Arkivet, Thorvaldsens Museum

Tilbage til M

Felix Mendelssohn Bartholdy

Denne biografi er under udarbejdelse.

Mendelsohn lærte Thorvaldsen at kende under sit ophold i Rom fra november 1830 til april 1831 og igen primo juni 1831. Han besøgte bl.a. Thorvaldsens atelier kort efter færdiggørelsen af statuen af George Gordon Byron, jf. A130. Besøget beskrev han i brev af 1.3.1831, hvori han også fortalte, at han ugentligt gik til Quirinalpaladset for at betragte Thorvaldsens frise Alexander den Stores indtog i Babylon, jf. A503. Aldrig havde en skulpturelt værk haft en sådan virkning på ham. Ifølge brev af 20.12.1830 spillede han klaver, mens Thorvaldsen modellerede.

Mendelsohn var af jødisk herkomst, søn af bankieren Abraham Mendelssohn (1776-1835) og sønnesøn af filosoffen Moses Mendelsohn (1729-1786).

Referencer

  • Paul Mendelssohn Bartholdy: Reisebriefe von Felix Mendelssohn Bartholdy aus den Jahren 1830 bis 1832. Leipzig, 1861.

Sidst opdateret 23.09.2015

Felix Mendelssohn Bartholdy

Jakob Ludwig Felix Mendelssohn Bartholdy 1809-1847 Tysk Komponist, pianist og dirigent
Til og fra andre4 dok.
Omtalt i1 dok.