Thorvaldsens frihedsgudinde til USA, forhistorien

Da amerikanerne byggede Capitol i Washington, planlagde arkitekten Latrobe at udsmykke bygningen med skulpturer af de bedste europæiske billedhuggere. Han ville gerne have en frihedgudinde udført af Thorvaldsens berømte konkurrent, Antonio Canova, men fordi Canova muligvis var blevet for dyr og for gammel, skrev Latrobe til Mazzei og bad ham finde andre muligheder. Mazzei besøgte derfor Roms mange billedhuggere og besluttede, at Thorvaldsen ville være den bedste til at udføre Frihedsgudinden.

Mazzei kontakter Thorvaldsen

Thorvaldsen var ikke i Rom, da Mazzei dukkede op i hans værksted. Mazzei satte derfor begejstret pennen til papiret og indbød Thorvaldsen til et møde i Pisa. Thorvaldsen kom, og de talte om mulighederne for en bestilling, uden dog at nå til et endeligt resultat. Muligvis er prisen blevet diskuteret, for Mazzei opfordrede 11.10.1805 billedhuggeren til ikke at være for beskeden i sin pris. Samtidig havde der været tale om en beregningsfejl i størrelsen på marmoret, så dette kan muligvis have påvirket tilbudsafgivningens tidshorisont. Thorvaldsen må dog have været tilfreds med Mazzeis tilkendegivelse af, at prisen for et så vigtigt værk var underordnet. Kort efter modtagelsen af Mazzei brev, nemlig allerede 25.10.1805, afgav billedhuggeren et tilbud på skulpturen. Det må have tilfredsstillet Mazzei, for i sit næste brev understregede han, at han fandt Thorvaldsens pris mere end rimelig. Thorvaldsen havde forlangt 5000 scudi, og han ville dermed få mere end tre gange så meget for frihedsgudinden, som han to år forinden havde fået for sit gennembrudsværk Jason med det gyldne skind, A822.

Jason med det gyldne skind, 1803-1828, marmor.
Se referenceartiklen om bestillingen.

En overraskende billig pris

5000 scudi lyder måske dyrt, men værket skulle være næsten en meter højere end Jason, så Thorvaldsen skulle bruge en stor og dyr marmorblok. En anden grund til, at Mazzei skrev, var således, at han fandt prisen så billig, at han tvivlede på, at møntenheden var rigtig. For at være sikker på, at Thorvaldsen virkelig mente det beløb, han havde skrevet, svarede Mazzei og brugte samme møntenhed. For, som han senere skrev til Thomas Jefferson, “hvis han ikke kommer med indvendinger overfor min brug af ordet ‘scudi’, så er det indlysende, at han ikke har skrevet forkert.” Mazzei var endda så begejstret for Thorvaldsen, at han i samme brev foreslog, at skulpturen blev købt straks: Jeg synes vi skal give ham ordren uden at spilde mere tidnefter som det vil tage en del år at udføre statuen. Canova ville ikke gøre det for mindre end fem tusind pund sterling, hvis han overhovedet er i stand til at gøre det. Mazzei var overbevist om, at opgaven nu var Thorvaldsens og skrev til ham, at han bare kunne gå i gang med værket, så ville den endelige godkendelse komme senere.

Forgæves anbefalinger

På trods af Mazzeis varme anbefaling af Thorvaldsen, sendte arkitekten Latrobe næste forår besked om, at pengene ikke engang rakte til Thorvaldsens billige tilbud. Latrobes brev nåede dog aldrig frem, og senere på året kunne man læse i både italienske, tyske og franske aviser, at Thorvaldsen nu arbejdede på “en kolossalstatue af Friheden, bestilt af regeringen i Washington, hovedstaden i de Forenede Stater”. I februar 1807 beklagede Mazzei sig derfor til Thomas Jefferson. “Jeg er nødt til at give Thorvaldsen et svar (...) Han er meget værdsat og elsket her” skrev han, og fortsatte, at han selv var ved at blive upopulær i Rom, fordi han holdt den folkekære Thorvaldsen i uvished om bestillingens status. Så blev værket formentlig afbestilt, og Thorvaldsen kom aldrig til at levere en frihedsgudinde til USA.
Mazzei ærgrede sig sikkert over sine forgæves anstrengelser, og i sine erindringer skrev han blot kort og ret fordrejet om Thorvaldsen, at “han ville have alt for lang tid og en alt for dyr pris for sit værk”.

Spor efter værket i Thorvaldsens produktion

		Da Thorvaldsen 8.1.1829 i forbindelse med udgivelsen af Thieles første to af hans 4-binds værk: Den danske Billedhugger Bertel Thorvaldsen og hans Værker, København 1831 & 1832, blev bedt om at kommentere bestillingen af Friheden som kolossalstatue, lød hans nærmest lakoniske svar: “– Denne Statue existerer aldeles ikke; det var en Idee af den amerikanske Konsul i Livorno; men som aldrig kom til Modenhed”. Det synes derfor rimeligt at antage, at udkastene til værket aldrig kom ud over tegningsstadiet. Dette bekræftes af, at der ikke blandt de i dag kendte Thorvaldsen-værker kan identificeres modeller eller udkast til værket. Dog findes der blandt Thorvaldsens tegninger en enkelt skitse, som undertiden har været sat i forbindelse med bestillingen.
Kvinde med frygisk hue. Udkast til monumentet “Friheden” eller til et monument for sejren ved Tripolis (?), 1805-1806. Blyant, pen, pensel og brunt blæk på blågråt papir. 222×201 mm

Tegningen C6r forestiller en stående kvinde klædt i en knækort tunika-lignende dragt, strammet ind af et bånd under brystet. Hun har en frygisk hue på hovedet og holder med den højre hånd et anker og i det venstre fasces og en lanse. Placeret på en sokkellignende arkitektonisk struktur ved hendes højre side ses en fugl, som synes at rejse sig fra en sky af støv og røg.
Den første sammenkædning af motivet og bestillingen af frihedsmonumentet skyldes formentlig Thiele, som i sin biografi om Thorvaldsen afrundede sin beretning om den ufuldendte bestilling således: Som et Forabeide til dette Monument findes iblandt vor Kunstners Tegninger, et Udkast med Pen og Sepia, men dette er ogsaa det eneste, artistiske Spor, vi kiende.
Som Harald Olsen dog også har påpeget, er der imidlertid intet, som logisk synes at forbinde tegningen til bestillingen. Det er næppe sandsynligt, at Thorvaldsen ville skitsere Friheden stående, når hun så udtrykkeligt var bestilt som siddende. Formentlig er det attributterne: frihedshue, fasces og den fugl Fønix, som rejser sig af asken, som har fået Thiele til at forbinde tegningen med bestillingen. Det kan dog også være, at Thiele har lagt mærke til tegningens bagside.

Bagsiden af tegningen, C6v: To karikerede profilportrætter. Løst rids af triumfbue eller port 1805-1806 Blyant på papir. 222×201 mm

Den viser blandt andet viser to karikerede profilportrætter. En kvinde med kyse og en mand med piskeparyk. Sammenligner man karikaturen af manden med samtidige portrætter af Mazzei, så synes de let udstående øjne, de kraftige øjenbryn og den øvrige fysiognomi tillige med parykken og halsbindet at have en vis overensstemmelse. Ligheden med Mazzei kan dog på ingen verificeres endeligt, og under alle omstændigheder synes det rimeligt med Harald Olsen at antage, at der er tale om et udkast til et helt andet monument (jf. Olsen, op. cit., p. 68-70).

Som nævnt er det formentlig ikke et udkast til Friheden, men snarere til et monument over sejren ved Tripolis. Thorvaldsens ven og mentor Herman Schubart skrev 14.2.1806 til Thorvaldsen om dette monument:

Jeg veed ikke om De erindrer Dem en Engelsk Præst kaldet Haal som De saae i Montenero forige Aar. Denne brave Mand som elsker og dyrker Konster, er en indfød Amerikaner, og foretter alle denne Verdens Deels Comissioner. Han har nu faaet den, at lade forfærdige et Ære Monument i henseende til den Seyer Amerikanerne vandt over den fæle Tripolitaner, som blev tvungen til Freed. Det skulle egentlig ogsaa være til at forevige Deres Minde som omkom i dette Slag. Man ønsker følgelig en Gruppe af nogle Figurer og den skulle være af halv Mands Høyde, som Deres Ganimed og Bacchus. Ventelig maatte det siddende skiønsomme Amerika forestilles; nogle Krigs og Søe Attributer en lænket Mohr, og Slaver, samt en Amerikansk Søe Officeer. Men intet vil blive Deres Genie foreskrevet Basta che la Cosa sia bella e degna d’un cosi gran Artista e Professore..

På trods af at tegningen ikke følger den af amerikanerne udstukne ikonografi er det ikke usandsynligt, at tegningen kunne være et forarbejde til monumentet. Det bliver jo netop understreget, at Thorvaldsen ikke vil blive bundet af billedprogrammet, fordi det er tilstrækkeligt, at det bliver smukt og værdigt gjort af en så stor kunstner og professor.

Thorvaldsen kom dog heller ikke til at udføre monumentet over sejren ved Tripolis, og amerikanerne kom ikke til at eje et monument bestilt af Thorvaldsen. I dag findes der dog versioner af flere af Thorvaldsens skulpturer i USA. Således kan man fx se en bronzeafstøbning af hans selvportrætstatue Bertel Thorvaldsen med Håbets gudinde (jf. A162) i Central Park, New York (opført 1894)

Herunder vises en oversigt over de kilder og dokumenterede begivenheder, som udgør grundmaterialet for ovenstående referenceartikel. Af kilderne citeres kun de passager, som er relevante i denne sammenhæng. Mazzeis breve har oprindelig været skrevet på italiensk. Materialet gengives på dansk, hvor oversættelsen findes i Arkivet, for de øvrige breve citeres på engelsk efter den samlede udgivelse/oversættelse af Mazzeis korrespondance.

Dato	Afsender	Modtager	Kildetekst	Evt. Kommentar	Kilde
6.3.1805	Latrobe	Mazzei	By direction of the President of the United States I take the liberty to apply to you for your assistance in procuring for us the aid of a good Sculptor in the erection of the public buildings in this city, especially of the Capitol. [..] I have a further favor to ask which I hope will give you less trouble than the preceding. It is proposed to place in the Chamber of Representatives a sitting figure of liberty 9 feet in height when sitting. I wish to know 1.) for what sum such a figure would be executed by Canova, in white marble, 2.) for what sum he would execute a model in plaster (the only material, I believe in which it could be brought hither) to be executed here in American Marble from the Model. 3.) If Canova, should decline the proposal altogether, as he must now be an old Man, what would be the price of such a Statue or such a model by the Artist he should recommend, as in his opinion the nearest to him self in merit.	Arkitekten på Capitol, Benjamin Henry Latrobe skriver for første gang til Mazzei.	Marchione, op. cit., p. 372-374.
20.7.1805	Mazzei	Jefferson	A first rate sculptor in the branch of architechtural decoration, able to model, and with him another good, though inferior, workman as his assistant. Latrobe is also anxious to know if Canova would undertake the execution “of a sitting figure of liberty in white marble, nine feet in height, when sitting,” and if he [Canova] did not wish to execute it himself, ” as he must now be an old man [he says] what would be the price of such a statue, or such a model, by the artist he should recommend, and in his opinion the nearest to himself in merit.	Mazzei beskriver Latrobes ønsker overfor Jefferson. Han bemærker desuden, at han for ikke at vække skulptørernes pengegriskhed vil lade sin mission være hemmelig.	Marraro, op.cit., p. 73
Mellem 10. og 16. august				Mazzei besøger Thorvaldsens værksted i Rom uden at træffe billedhuggeren selv.	24.8.1805
24.8.1805	Mazzei	Thorvaldsen	Idet jeg ønskede at tale med Dem angående en sag, der vedrører Dem som kunstner, var jeg i forrige uge i Deres atelier i Rom, i forventning om, at De måske var vendt tilbage fra Livorno. Kavaler Lyzackewiez, russisk gesandt hos kongen af Sardinien, som pålagde mig at bringe Dem hans ærbødige hilsen, henviste mig til hr. Benvenuti angående efterretninger om Dem, for muligvis at kunne træffe Dem her, hvis De muligvis var på tilbagerejsen til Rom. Da jeg nu hører, at De ikke har i sinde at forlade stedet, hvor De er, før ved midten af næste måned, sender jeg Dem disse få linjer gennem hr. Appleton, amerikansk konsul, med anmodning om at komme overens med ham om måden og tidspunktet, når jeg kan træffe Dem i Livorno, eller i Pisa, hvor jeg bor, og hvortil jeg vender tilbage i overmorgen. Indtil da har jeg med megen agtelse æren at underskrive mig Deres meget hengivne og forbundne tjener Filippo Mazzei	Mazzeis første brev til Thorvaldsen.	24.8.1805
Ultimo august – medio september				Thorvaldsen besøger Mazzei i hans hjem Pisa.	11.10.1805
12.9.1805	Mazzei	Latrobe	When I was at Rome, I learned that Canova had never made an Eleve. I went twice to his studio; I found that all those who work the marble for him, are not to go further than the points marked by him. I was likewise assured that the work he has engaged to finish, cannot be done within ten years as Mr. d’Este has told me. He could not therefore have undertaken to make the future, or model, you desire, and if I had made him the second question, he would most certainly have proposed a man of about his age, or above, instead of a young one of great genious and much superior merit, of whom there is about half a dozen. The most eminent among them is one Mr. Thorwaldsen, Danish of about 28 years. I have seen in his studio figures made by him equal to any, modern or ancient. Mr. Hope of London, formerly of Amsterdam, gives him for one representing Jason 2/3 more than he asked for, so struck was he by the excellency of the model. I asked him for how much he would undertake to make the figure of Liberty, sitting, and of the size we desire. He said that he must first inquire how much would cost a piece of marble of that size at Carrara, and its transport from thence to Rome. As this would require more time, than I thought prudent to stay at Rome, where the expences are pretty heavy, and the air in this season very unhealthy, I desired him to send me his answer at Pisa. I hope to receive it in time, to send it to you by the sculpturs.l Mean while I can tell you that the transport of a piece some thing larger than is required for us, to make a colossal figure of Bonaparte, did cost Canova one thousand Zecchini. I was advised not to make the second question, because it would have been indelicate and useless, as no Artist of repute would expose his model to be executed by another. And if any one would condescend to it, he would ask a very hay [high] price for it, as the model is very near the whole work for the Artist, 7/8 of the business on marble being done by common workmen. It is to be considered too, that the transport of the model from Rome to America would be more dangerous, and probably no less expensive than executed in marble. [...] You will probably suppose, that in writing this P.S. I had imagined, that Franzoni might perhaps be able to make the Figure of Liberty as well, as another. I really had; but on a second reflection, I consider that it must be done at Rome, where the mind of the Artist is sublimed, if I can say so, by the sight of so many and so grand objects.	Mazzei beskriver sit besøg hos Canova i Rom. Canova kunne ikke antage opgaven, og Mazzei foreslår i stedet Thorvaldsen. Mazzei angiver at have mødt Thorvaldsen i Rom. Det er formentlig en lettere omskrivning af sandheden, eftersom han i et brev til Thorvaldsen 24.8.1805 skrev, at han gerne ville have mødt ham, men at det netop ikke lykkedes, eftersom Thorvaldsen opholdt sig på Montenero denne sommer. Formentlig har de to først mødt hinanden i Pisa. Korrekt er dog, at han har aftalt med Thorvaldsen, at han skal afgive et til bud, når han har undersøgt prisen på marmor.	Marchione, op. cit., p. 401-402.
Ultimo september – primo oktober				Thorvaldsen kontakter den amerikanske konsul i Livorno med henblik på at få opklaret en regnefejl angående størrelsen af skulpturen.	11.10.1805
11.10.1805	Mazzei	Thorvaldsen	Hr. min højtagtede Efter at jeg havde haft fornøjelsen af at se Dem i mit hus, erfarede jeg af de Forenede Staters konsul om den stedfundne misforståelse med hensyn til målet på frihedens statue. Jeg blev overrasket derover, fordi jeg, da jeg aldrig har vidst, at marmoret måltes i palmi, men altid var vant til at regne i piedi, ikke fandt det sandsynligt, at jeg kunne have begået en sådan fejl. Det overraskede mig endnu mere, at konsulen selv troede, at jeg havde sagt palmi i stedet for piedi, eftersom det, idet han havde set at der stod fod og ikke palmi – og endda specifikt engelske fod – i brevet fra den ansvarlige for de offentlige værksteder, ville være naturligt at det havde gjort ham opmærksom på det. Men hvordan det nu end forholder sig, fejlen blev rettet, og konsulen sagde mig, at De ville have anstillet Deres betragtninger derover og ville have glædet mig ved et svar på mine spørgsmål før Deres afrejse, hvorom jeg ikke tvivlede, eftersom De havde lovet mig at stoppe op hos mig på rejsen. Hvad nu end grunden kan have været, som berøvede mig denne fornøjelse, anså jeg det for min pligt at svare den tilsynsførende, og også præsident Jefferson, som følger. Jeg anførte de vægtige grunde, som havde bragt mig til at indlede underhandlinger med Dem fremfor nogen anden. At før De svarede mig endeligt, måtte De nøje undersøge, hvad en marmorblok af denne store vægt have kostet, inklusive fragten til Rom. Jeg nævnte, hvor meget den blotte transport af den marmorblok, som Canova lod bringe for deraf at udføre kolossalstatuen af Buonaparte havde kostet, at når man giver sådanne bestillinger betaler man en 1/3 før arbejdets begyndelse, en anden 1/3 ved arbejdets halve udførelse, og den sidste 1/3 når det er færdigt. Jeg sluttede med at udtrykke håbet om, at kunne sende Deres svar inden udgangen af oktober. Jeg beder Dem sende mig det snarest mulig gennem hr. kavaler di Lyzackewicz, af hvem De vil modtage dette, og jeg tager mig den frihed at råde Dem ikke at være for beskeden i Deres forlangende, eftersom udgiften kun spiller ringe rolle, idet det drejer sig om et værk, som man ønsker skal være, om muligt, ypperligere end noget andet i sin slags. Jeg tager med ære imod deres ordre, og tro mig, Deres meget hengivne og forbundne tjener Filippo Mazzei	Mazzei opklarer en misforståelse mht. størrelsen af statuen og opfordrer Thorvaldsen til ikke at være beskeden i sin prisfastsættelse.	11.10.1805
25.10.1805	Thorvaldsen	Mazzei		Thorvaldsen må have svaret i et nu forsvundet brev.	11.11.1805
4.11.1805	Mazzei	Jefferson	Please tell Mr. Latrobe that I have received Mr. Thorwaldsens answer, but am not ready to communicate it to him at this time, because I think there is an error in the price asked. I am writing back, but probably I cannot have an answer before the sculptors’ departure.		Marchione, op.cit., p. 403.
11.11.1805	Mazzei	Thorvaldsen	Pisa, 11. november, 1805 Allerkæreste Hr. Thorvaldsen, En lille rejse jeg har måttet gøre til Volterra har hindret mig i at modtage Deres kærkomne brev af den 25. foregående måned før nu. Den pris af 5000 scudi, som De forlanger for den omtalte statue, synes mig meget beskeden, og ligeså rimelig synes mig Deres forlangende at få godtgjort de mere end 1000 scudi, som De vilde blive nødt til at betale for omkostningerne ved transporten af marmorblokken. Jeg tvivler ikke om, at det altsammen med glæde vil blive godkendt af dem, der har overdraget mig at indlede forhandlingerne. Jeg beder Dem da at gå i gang med værket i bevidstheden om at kunne rejse i den nye verden, hurtigst muligt, et monument, som der vil forevige mindet om Deres fremragende kunst. Indtil da, idet jeg erklærer Dem mit ønske om at tjene Dem, tilkendegiver jeg mig hermed Deres meget hengivne og forbundne tjener Filippo Mazzei.		11.11.1805
17.11.1805	Mazzei	Jefferson	This delay gives me the opportunity to explain myself about the supposed mistake in Mr. Thorwaldsen’s answer mentioned in my letter from Volterra on the fourth of the current month. To show you the reason for my doubt, I am transcribing the passage from his letter: Having made my calculations, I have fixed the price at five thousand pounds sterling, payable in four instalment; that is, the first, when I begin the model to be formed in plaster from the full size; the second, when work is first started on the marble; the third, when it is roughly outlined; and the fourth, when the work is entirely completed. moreover, on account of the difficulty of finding a piece of genuine marble that is large enough, I wish to be compensated if it should cost me more than one thousand sequins (z) (because marble has no fixed price). I wish also to be paid for its transportation. Therefore, I beg you to consider my just demand. Had he said five thousand sequins, I would have considered his price very moderate. I have consulted some friends who have more experience and knowledge o such things than I, and they agree with me. But as the z sign denotes Roman scudi, and as the scudo is half of a sequin, we all supposed that he had made a mistake. Because of his excessive modesty, and in order to clear up all doubts, I have written him al letter as you have seen from the letter I enclosed for mr. Latrobe, explaining his success with the statue of Jason which he executed for mr. Hope. In the end instead of using any sign I have written out the word sucdi. The price of five thousand scudi which you ask for the aforementioned statue seems very moderate to me, and just as reasonable is the request that you be compensated for whatever amount over one thousand scudi you may be obliged to pay for the cost and transportation of the marble. I am sure that everything will be readily approved by those who have invested me with this responsibility. If in the reply he does not find objection to my se of the word scudi, it will be evident that there has been no error, and I shall have assured myself that we will not run the risk of harming our interests. In any case, I am of the opinion that we should give him the order without wasting any time, since the execution of the statue will require may years. Canova would not do it for less than five thousand pounds sterling, even if he could do it at all. I am convinced that if both did it, Thorwaldsen’s work would be superior. Moreover, as shown by several of his pieces, Canova is not consistent in his work. A positive proof of this is his monument top Pope Rezzonico in St. Peters’s with Genius on the left, in the form of a young man, and Faith on the right, in the form of a woman. The Pope and Genius are two very beautiful statues, but Faith is an awful looking woman of masculine type, ont only ugly, but horrid, and with a gloomy, menacing air. The craftsman’s philosophical intention of representing her in accordance with her merit cannot even be supposed since he himself is a first class hypocrit.		Marraro, op.cit., p. 80-81.
7.12.1805	Mazzei	Jefferson	By my previous letter of November 17, which left for Baltimore on the 21st of the same month with sculptors and the case of fruit saplings, I advised you of the method I had used to verify, without revealing my doubt, if Mr. Thorwaldsen had made a mistake by using the scudo sign instead of the sequin sign. I enclosed the letter to the Minister of Russia, asking him to please give it to him and say tat I expected no further letters from him unless he needed something form me, for I did not wish to engage him in useless correspondence. The Minister delivered it to him together with my message, but he has not written hack. It is therefore clear that he meant scudi, something which pleases me immensely because I am convinced that after the statue reaches America a handsome bonus will be sent that will do honor to both him and us, and ten statue between the price agreed upon and the bonus will not cost half its fair value. I beg you to read the enclosed and if you see that Mr. Latrobe may have difficulty in understanding me, please correct it as you deem best either by pen or word of mouth.		Marchione, op.cit., p. 407.
12.4.1806	Latrobe	Mazzei	As to the Statue of Liberty I fear we must for the present give up all thoughts of it, for the Monies appropriated by Congress will not permit the expense of obtaining it even from Thorwaldsen.	Dette brev har formentlig først nået Mazzei sent, da Mazzei i flere omgange beder Jefferson rykke Latrobe for et svar.	Marchione, p. 418.
1806			Le sculpteur suédois Thorwaldson travaille, à Rome, à une statue colossale de la liberté, qui lui a été demadée par le gouvernement de Washington. [...] M. Thorwaldson sera le premier morceau de ce genere qui aura passé d’Italie dans le Noveau-Monde.	Aviser skriver, formentlig urigtigt, at Thorvaldsen arbejder på monumentet.	Archives Littéraires de l’Europe, op. cit., p. lvii.
15.8.1806	Schubart	Thorvaldsen	Alle Aviser have talt om den kolossalske Friheds Statue som De skal forfærdige for de Nord Amerikanske Stater		15.8.1806
19.12.1806	Latrobe	Mazzei	In our papers a paragraph has appeared, and has been copied into all the papers on the continent informing the public that Mr. Thorwaldsen was actually engaged in making for us a statue of Liberty of the colossal size described in my fist letter. I this should be the case, which I hardly suppose (underlined) she shall be heartily welcome on her arrival: but the President (Jefferson) did not intend to incur the expense; and I had already looked to Franzoni for the statue he could execute. – I have seen enough of his talents to believe that he will not disgrace us by his Sculpture, but also that Canova and probably Thorwaldsen and Flaxman are his superiors in a great degree.		Marchione, op. cit., p. 438.
8.2.1807	Mazzei	Jefferson	I was glad to hear that the two sculptors are esteemed, but I am surprised they have not written me, and also not a little surprised by Mr. Latrobe’s failure to answer my several letters, all the more so since by the contents of mine of December 7, 1805, he saw quite well that I am under an obligation to give an answer to Mr. Thorwaldsen. Such carelessness is inexcusable. I am not completely unknown in Rome. After my commission was executed, I neither could nor should have kept it secret anymore. Thorwaldsen is greatly esteemed and loved in Rome.		Marchione, op. cit., p. 450.
20.7.1807	Mazzei	Latrobe	I had the honor of writing to you on the departure of the sculptors, and afterwards, and to give you every necessary information relative to the Statue of Liberty, of which you appeared so desirous miscarried, but the truth is, I have not received a line form you since the one in which you requested my services. – You will therefore extremely oblige my by your answer, in order that I may have not the appearance, with Mr. Thorwaldsen and others, to have made the enquiry, with the earnestness I did, merely from a vain curiosity.	Denne forholdsvis korte meddelelse er hele brevets indhold.	Marchione, op. cit., p. 461.
29.3.1808	Mazzei	Jefferson	P.S. In my letter of June 22 I enclosed on of mr. Latrobe and asked you to commit him to answer. I enclose the copy of my letter to him and again beg the same favor of you. His behaviour is beyond comprehension. I explained to him that I owe an answer, whatever it may be, therefore he needs no more than two lines and will not be assuming any obligation. I cannot see that the fact that I fulfilled his request should give him the right to slight me so offensively and make me cut a shabby figure in the sight of Thorwaldsen and other estimable people.		Marchione, op. cit., p. 477.
12.8.1810 – 5.3.1813				Mazzei nedskriver sine erindringer, hvori han gengiver historien om fortællingen med en del fejl.	Camajani, op. cit., p. 164.
24.8.1814			Repræsentanternes forsamlingsrum, hvor statuen udført af den italienske billedhugger Franzoni var blevet opstillet, ødelægges fuldstændigt.
8.1.1829	Friis (for Thorvaldsen)	Thiele	: 28. Forf: “Friheden, collosal Statue.” – Denne Statue existerer aldeles ikke; det var en Idee af den amerikanske Konsul i Livorno; men som aldrig kom til Modenhed.		8.1.1829
1846	Mazzei		Ei chiese un prezzo molto alto per farla della mole che desideravo, e un tempo assai lungo.	Mazzeis erindringer udgives posthumt. Heri omskriver han historien om bestillingen, og skriver kort om Thorvaldsen, at han forlangte en meget høj pris for at udføre det i den ønskede størrelse, og tillige meget lang tid.	Mazzei, op. cit., p. 186.

Referencer

• Archives Littéraires de l’Europe, ou Mélanges de Littérature, d’Historire et de Philosophie, tome 10, Paris og Tübingen, 1806, p. lvii.

• Guelfo Guelfi Camajani: Un illustre toscano del Settecento, Firenze 1976.

• Lauretta Dimmick: ‘Mythic Proportion: Thorvaldsen’s influence in America’, in: Patrick Kragelund og Mogens Nykjær (red.), Thorvaldsen. L’ambiente , l’influsso, il Mito (Analecta romana Instituti Danici, Supplementum 18), Rom 1991, p. 169–191.

• Richard Cecil Garlick: Philip Mazzei, Friend of Jefferson: His Life and Letters, London, Oxford Paris og Baltimore 1933, p. 148-156 (med omtale om kommisonen for Latrobe samt gengivelser af en del af brevene fra 1805, dog uden omtale af Thorvaldsen).

• Margherita Marchione (ed.): Phillip Mazzei: selected writings and correspondence, volume III, 1792-1816, Firenze 1983.

• Howard R. Marraro: ‘Unpublished Mazzei Letters to Jefferson’, in: The William and Mary Quarterly, vol. 2, nr. 1, januar 1945, p. 71-100.

• Filippo Mazzei: Memorie della vita e delle peregrinazioni del fiorentino Filippo Mazzei. (Posthumt udgivet af Gino Capponi), 1846, vol. 2.

• Harald Olsen: ‘Thorvaldsen og to monumentale Arbejder til de forenede Stater’, in: Meddelelser fra Thorvaldsens Museum 1947, p. 63-72.

Sidst opdateret 11.05.2017