte Marmorplader og Blokke, som ved Muren give to omkrybende Skildpadder Tilflugtsteder. I Havens ene Hjørne danne Studierne og den tilstødende rigtbegroede Muur en kjølig Grotte, hvor et lille Springvand pladsker i den moesbedækkede Kumme.”
Af Thorvaldsens værkstedsregnskaber fremgår det, at billedhuggeren også havde udgifter til at vedligeholde gårdhaven. Der ses f.eks. udgifter til indkøb af vinplanter, pergola, blomster, rengøring af stenkummer samt til en havemand eller gartnerVI. Der må også have været et appelsintræ i haven, eftersom Thorvaldsens kortvarige affære, den tysk-østrigske Franziska Caspers, ønsker sig en Orangen Zweig (appelsingren) fra havenVII.
A.W. Boesen: Bertel Thorvaldsens gårdhave i Rom, formentlig 1845-1847 eller 1857. Olie på papir, 39×55 cm. Privateje. Usigneret. Maleriet stammer sandsynligvis fra et af Boesens ophold i Rom 1845-1847 eller 1857. Den oprindelig titel er ukendt; Bruun Rasmussen Kunstauktioner A/S, der solgte maleriet 11.8.2010, kaldte det Thorvaldsens Villa i Rom, men det er næppe den oprindelige titel, da det ikke var her ved værkstederne ved Piazza Barberini, at Thorvaldsen boede.VIII
Af den danske forfatter H.C. Andersens beskrivelseIX af haven fremgår det, at der var et vildnis af såkaldte maanedsroser, dvs. hyppigt blomstrende roser, formentlig af slægten Rosa chinensis, nærmere bestemt nok den, der blev indført til Europa i revolutionsåret 1789 under navnet Rosa chinensis semperflorensX.
“Thorvaldsen har forskjellige Ateliers og paa forskjellige Stæder i Byen; til eet af de mindre paa Piazza barbarina kommer man gjennem en lille Have, der er et Vildnis af Maanedsroser; de blomstrede hele Vinteren;”
Det var netop i denne pittoresk beskrevne gårdhave, at Thorvaldsen, ifølge Thiele, ytrede sit ønske om, at nogen ville skrive hans biografiXI. Som optakt til Thorvaldsens opfordring skrev han:
”Men i blandt alle Museer, Kirker og Kunstsamlinger, som jeg flittigt havde besøgt, var det et Sted, som havde mit hele Hjerte, og som jeg elskede næsten paa alle de Andres Bekostning – det var Thorvaldsens Studier paa Piazza Barberina [sic]. […] I en vemodig Stemning tilbragte jeg Søndag Eftermiddagen d. 1.ste MaiXII i den lille Have, der laa imellem de mindre Studier under Palazzo Barbarinis mægtige Mure, og sad der ganske alene, kun i selskab med en lille omkrybende Skildpadde, paa min Feltstol, i færd med at forøge min Tegnebog med et bladXIII til Erindring om dette kjære StedXIV.”
Sidst opdateret 27.09.2019
Se artiklen om Thorvaldsens værksteder for mere om værkstedernes fysiske placering.
Se hertil referenceartiklen Thorvaldsens små værksteder ved Piazza Barberini.
Jf. brev af 2.1.1816 fra C.W. Eckersberg til J.F. Clemens.
Thiele I, 1831, p. XVI.
Thiele II, 1832, p. 129.
Se hertil værkstedsregnskaberne af 15.11.1816, 7.12.1816, 1.2.1817 og 23.11.1816.
jf. Caspers brev til Thorvaldsen af 25.12.1819.
Thorvaldsen boede i Via Sistina 46, se hertil referenceartiklerne om Thorvaldsens boliger og Casa Buti.
Se hertil beskrivelsen af 11.1.1835.
Jf. Ordbog over det danske Sprog.
For mere herom se artiklen om Arkivets historie under afsnittet Brevfundets ulæste gåder.
Dagen efter, dvs. 2.5.1825, skulle Thiele rejse fra Rom – en afsked der beskrives som uendelig vemodig, jf. J.M. Thiele: Af mit Livs Aarbøger, 1917, bd. I, p. 223.
Denne tegning kendes desværre ikke i dag.
Jf. J.M. Thiele: Af mit Livs Aarbøger, bd. I, p. 223.