The Thorvaldsens Museum Archives

Casa Buti

Thorvaldsens lejlighed i Casa Buti

Casa Buti i Via Sistina 46 (dengang også Via Felice) er en bagbygning til Palazzo Tomati, hvis hovedbygning vender ud mod Via Gregoriana nr. 44. Palazzoet var ejet af greve Pietro Tomati, og efter hans død i 1812 overtog grevinde Prassede Tomati Robilant ejerskabet. Thorvaldsen betalte sin husleje til familien Tomati, og en stor del af hans huslejekvitteringer er bevaret, jf. emneordet Husleje.

I 1781 flyttede den italienske arkitekt Camillo Buti ind i huset, som han lagde navn til. Han oprettede et pensionat og blev Thorvaldsens vært fra det tidspunkt i foråret 1804, hvor billedhuggeren flyttede ind i huset, som skulle blive hans romerske hjem indtil hans død. Thorvaldsen havde sin egen indgang i nr. 46. Familien Buti boede i nr. 51. Derimellem ved nr. 48 var en port til en gård, jf. Noack (1901), p. 789. Thorvaldsen boede i en lejlighed på 1. sal.

Det lader til, at Thorvaldsens værelser også kunne tilgås via familien Butis værelser, jf. Ditlev Martens’ vidneforklaring 14.4.1829 ifm. et tyveri af mønter og bøger i Thorvaldsens lejlighed ultimo februar 1829. Billedhuggerens mønt- og bogsamlinger blev opbevaret i det såkaldte “Bibliothek”, jf. Martens’ vidneforklaring af 14.4.1829.


Casa Buti i Via Sistina, blyant. University College, London, Ms Add. 77
Ukendt kunstner: Thorvaldsens hjem i Rom, Casa Buti i Via Sistina, blyant.
University College, London, Ms Add. 77
Med J.M. Thieles hånd påskrevet: “Palazzo Tomati. Thorvaldsens bolig”

Mindeplade for Thorvaldsen, opsat i 1882 på Casa Buti, Via Sistina 46, Rom
Mindeplade for Thorvaldsen, opsat i 1882 på Casa Buti i Via Sistina 46.
Pladen rummer flg. tekst om billedhuggeren:
ALBERTO THORVALDSEN
DI COPENAGHEN
NATO IL XIX NOVEMBRE MDCCLXX MORTO IL XXIV MARZO MDCCCXLIV
DEI GRECI MIGLIORI NELLA STATUARIA
EMULO NON DISUGUALE


Thieles beskrivelse 1824

Thorvaldsens biograf, Just Mathias Thiele beskriver billedhuggerens lejlighed udførligt i bind 2 af sin første biografi, jf. Thiele, op. cit., p. 123-128:

Thorvaldsen boer tilleie paa Monte Pincio, i Via sistina. Huset kaldes vel Palazzo Tomati, men er uforskyldt nobiliteret, da det i ingen Henseende udmærker sig mellem de øvrige, uden netop derved, at dets første Stokværk beboes af en af Verdens første Kunstnere.
Er Man stegen op ad den snevre Trappe, og har Man ret stærkt banket paa en, med mange Besøgendes Navne tætbeskreven, Dør, saa er det at vente, at den aabnes af Kunstneren selv; thi i Alt, hvad Opvartningen angaaer, er han sin egen Tjener.
Vi forestille Os, at vi gjøre Kunstneren et Besøg i hans Bolig, for derfra at følge med ham hen i hans Studier.

Første værelse, atelier, kunstsamlinger og bibliotek

Det forreste Værelse er, ligesom alle de følgende, belagt med brændte Steen, og Vinduesskaaderne tjene ikke alene til at holde Varmen ude, men bøde ogsaa hist og her paa Mangelen af en Rude, som Verten ikke finder sig foranlediget til at lade indsætte, da Thorvaldsen neppe har bemærket, at den mangler. – Dog – før Man kan give Agt paa slig Tarvelighed, føler Man det tydeligt , at Man her ikke træder ind hos en Cyniker, men vel hos en Philosoph, der sætter liden Priis paa meget af det, der for Mængden er Hovedsagen.
Væggene allerede i det første Værelse, der dog som oftest kun bruges til Atelier, ere skjulte under et Antal af skjønne Malerier mest af nyere Mestere og af unge Kunstnere, der i Thorvaldsen have fundet en ligesaa glad Ynder af deres Kunst som en redebon Hjælper, hvor han fandt Talentet sukkende under Trykket af de lavere Forhold.
I dette Værelse har Kunstneren et Skab fuldt af skjønne, græske Vaser og tvende Bogskabe for sit Bibliothek. Ovenpaa disse tre Skabe har han senere opstillet en Samling af ægyptiske Kunstværker, som han for faa Aar siden har kjøbt. Til Høire staaer et Skab med græske Mynter, Paster, skaarne Stene og deslige, og ovenpaa dette et Antal udsøgte Terracottaer. Under det store Studio-Vindue, som vender ud til Gaden , staaer et stort Bord med Marmorfragmenter, og i Skufferne gjemmes en Samling af Broncer. Midt paa Gulvet et Bord, under hvilket hans Kobberstiksamling. I en Krog ligger Pistos, hans tro Hund, Teverinos Efterfølger i hans mærkelige Kjærlighed til disse Dyr.

Kammer med bozzetti, tegninger og Boisserés samling

Til Venstre fører en Dør ind til et lille Kammer, hvis Vægge ere smykkede med Blade af den Boisserëiske Samling, dem han skifteviis indsætter i Rammerne. Paa et lille Fyrrebord staae adskillige af hans Skizzer opstillede, og i en Krog en gammel Kasse med henkastede Papirer, blandt hvilke han nu og da fremsøger længe henlagte Haandtegninger og Udkast til Arbeider, der leilighedsviis fremstaae af Ringheds Støv til udødelig Ære. Til dette Kammer tyer han under de stille Besøg af Muser og Gratier og maner i den aarle Morgenstund Guder og Heroer frem af en i det andet Hjørne staaende Ballie med vaadt Leer.

Kammer med bozzetti og kobberstik efter Thorvaldsen

I et andet lille Kammer, som støder op til dette, bevarer han Skizzer og Modeller, og paa disse Vægge seer Man et Antal Tegninger, som han med stor Bekostning har ladet udføre efter sine egne Arbeider, og af hvilke adskillige i de senere Aar ere fremgangne i skjønne Kobberstik fra udmærkede Kunstneres Hænder.

Salen

Fra det førstnævnte Værelse træder Man ind i den saakaldte Sal, hvis Vægge ere tæt behængte med Malerier. Paa Pillen imellem begge Vinduerne hænger et Speil, under hvilket en Marmorconsol bærer et gammelt fransk, med Guder og Gudinder udsmykket, Taffeluhr. Ved den ene Sidevæg staaer Sophaen, ovenover hvilken bemærkes Portraitet af Thorvaldsens høie Velynder, Hans Majestæt Kong Ludwig af Baiern, malet af Stieler, en Gave fra Allerhøistsamme. Ligeoverfor ved den anden Væg staaer et Chatouille, hvori Kunstneren, foruden sine vigtigste Papirer, gjemmer de mest udsøgte, antikke Fragmenter i Bronce. Ved de nævnte Meubler, som ogsaa ved Kaminen paa den midterste Væg, ere antikke Marmorbuster af græske Philosopher henstillede.

Gæsteværelse

Fra denne Sal fører paa venstre Side en Dør ind til et Kammer, som tidligere er blevet beboet af adskillige af Thorvaldsens Landsmænd, og senest i en Række af ti Aar af den hengivneste blandt hans Venner, Billedhuggeren, Prof. Herman Freund.

Soveværelse

Paa venstre Side fører den tilsvarende Dør fra Salen ind i vor Kunstners Sovekammer. En lille, lav Feldtseng, en Stoel, over hvilken endeel af Garderoben, og en Række af Skoe forraader det. Paa Væggene findes her blandt de mest udmærkede af hans Kabinetsstykker, skjønne Tegninger af Kock og af ham selv efter Carstens; over Sengen en lille Haandtegning af Raphael.
Frit paa Gulvet har Thorvaldsen senere henstillet en Skriverpult ; hvori han bevarer sin Samling af skaarne Stene, indfattede i Guld, en Samling af stor Værdi e og af en udmærket Skjønhed. Fremdeles har han til disse Kostbarheder føiet de mest udmærkede af sine Mynter, Broncer og Terracottaer. Ved Vinduet staaer nogle Kasser med Afstøbninger i Tusindviis af Gemmer, og i Krogen et Skab med græske og romerske Mynter; samtlige Gjenstande for hans daglige Studeringer. I en af disse Skuffer, hvilken han med en vis uskyldig Selvfølelse gjerne viser de Besøgende, har han en Samling af Ridderordener, Gulddaaser, Ringe, Diplomer og deslige, – den store Verdens Offere paa Altaret for hans udødelige Genius.

Gipsværelse

Et Værelse i samme Stokværk, kun adskilt fra de nævnte ved en Trappe, er saa opfyldt med Gipsafstøbninger og antikke Fragmenter, at Man netop kan træde derind. Her ere alle Væggene beklædte med Skabe og Reoler, i hvilke en Mængde af mindre Marmorfragmenter og Terracottaer ere henstillede. Det Antal, vor Kunstner eier af deslige Gjenstande, forøges ugentligen, naar han enten, efter et Besøg hos Antiqvaren, kommer hjem, selv bærende en ny Tilvæxt, eller Antiqvaren – hvilket gjerne skeer om Søndag Formiddag – gjør ham et Besøg for at vise ham Noget nyligt fundet og at tilbyde ham det, førend nogen anden.

Kælderrum

Under Huset i en skummel Kjælder findes endvidere en Samling af hans egne, tildeels tidligere udførte, Modeller, hvilke her ere overgivne til Mørket.


Louise Seidlers beskrivelse, o. 1820

Louise Seidler beskriver Thorvaldsens værelser i Casa Buti i sine erindringer, jf. Uhde, op. cit., p. 223-224:

Mit Thorvaldsen und Schadow [...] wohnten außerdem noch der Maler Wach, später Akademiedirektor zu Berlin, und der Kupferstecher und Maler Senff unter einem Dache; alle Vier hausten im ersten Stock. Von ihnen war Thorwaldsen der Einzige, der mehr als ein Zimmer hatte, nämlich drei. Im ersten derselben war ein kleines Atelier; Staffeleien mit angefangenen Basreliefs standen darin umher, der Fußboden, die Tische und Stühle waren mit kleinen Figuren Bedeckt; nur mit Mühe fand man einen Stuhl zum Sitzen, nirgend etwas das einem Comfort ähnlich war; weder ein Bücherbrett, noch Schreibzeug, noch Schreibmaterialien. Das Schlafzimmerchen war besonders klein; trotzdem stand auch in diesem dicht vor des Künstlers Bett ein Modellierstuhl mit einem angefangenen Bildwerke darauf, an welchem er sogleich nach dem Ausstehen zu arbeiten pflegte. Hinter diesem Zimmer befand sich ein etwas grösseres Gemach, mit Gemälden geschmückt, durch deren Ankauf Thorwaldsen bedrängte Künstler unterstützt hatte; auf den Tischen sah man in bunter Unordnung allerlei Ausgrabungen, Vasen, Münzen, Bronzen u. s. w. Aus diesem Raume führte eine Thür zu einer grösseren, gewöhnlich unbenutzten Treppe, neben der sich eine Marmortafel befand, in welcher das Datum eines Besuches des Papstes Pius VII. bei Thorvaldsen eingegraben war.

Ifølge Seidler var Thorvaldsen altså den eneste af de kunstnere, der boede i Casa Buti, der havde tre værelser til sin rådighed: Atelier, soveværelse og et større værelse med malerisamlingen. Beskrivelsen er ikke så fuldstændig som Thieles ovenfor.


F.C. Hillerups beskrivelse, 1822-1826

Forfatteren F.C. Hillerup beskriver Thorvaldsens lejlighed i Casa Buti i sin rejseskildring, op. cit., der blev udgivet i 1829, men som erindrer perioden 1820-1826, hvor Hillerup var i Rom:

Via Sistina “…indeholder en Mærkværdighed, som interesserer enhver Dansk, thi Thorvaldsen boer her. En Etage i et stort, ikke smukt Huus, som fører Navn af Palazzo Tomati, tjener den store Mand som Bolig. Medens mange andre Kunstnere, der have lidt Rygte i Verden, boe som Fyrster og Grever, lever han, som overstraaler dem Alle ved sit udødelige Navns Glands, i fordringsløs Simpelhed. Værelser uden alt andet Smykke end Kunstsager, som findes der saa opdyngede, at Passagen gjøres den Besøgende besværlig, ere tilstrækkelige for den Mand, der ene har Øje for den sande Storhed, og er uendelig ophøjet over Rigdommens og Forfængelighedens tomme Glimmer. Thorvaldsen ejer en vakker Malerisamling af nyere Mestere, ligeledes en Deel udskaarne antike Stene og en Mængde antike Mynter.”

References

  • J.B. Hartmann: ‘Palazzo Tomati e Casa Buti – Nidi di uccelli migratori di romani d’ adozione’, in: Lunario – Vecchie Casa Romane, Rom 1973.
  • F.C. Hillerup: Italica eller Mindeblomster fra mit Ophold i Italien, København 1829, vol. 2, p. 96-97.
  • J.M. Thiele: Den danske Billedhugger Bertel Thorvaldsen og hans Værker, Anden Deel, tekst- og planchebind, København 1832.
  • Hermann Uhde (ed.): Erinnerungen und Leben der Malerin Louise Seidler (geboren zu Jena 1786, gestorben zu Weimar 1866), Berlin 1874.

Last updated 24.03.2017