The Thorvaldsens Museum Archives

Back to M

Felix Mendelssohn Bartholdy

Denne biografi er under udarbejdelse.

Mendelssohn lærte Thorvaldsen at kende under sit ophold i Rom fra november 1830 til april 1831 og igen primo juni 1831.

Han besøgte bl.a. Thorvaldsens atelier kort efter færdiggørelsen af statuen af George Gordon Byron, jf. A130. Besøget beskrev han i brev af 1.3.1831, hvori han også fortalte, at han ugentligt gik til Quirinalpaladset for at betragte Thorvaldsens frise Alexander den Stores indtog i Babylon, jf. A503. Aldrig havde en skulpturelt værk haft en sådan virkning på ham.

Ifølge brev af 20.12.1830 skulle han ved nogle lejligheder have spillet klaver for Thorvaldsen, mens han modellerede – sandsynligvis foregik dette i billedhuggerens lejlighed i Casa Buti.

Mendelssohn var af jødisk herkomst, søn af bankieren Abraham Mendelssohn Bartholdy og sønnesøn af filosoffen Moses Mendelsohn (1729-1786).

Portrættet til højre er en marmorbuste udført 1848 af Ernst Rietschel. Det befinder sig på Getty Museum, Los Angeles.

References

  • Paul Mendelssohn Bartholdy: Reisebriefe von Felix Mendelssohn Bartholdy aus den Jahren 1830 bis 1832. Leipzig, 1861.

Last updated 30.11.2017

Ernst Rietschel: Felix Mendelssohn

Felix Mendelssohn Bartholdy

Jakob Ludwig Felix Mendelssohn Bartholdy 1809-1847 German Composer, pianist, conductor
To and from others4 Doc.
Mentioned in1 Doc.