Om genier og engle i Thorvaldsens kunst

Kira Kofoed, arkivet.thorvaldsensmuseum.dk, 2017
Artiklen ser nærmere på Thorvaldsens fremstillinger af hhv. engle og genier og indsætter motivernes tvetydighed i Thorvaldsens generelle attributrokerende univers.

1. Engle og genier i Thorvaldsens kunst
2. Lidt forhistorie
3. Motiverne hos Thorvaldsen
4. Opsummerende bemærkninger
5. Oversigt over Thorvaldsens englemotiver – børn
6. Oversigt over Thorvaldsens englemotiver – unge
7. Oversigt over Thorvaldsens mere tvetydige putti-motiver
8. Oversigt over Thorvaldsens geniemotiver – børn
9. Oversigt over Thorvaldsens geniemotiver – unge
10. Referencer

Engle og genier i Thorvaldsens kunst

Både engle og genier er hos Thorvaldsen afbildet som bevingede væsener – de kan være fremstillet som små buttede drengebørn eller som smukke, purunge mænd. De er aldrig fremstillet som kvinder eller piger. Er der tale om unge engle, er de altid påklædte, mens unge genier oftest er afbildet nøgne eller halvnøgne. Som smådrenge er de som oftest nøgne uanset type.

Til Thorvaldsens fremstillinger af engle og genier kommer hele gruppen af Amor-fremstillinger, der specifikt viser kærlighedsguden Eros / Amor i forskellige situationer. Figuren er yderst hyppigt afbildet hos Thorvaldsen, men behandles altså ikke særskilt her.

Nederst i artiklen findes en oversigt i kronologisk form over Thorvaldsens engle- og geniemotiver samt over de tilfælde, der kan være svære at rubricere entydigt i den ene eller anden kategori.

Lidt forhistorie

Motivisk og idémæssigt er genier såvel som engle forbundet med antikkens såkaldte eroter og amoriner, dvs. små bevingede væsener, der virkede som sendebude for guderne og fulgte menneskene som skytsånder gennem hele livet. De antikke romerske genier (genii) var sådanne smådrengelignende skytsånder knyttet bl.a. til det enkelte menneske, og de anvendtes ofte som motiv på sarkofager og i arkitektoniske udsmykninger (f.eks. i form af de såkaldte reggifestoni, dvs. guirlandebærende genier, se fig. 1 og 2).


Fig. 1. Thorvaldsens eget eksemplar af et antikt romersk campanarelief forestillende en Erot med guirlande, H1114.	Fig. 2. Skitse efter ukendt forlæg af Vinget genie bærer en guirlande af frugt og blade, C803v.

De små genier blev overtaget af de tidlige kristne som billeder på engle i f.eks. katakombmalerier og på sarkofager. I middelalderen blev det imidlertid snarere den voksne sejrsgudinde (græsk Nike, romersk Victoria), der dannede forlæg for englefremstillingerne, og de små drengebørn dukkede først for alvor frem igen i renæssancen og barokken under fællesbetegnelsen putti – både som billeder på engle i religiøse sammenhænge, på genier og såkaldte spiritelli (små svævende ånder forbundet med og med indvirkning på liv og vejrtrækning) samt på Amors (og Venus’) ledsagere, når fremstillingen gjaldt den jordiske kærlighed (dvs. egentlige eroter og amoriner).

Betydningsforskellen er (i hvert fald i princippet) stor mellem den fromme, religiøse opfattelse og den jordiske, i sidste instans løsslupne og orgiastiske betydning. Konteksten er derfor afgørende for afkodningen af motivets betydning, og det kan ved vage begreber om motivets kontekst selvsagt være svært eller umuligt at skelne den ene type fra den anden. Af samme grund er det også muligt for kunstneren at spille på begge associationer.

I kunsthistorikeren Charles Dempseys bog Inventing the Renaissance Putto omtales den genfødte renæssance-putto generelt som spiritello hos den italienske billedhugger Donatello (ca. 1386-1466), som har fået æren af at være den kunstner, der for alvor genoplivede og fornyede fremstillingen af de små oftest bevingede drengebørn i kunsten. Dvs. de er nærmere beslægtede med genier end med engle. Dempsey plæderer (i forlængelse af den tyske kunsthistoriker Wilhelm Bode (1845-1929)) for, at de har haft en afslappende, forløsende rolle, der svarer til satyrernes i det antikke græske drama – dvs. de nye putti har fungeret som en forholdsvis selvstændig modvægt til hovedfortællingens tunge, alvorlige og dramatiske indhold – i de græske tragedier eller i de mange fremstillinger af Kristi liv og de utallige gengivelser eller referencer til helgenhenrettelser.

Motiverne hos Thorvaldsen

Thorvaldsens værker har en kraftig overvægt af genier ift. engle. Faktisk kendes kun forholdsvis få værker med sikre englemotiver, og de skyldes primært bestillingen til Vor Frue Kirke og Slotskirken i København. Også relieffet Bebudelsen, A569 (fig. 3), fremstiller, qua sit litterære forlæg en engel, nemlig ærkeenglen Gabriel, men selv denne fremstilling kan ifølge Nanna Kronberg Frederiksens artikel Venus Priapus rent faktisk vise sig at være tvetydig, og kan dermed, trods det entydigt kristne udgangspunkt, befinde sig i mellemrummet mellem kristen og antik ikonografi.


Fig. 3. Thorvaldsens relief Bebudelsen, A569, med ærkeenglen Gabriel.	Fig. 4. En beskyttende engel i typisk, påklædt udformning i Thorvaldsens relief Flugten til Ægypten, A571.

En anden tvetydig type kan muligvis ses i relieffet Barnets skytsengel, A596, der både kan opfattes som engel og klassisk forstået skytsånd, dvs. en beskyttende genius knyttet til det enkelte menneske, omend klædedragten klart ligger nærmest Thorvaldsens øvrige tækkeligt klædte englefremstillinger (fig. 5).

Barnets skytsengel, A596.

Hertil kommer flere relieffer med små bevingede putti, der i kraft af deres kirkelige kontekst generelt opfattes som engle frem for genier: Relieffet med den nuværende titel Tre svævende engle, jf. A555,3, der udgør den ene side på den firesidige Døbefont, jf. A555 (fig. 6), oprindeligt udført til Brahetrolleborg på Fyn, og to relieffer med guirlandebærende, svævende putti, udført som bestillingsopgave til alterbordet i katedralen i Novara, jf. Svævende engle, A590 og A591 (fig. 7 og 8). Disse blev udført netop med henvisning til, at man i Novara ønskede en variation over førnævnte døbefonts såkaldte gloria-relief.


Fig. 6. Det såkaldte gloria-motiv på Døbefont, A555,3, bestående af tre tætgrupperede putti eller engle.	Fig. 7 og 8. De to relieffer med titlen Svævende engle, hhv. A590 og A591, udført til alterbordet i Domkirken i Novara efter inspiration fra gloria-relieffet.

Reliefferne til Novara-katedralen er kendetegnet ved, at stort set samtlige kønsorganer er dækket til, mens to andre putti-relieffer, der tidligere, fejlagtigt, er blevet anset for at være tilknyttet Novara-bestillingen, viser alt frem. Dette kan være en vigtig skelnen ift. Thorvaldsens religiøse og verdslige ikonografi.

Selvom en sekretær for Thorvaldsen i et brevudkast omtalte de guirlande-bærende Novara-putti som “sei angioletti con ghirlande” (seks små engle med guirlande), ligger de motivmæssigt meget tæt på et kaminrelief, hvor de der fremstillede putti kaldes amoriner, jf. A592 (fig. 9) – ikke engle. Dette kaminrelief har på sin side en tydelig sammenhæng med Thorvaldsens såkaldte Englefrise (fig. 10), i Christiansborg Slotskirke, København.


Fig. 9. Kaminstykket med tre putti, kaldet Tre amoriner, A592.	Fig. 10. Skitse til Englefrisen i Christansborg Slotskirke, Tre svævende engle med blomsterranker som guirlander, C222.

Denne type af små putti var dog som nævnt allerede kendt i antikken som et yndet sarkofag- og simamotiv, jf. eksempelvis også det indledningsvist nævnte terracotta-fragment i Thorvaldsens egen antiksamling Campanarelief med Erot med guirlande, H1114 (fig. 1).

De guirlandebærende putti fremtræder altså ofte i en dobbeltrolle med et ben i både antik og kristen mytologi, som gør, at det ofte vil være konteksten, der afgør, om det opfattes som engle eller genier.

Opsummerende bemærkninger

Denne dobbelthed og kontekstafhængighed kan udstrækkes til Thorvaldsens behandling af engle og genier generelt, eftersom begge typer, som nævnt indledningsvist, i sidste instans begge griber tilbage til de græske eroter og romerske amoriner. Den førnævnte skelnen mellem fuld nøgenhed (jf. kaminfrisen) og tækkelig tildækning af kønsorganer (jf. Novara-katedralens alterbord) har formentlig været en betydningsfuld indikator for Thorvaldsen ift. at placere motivet primært i den ene eller anden kontekst, men det er, meget sigende, ikke konsekvent gennemført. Tvetydigheden eller åbenheden i Thorvaldsens fremstillinger af engle og genier er skal dermed ses i direkte sammenhæng med hans øvrige intellektuelle og attributrokerende ikonografi, jf. også referenceartiklen Attributrokering – et grundtræk hos Thorvaldsen.

Denne tilsyneladende ubesværede vekslen mellem religiøs og verdslig ikonografi peger på yderligere et problem, nemlig titlerne – for oftest er de titler, vi kender værkerne under i dag, senere opståede titler, og ofte har et værk i Thorvaldsens samtid været kendt under flere forskellige titler – se et eksempel på dette i referenceartiklen Fra genier til engle og tilbage igen. Med én titel fastlåses motivet i én læsning, hvilket på samme tid, i hvert fald umiddelbart, udelukker andre tolkninger. Hermed begrænses flertydigheden og den fra Thorvaldsens side formentlig helt bevidste vekselvirkning mellem antik og kristen mytologi. Når man læser titlerne i nedenstående oversigt, skal man derfor indtil videre tage i hvert fald nogle af titlerne med et gran salt og lade tvetydigheden råde.

Oversigt over Thorvaldsens englemotiver – børn

Værkfoto	Værktitel
	Kristi dåb, A557, 1820
	Kristi dåb, A573, 1842
	Hyrdernes tilbedelse, A570, 1842
	Juleglæde i himlen, A589, 1842

Oversigt over Thorvaldsens englemotiver – unge

Værkfoto	Værktitel
	Dåbens engel, A110, 1823
	Dåbens engel knælende, A781, efter 1823
	Dåbens engel knælende, A112, 1827-28
	Opstandelsen, A561, 1835
	Tro, håb og kærlighed, A599, 1836
	Barnets skytsengel, A596, 1838
	Dommedagsengel, A593, 1842
	Dommedagsengel, A594, 1842
	Dommedagsengel, A595, 1842
	Flugten til Ægypten, A571, 1842
	Bebudelsen, A569, 1842
	Juleglæde i himlen, A589, 1842

Oversigt over Thorvaldsens mere tvetydige putti-motiver

Værkfoto	Værktitel
	To amoriner bærer en tredje i guldstol, C563,79v, udateret
	Vinget genie bærer en guirlande af frugt og blade, C803v, udateret, muligvis mellem 1800 og 1804, jf. tegningsregistranten, THM.
	Tre svævende engle, jf. A555,3, 1805-07
	Tre amoriner, A592, antagelig 1820
	Tre svævende engle med blomsterranker som guirlander, C221r, 1820
	Tre svævende engle med blomsterranker som guirlander, C222, 1820
	Arkitekturskitser. Svævende engle, C221v, 1820
	Svævende engle, A590, 1833
	Svævende engle, A591, 1833
	Musikkens genier synger, A586, (tidligere kaldet Syngende engle), 1833
	Musikkens genier spiller, A588, (tidligere kaldet Spillende engle), 1833

Oversigt over Thorvaldsens geniemotiver – børn

Værkfoto	Værktitel
	To amoriner. To dansende genier, C1106, udateret
	Dagen, A370, 1815
	Parcerne, A366, 1833
	Udsnit af Nemesis med straffens og belønningens genier, A364, 1834
	Poesiens genius, A532, 1838-42
	Tragediens genius, A533, 1838-42
	Komediens genius, A534, 1838-42
	Musikkens genius, A535, 1838-42
	Dansens genius, A536, 1838-42
	Statsstyrelsens genius, A537, 1838-42
	Krigens genius, A538, 1838-42
	Søfartens genius, A539, 1838-42
	Handelens genius, A540, 1838-42
	Lægekunstens genius, A541, 1838-42
	Havekunstens genius, A542, 1838-42
	Agerdyrkningens genius, A543, 1838-42
	Astronomiens genius,, A544, 1838-42
	Religionens genius, A545, 1838-42
	Syv genier, A546, 1838-42
	Seks genier, A547, 1838-42
	Tre genier, A153, 1842
	Nyårets genius, A548, 1840
	To genier bekranser kunsten og videnskaben, A610, 1843

Oversigt over Thorvaldsens geniemotiver – unge

Værkfoto	Værktitel
	A genio lumen (Kunsten og lysets genius), A517, antagelig senest 1808
	A genio lumen (Kunsten og lysets genius), A518 (originalmodel), marmorversion A828, 1808
	Lysets genius, A519, 1814
	Gravmæle over Jacqueline Schubart, A704, 1814
	Livets og dødens genier, A158, antagelig 1815-19
	Svævende kvinde og dødens genius, A625, antagelig 1818
	Livets og dødens genier, A157, antagelig 1825
	Dødens genius til gravmæle over Wlodzimierz Potocki, A626 (marmorversion), originalmodel A627, 1829-1830
	Poesiens genius, A131 (marmorversion), originalmodel A134, 1831
	Poesiens genius, A526, 1835
	Poesiens genius, A136, 1836
	Lysets genius med Pegasus, A327, 1836
	Statsstyrelsens genius, A530, 1837
	Retfærdighedens genius, A531, 1837
	Genier for maleri, arkitektur og billedhuggerkunst, A525, 1843
	Poesiens og harmoniens genier, A528, 1843
	Malerkunstens genius, A520, 1843
	Bygningskunstens genius, A521, 1843
	Billedhuggerkunstens genius, A522, 1843
	Genius, A785, 1843
	Billedhuggerkunstens genius, A523, 1844
	Billedhuggerkunstens genius, A524, 1844
	Poesiens genius, A527, 1844
	Fredens og frihedens genius, A529, 1844