Hjemsendelsens forløb

Thorvaldsen kommer – ikke

Hjemsendelsen af Bertel Thorvaldsens kunst fra Rom til København med korvetten Galathea i 1833 adskiller sig fra de foregående hjemsendelser i henholdsvis 1825 og 1828 ved ikke kun at rumme bestillingsopgaver til hjemlandet, men også, for første gang, at omfatte flere af Thorvaldsens egne kunstværker. Grunden til, at Thorvaldsen påbegyndte hjemsendelsen af sine egne værker, var den, at han kort forinden havde testamenteret sine samlinger og kunstskatte til fødebyen København under forudsætning af, at man lod opføre et museum til at huse dem. Sagen var endnu i sin vorden, men Thorvaldsen forsøgte givetvis at sætte skub i tingene ved nu at hjemsende flere betydningsfulde marmorværker, der skulle indgå i det planlagte Thorvaldsens Museum.

I nogle af de breve, der omhandler hjemsendelsen i 1833 meddelte Thorvaldsen, at han også selv ville rejse hjem. Først var planen at påbegynde rejsen i efteråret 1832, dernæst i efteråret 1833, i kølvandet på Galathea. Denne oplysning tændte et håb blandt Thorvaldsens venner i Danmark, et håb, som billedhuggeren dog i lang tid måtte skuffe, fordi han af arbejdsmæssige årsager så sig nødsaget til at udsætte hjemrejsen. Thorvaldsens rejse til Danmark blev i realiteten planlagt, aflyst og udsat mange gange i de følgende år.

Tilstedeværelsen af Thorvaldsens kunst i København og rygterne om hans snarlige hjemkomst gjorde imidlertid så stærkt et indtryk på hjemlandet, at man i 1833 – da man endnu troede, at Thorvaldsens ankomst var nær – igangsatte en række initiativer, der havde til formål at hædre billedhuggeren og få ham til at føle sig velkommen og værdsat i Danmark:

• Thorvaldsen blev udnævnt til direktør for Det Kongelige Danske Kunstakademi i København.

• Thorvaldsens professorbolig på Charlottenborg blev udvidet med to rum, hvori Thorvaldsens kunstværker blev smagfuldt opstillet og fremvist for et publikum, næsten som et lille museum. Privatboligen (hvorfra J.L. Lund skulle fraflytte) skulle indrettes “passende og bequemt”.

• Thorvaldsen blev tildelt Dannebrogsmændenes hæderstegn.

Thorvaldsens reaktion på disse hædrende tiltag var at forsøge at nedjustere de høje forventninger. Det virker ikke som falsk beskedenhed, men som oprigtig bekymring, da han svarede, at hans erfaringer som præsident ved Accademi di San Luca havde givet ham grund til at tvivle på, om han havde anlæg for jobbet som direktør; han indså “det Ubehagelige for Hr. Professor Lund i at indrømme [sig] det af ham beboede Locale paa Charlottenborg”; og han bad om, at hans nærværelse hjemme ikke ville medføre “Boeligs-Uleilighed for Nogen af [sine] andre Konstbrødre”. Thorvaldsen kom ikke til at ligge brødrene til last, idet han først kom til Danmark i 1838 – seks år efter bebudet ankomst.

Korvetten Galathea

Det skib, der hjembragte Thorvaldsens kunstværker i 1833, var den nybyggede korvet Galathea, der siden, i 1845-1847, blev brugt i den danske jordomsejling med det handelspolitiske og naturvidenskabelige sigte, Galathea-ekspeditionen. I 1833 skulle Galathea på togt til Middelhavet med det formål at aflevere den årlige tributbetaling til henholdsvis Marokko og Tripoli (det nuværende Libyen). Betalingerne, der var stadfæstet ved traktater mellem Danmark og de såkaldte Barbareskstater, og som hovedsagelig bestod af penge og krigsmateriel, skulle sikre de danske handelskibe mod pirateri.

C.W. Eckersberg, Korvetten Galathea i en storm i Nordsøen, 1839,
Statens Museum for Kunst, inv.nr. KMS1116.

Korvetten Galathea sejlede fra København den 1.5.1833 under kaptajn Kriegers kommando. Efter at have afleveret tributbetalingerne i Tanger og Tripoli sejlede skibet med kurs mod først Malta og Napoli og dernæst Livorno for nu at fylde det tomme lastrum med Thorvaldsens kunst. Thorvaldsens datter Elisa befandt sig på det tidspunkt i Livorno med sin mand Fritz Paulsen samt dennes arbejdsgiver prinsesse Charlotte Frederikke, og Elisa fortalte sin far om skibets ankomst den 6.8.1833:

“De er allerede begyndt at bringe kasserne ombord, skønt korvetten har været i karantæne indtil i går tirsdag den 6. De saluterede for den, som den løb ind i havnen, og jeg vil gå og se den en af dagene. Den har en bestykning af 52 kanoner, men fører kun 26 for ikke at være for tungt lastet. Der er en 180 mand stor besætning, og kaptajnen har nu til morgen aflagt visit hos prinsessen”.

Som det fremgår af citatet, lå skibet og dets besætning i karantæne i to dage, inden man anløb havnen i Livorno. Dagen efter ankomsten, dvs. den 7.8.1833, begyndte den 180 mand store besætning at laste skibet med Thorvaldsens kunst. Herefter sejlede korvetten tilbage til København, hvor den ankom 20.9.1833.

Undervejs fik man mærket de i alt 65 kasser med Thorvaldsens kunst med bogstaverne “A” for Akademiet, “K” for Kirken og “S” for Slottet. På den måde kunne man i København nemt udskibe kasserne i tre store joller (barkasser) og derfra sejle dem så tæt på deres respektive bestemmelsessteder som muligt; det vil sige Kunstakademiet ved Nyhavn, Vor Frue Kirke tæt på Frederiksholms Kanal og Christiansborg Slot ved siden af Tøjhusets udrustningshavn.

“en saa interessant Sendelse”

Den last, som den danske kong Frederik 6., havde befalet korvetten Galathea afsendt til Livorno for at hente, bestod af flere kostbare bestillingsarbejder til Vor Frue Kirke og Christiansborg Slot. Thorvaldsen havde færdiggjort Kristus og Dåbens engel knælende i marmor samt terrakottaudgaven af Johannes Døberens prædiken til Vor Frue Kirke. Desuden var nu 19 af i alt 24 stykker af Alexanderfrisen til Christiansborg Slot klar til afsendelse. Ved efterretningen om de færdige kunstskatte lod Christian (8.) Frederik straks Thorvaldsen forstå, at man gerne anvendte et kongeligt krigsskib til “en saa interessant Sendelse”.

Som præses for Kunstakademiet i København var Christian Frederik involveret i udvidelsen af akademiets studiesamling med gipsafstøbninger efter Thorvaldsens kunstværker. Kunstakademiets bestilling var afgivet tilbage i 1818, og man havde efterfølgende modtaget mange gipsafstøbninger med hjemsendelserne i 1825 og 1828. Nu foranstaltede Christian Frederik, at flere gipsafstøbninger kom til i 1833, for, som han skrev til Thorvaldsen, “Transporten vilde haves frit med de øvrige Sager”.

Christian Frederik tilbød også, at de i Rom arbejdende, danske kunstnere – og navnlig H.W. Bissen – frit kunne sende deres færdige værker hjem til Danmark med skibet. Dette tilbud blev taget imod med “dybeste Taknemmelighed” af kunstnerne.

Nu skulle man tro, at Thorvaldsens egne marmorværker til det kommende museum var omfattet af samme generøsitet i forhold til fri fragt med korvetten Galathea, som bestillingsarbejderne, samt de øvrige danske kunstneres værker, var det. Dette var ikke tilfældet. Den 16.5.1833 havde Thorvaldsen sendt en fortegnelse over de (bestilte) gipsafstøbninger og (egne) marmorværker, som han kunne hjemsende, såfremt der var plads i Kunstakademiets lokaler, og han bad om et svar især med henblik på værker i kolossalstørrelse. Sagen blev dog tilsyneladende misforstået af Christian Frederik, der muligvis troede, at Thorvaldsen bød sine marmorværker til salg. Han bad i hvert fald C.F. Hansen viderebringe følgende svar til Thorvaldsen:

“Jeg undlader ikke at meddele Dem [...] at her efter mit Skiønnende kun kan være Spørgsmaal om Gibs Afstøbninger til Academiet. Th[orvaldsens] Arbejder i Marmor bør vi hverken bestille eller tænke paa at besidde, vil Thorvaldsen sende Marmor Arbejder hertil foruden de bestilte saa maae det jo være paa hans egen Regning.”

Tonen er en smule spids, og holdningen til at Thorvaldsen selv må bekoste hjemsendelsen lidt pauver, hvilket kan undre, når man tænker på det engagement, Christian Frederik ellers udviste i forhold til Thorvaldsen. Og få måneder forinden havde prinsen og billedhuggeren mærkeligt nok haft en anderledes positiv brevveksling omkring Thorvaldsens marmorværker, hvor Christian Frederik havde bifaldet hjemsendelsen af disse:

“Jeg [...] glæder mig [...] især til den Forvisning, De giver mig, at De til Efteraaret vil giensee Danmark, ligesom og, at De agter at fuldende nogle halv udførte Arbeider i Marmor, som hidsendes, hvilket tyder paa den gode Hensigt af et længere Ophold i Fædrenelandet, saaledes som vi alle ønske det.”

Så hvad var grunden til stemningsskiftet hos prinsen? Med fare for at gøre Christian Frederik uret, så kunne det lidt småtskårne udspil måske bunde i, at Thorvaldsen endnu ikke havde udført marmorversionen af den portrætstatue af hustruen Caroline Amalie, jf. A164, som Christian Frederik havde bestilt i 1821, og som han gennem årene havde rykket for utallige gange. Da hans “inderligste Ønske” nu i 1833 var, at portrætstatuen måtte blive hjemsendt med korvetten, kan det have virket (majestæts)fornærmende, at Thorvaldsen blot svarede, at det ikke kunne lade sig gøre, men at han, citat, “derimod” kunne sende “en udmærket antik Vase”.

Hvorom alting er, så blev en gipsversion af Caroline Amalies portrætstatue, foruden flere af Thorvaldsens egne marmorværker, hjemsendt i 1833, hvilket fremgår af den detaljerede fortegnelse over kassernes indhold, størrelser og fragtpris, som blev udfærdiget i tre eksemplarer, og som gør, at vi i dag kan rekonstruere korvettens “interessante Sendelse”.

Faktuelle oplysninger

Rom-Livorno:	Tidligst 27.5.1833 – senest 6.8.1833
Afgang Livorno:	Tidligst 8.8.1833
Ankomst København:	20.9.1833
Udskibning og udpakning:	30.9.1833, 1.-2.9.1833
Skib:	Korvetten Galathea
Kaptajn:	Johan Wilhelm Cornelius Krieger
Besætningsmedlemmer:	Næstkommanderende kaptajn Kierulf og en besætning på 180 mand
Passagerer:	–
Antal kasser:	65
Transportlister:	16.5.1833 Fortegnelse af før 8.8.1833 8.10.1833
Dokumenter vedrørende transporten:	Hjemsendelse af Thorvaldsens kunst 1833
Kronologi:	Hjemsendelse af Thorvaldsens kunst 1833
Oversigt over alle transporter 1798-1845:	Hjemsendelse af Thorvaldsens kunst

Hjemsendte kunstværker

Til Kirkebygningskommissionen

Kasse nr.	Kunstværk, materiale	Nuværende ejer	Daværende ejer
Uden nr.	Kristus, marmor	Vor Frue Kirke, jf. A82	Vor Frue Kirke
1, 3, 6, 8, 11 eller 12	En ung mand, terrakotta	Destrueret, jf. A60	Vor Frue Kirke
1, 3, 6, 8, 11 eller 12	En gammel skriftklog, terrakotta	Destrueret, jf. A63	Vor Frue Kirke
1, 3, 6, 8, 11 eller 12	En liggende dreng, terrakotta	Destrueret, jf. A64	Vor Frue Kirke
1, 3, 6, 8, 11 eller 12	En dreng, terrakotta	Destrueret, jf. A65	Vor Frue Kirke
1, 3, 6, 8, 11 eller 12	En farisæer, terrakotta	Destrueret, jf. A66	Vor Frue Kirke
1, 3, 6, 8, 11 eller 12	En hyrde, terrakotta	Destrueret, jf. A70	Vor Frue Kirke
2	En mor med sin søn, terrakotta	Destrueret, jf. A62	Vor Frue Kirke
4	En søn med sin far, terrakotta	Destrueret, jf. A61	Vor Frue Kirke
5	En jæger, terrakotta	Destrueret, jf. A67	Vor Frue Kirke
7	Johannes Døberen, terrakotta	Destrueret, jf. A59	Vor Frue Kirke
9	To børn, terrakotta	Destrueret, jf. A68	Vor Frue Kirke
10	En mor med sit barn, terrakotta	Destrueret, jf. A69	Vor Frue Kirke

Til Slotsbygningskommissionen

Kasse nr.	Kunstværk, materiale	Nuværende ejer	Daværende ejer
23, 24, 25, 26, 27, 31, 32, 34, 35, 36	Alexander den Stores indtog i Babylon (Alexanderfrisen), marmor	Destrueret, jf. A503	Christiansborg Slot

Til Kunstakademiet

Kasse nr.	Kunstværk, materiale	Nuværende ejer	Daværende ejer
4 og 8	Gravmæle over Vaccà Berlinghieri, gipsafstøbning	Ukendt, jf. A613	Kunstakademiet
4	Hyrdinde med en amorin-rede, gipsafstøbning	Ukendt, jf. A425	Kunstakademiet
5	Amor hos Anakreon, Vinteren, gipsafstøbning	Ukendt, jf. A416	Kunstakademiet
5	Amor på løvens ryg, gipsafstøbning	Kan være identisk med A390	Kunstakademiet
6	Amor og Jupiter, gipsafstøbning	Ukendt, jf. A392	Kunstakademiet
6	Amor og en hund, gipsafstøbning	Ukendt, jf. A398	Kunstakademiet
6	Amor og en sommerfugl, gipsafstøbning	Ukendt, jf. A399	Kunstakademiet
7	Pan og en satyr, gipsafstøbning	Ukendt, jf. A353	Kunstakademiet
7	Amor og gratierne, gipsafstøbning	Ukendt, jf. A376	Kunstakademiet
7	Amor, Jupiter og Juno, gipsafstøbning	Ukendt, jf. A394	Kunstakademiet
7	Amor og Ganymedes, gipsafstøbning	Ukendt, jf. A395	Kunstakademiet
7	Amor og Hymen, gipsafstøbning	Ukendt, jf. A455	Kunstakademiet
21	George Gordon Byron, gipsafstøbning	Kan være identisk med A132	Kunstakademiet
21	Horace Vernet, gipsafstøbning	Kan være identisk med A884	Kunstakademiet
22	Napoleon Bonaparte, gipsafstøbning	Kan være identisk med A252	Kunstakademiet
30	Gipsafstøbning efter Artemis og Apollon dræber Niobes børn, relief fra en sarkofag, marmor, romersk, ca. 150 e.Kr., Museo archeologico nazionale di Venezia, inv.nr. 24.	Ukendt	Kunstakademiet
30, 37	Gipsafstøbninger efter seks, endnu uidentificerede, antikke relieffer	Ukendt	Kunstakademiet
33	Thorvaldsen, Sommariva og en græsk kriger, gipsafstøbning	Ukendt, jf. A738	Kunstakademiet
37	Gipsafstøbninger efter to, antagelig antikke relieffer “delle Bighe”	Ukendt	Kunstakademiet
48 og 49	Johannes Døberen, gipsafstøbning	A59	Kunstakademiet
50	En mor med sin søn, gipsafstøbning	A62	Kunstakademiet
51	En ung mand, gipsafstøbning	A60	Kunstakademiet
52	En dreng, gipsafstøbning	A65	Kunstakademiet
53	En jæger, gipsafstøbning	A67	Kunstakademiet
54 og 55	En søn med sin far, gipsafstøbning	A61	Kunstakademiet
56	En mor med sit barn, gipsafstøbning	A69	Kunstakademiet
63	Gipsafstøbninger af de bedst bevarede trofæer og en del af gesimsen på Trajansøjlens piedestal	Ukendt	Kunstakademiet
64	Gipsafstøbning efter et antikt relief forestillende en hest og en menneskefigur fra Villa Albani, Rom	Ukendt	Kunstakademiet
65	Gipsafstøbning efter festonen på portalen til Pantheon, Rom	Ukendt	Kunstakademiet

Til Christian (8.) Frederik

Kasse nr.	Kunstværk, materiale	Nuværende ejer	Daværende ejer
16	Caroline Amalie, marmorversion	Antagelig Schloss Glücksburg, Tyskland, jf. A754	Christian (8.) Frederik
16	Christian (8.) Frederik, marmorversion	Antagelig Schloss Glücksburg, Tyskland, jf. A753	Christian (8.) Frederik
21	Caroline Amalie, gipsafstøbning	Ukendt, jf. A754	Christian (8.) Frederik
45 og 46	Portrætstatuen af Caroline Amalie, originalmodel eller gipsafstøbning	(jf.) A164	Bertel Thorvaldsen eller Christian (8.) Frederik

Til Bertel Thorvaldsen

Kasse nr.	Kunstværk, materiale	Nuværende ejer	Daværende ejer
14	Dåbens engel knælende, marmorversion	Vor Frue Kirke, jf. A112	Bertel Thorvaldsen
15	Mars og Amor, marmorversion	A6	Bertel Thorvaldsen
17	Merkur som Argusdræber, marmorversion	Ukendt, jf. A873	Bertel Thorvaldsen
18	Ganymedes med Jupiters ørn, marmorversion	A44	Bertel Thorvaldsen
19	Ganymedes med Jupiters ørn, marmorversion	Ukendt, jf. A44	Bertel Thorvaldsen
20	Kristi dåb, marmor	Vor Frue Kirke, København, jf. A557	Bertel Thorvaldsen
20	Den hellige nadver indstiftes, marmor	Vor Frue Kirke, København, jf. A558	Bertel Thorvaldsen
28	Ganymedes rækker skålen, marmorversion	Muligvis National Museum of Iceland eller A854	Bertel Thorvaldsen
29	Ganymedes skænker i skålen, marmorversion	Kan være identisk med A42	Bertel Thorvaldsen
30, 37, 38, 42	Hest, del af Poniatowski-monumentet, gips	Kan være identisk med A125	Bertel Thorvaldsen
33, 62	Jupiter, Minerva, Nemesis, Oceanus og Jorden, originalmodel eller gipsafstøbning	Kan være identisk med A316	Sandsynligvis Bertel Thorvaldsen
33	Danserinde, originalmodel eller Bacchantinde, originalmodel	A778 eller Nysø33	Bertel Thorvaldsen
36	Nessus og Deianira, marmorversion	A480	Bertel Thorvaldsen
39	Nemesis og Jupiter, marmorversion	A324	Bertel Thorvaldsen
39	Hygieia og Æskulap, marmorversion	A322	Bertel Thorvaldsen
40	Herkules og Hebe, marmorversion	A321	Bertel Thorvaldsen
40	Minerva og Prometheus, marmorversion	A323	Bertel Thorvaldsen
41	Gratierne lytter til Amors sang, marmorversion	Ukendt, jf. A601	Bertel Thorvaldsen
Sandsynligvis 47	Thomas Fearnley: Norsk landskab, Marumfoss, 1833	B190	Bertel Thorvaldsen
57	Musernes dans på Helikon, marmorversion	Ukendt, jf. A341	Bertel Thorvaldsen
58	Herman Schubart, marmorversion	A219	Bertel Thorvaldsen
58	Jacqueline Schubart, marmorversion	A220	Bertel Thorvaldsen
60	Gravmæle over Jacqueline Schubart, marmorversion	A704	Bertel Thorvaldsen
61	Natten, marmorversion	Ukendt, jf. A369	Bertel Thorvaldsen
61	Dagen, marmorversion	Ukendt, jf. A370	Bertel Thorvaldsen
62	Achilleus og Penthesilea, originalmodel	A777	Bertel Thorvaldsen

Til Miklabæ Kirke, Island

Kasse nr.	Kunstværk, materiale	Nuværende ejer	Daværende ejer
13	Døbefont, marmorversion	Reykjavik Domkirke, Island, jf. A555,1, A555,2, A555,3, A555,4	–

Til private og uidentificerede modtagere

Kasse nr.	Kunstværk, materiale	Nuværende ejer	Daværende ejer
21	En antik marmorbuste af “Vittorio”	Ukendt	Ukendt
21	Et uidentificeret relief i enten gips eller terrakotta	Ukendt	Ukendt
33	Antagelig gipsafstøbning efter Antonio Canovas selvportrætbuste, Museo di Roma, inv.nr. MR 1468	Ukendt	Friederike Brun
43	Bøger, manuskripter eller kobberstik	Ukendt	Ukendt
44	Tre relieffer i terrakotta	Ukendt	Ukendt
47	Sandsynligvis malerier af danske kunstnere i Rom	Forskellige endnu uidentificerede ejere	Forskellige endnu uidentificerede ejere
Sandsynligvis 47	Angelica Kauffmann: Carl Moltke som Bacchus, 1803-1804	Ukendt	Adam Gottlob Detlef Moltke
53	Gipsafstøbning efter uidentificeret lille buste af “Petrich”	Ukendt	Ukendt
54	To stykker, antagelig antikke ornamenter	Ukendt	Sandsynligvis Friederike Brun
54	Et antikt relief	Ukendt	Sandsynligvis Friederike Brun
54	Seksten hænder og fire fødder, antagelig fragmenter af antikke skulpturer	Ukendt	Sandsynligvis Friederike Brun
58	Lille marmorbuste af en ældre mand (“Vecchio”) eller kvinde (Vecchia”)	Ukendt	Sandsynligvis Friederike Brun
59	Sandsynligvis Adam Gottlob Detlef Moltke, marmorversion	Kunsthalle zu Kiel, inv.nr. Pl 56, jf. A212	Adam Gottlob Detlef Moltke
64	Muligvis Christian Christensens portrætbuste af Albert Küchler, 1833	Ukendt	Ukendt, jf. Kunstakademiets udstilling 1834, kat.nr. 249
64	Sandsynligvis gipsafstøbning efter Bertel Thorvaldsens selvportrætbuste, jf. A223	Ukendt	Friederike Brun
64	Hjelm fra 1500-tallet	Ukendt	Sandsynligvis Friederike Brun
64	Et hånd- og knæfragment af antagelig antik(ke) skulptur(er)	Ukendt	Sandsynligvis Friederike Brun
65	En underarm fra en antik skulptur og et ben fra en antik putto-figur	Ukendt	Sandsynligvis Friederike Brun
65	Et relief af en kentaur og en silen	Ukendt	Sandsynligvis Friederike Brun
?	Gipsafstøbning efter Johann Peter Kauffmann: Angelika Kauffmann, marmor, 1808, Protomoteca Capitolina, Rom	Ukendt	Sandsynligvis Friederike Brun
?	Gipsafstøbning efter eller selve Christian Daniel Rauch: Giuseppe Capecelatro, marmor, 1810, Nationalmuseet, København, inv.nr. ABb 236	Ukendt	Sandsynligvis Friederike Brun

Referencer

• H. Degenkolv: Oplysninger vedrørende den danske Flaades Skibe i sidste Aarhundrede, København 1906, p. 42.

• Dokumenter vedrørende emnet Hjemsendelse af Thorvaldsens kunst 1833.

• N.L. Høyen: Om Thorvaldsen og hans Museum i Anledning af den udstædte Indbydelse, København 1837 (“Marmorfrisen med Alexanders Tog [...] den colossale Marmor-Christus og Billedstøtterne i brændt Leer [...] ni Basrelieffer og sex Statuer i Marmor, tilligemed to og tyve Afstøbninger af [Thorvaldsens] senere Værker, som altsammen tilhørte ham selv”).

• Ejner Johansson: ‘At tegne gips efter Thorvaldsen’, in: Meddelelser fra Thorvaldsens Museum, 2001, p. 139-153.

• Thiele III, p. 470 ff., 491, 492.

• Frederik Weilbach: ‘C.F. Hansens Christiansborg, af Slotsbygningskommissionens Papirer’, Fra Arkiv og Museum, serie 2, bind 2, hefte 2-3, København, 1935, p. 140.

Omtalte værker

Sidst opdateret 19.04.2017