Marie Lehmann, Bolette Puggaard, Hans Puggaard
København
Bertel Thorvaldsen
Rom
Ingen udskrift.
Dateringen fremgår af brevet.
Hans Puggaard har hørt, at relieffet Gratierne lytter til Amors sang, A601, er færdigt og håber, at det bliver sendt med Thorvaldsens øvrige værker samme år. Han har bestilt en gipsafstøbning af frisen Alexander den Stores indtog i Babylon, jf. A503, der skal opsættes i familiens lejlighed i København. Det forlyder, at Thorvaldsen kommer hjem med den af kongen udsendte fregat, og alle glæder sig til at gense ham. Kunstforeningen har udskrevet en arkitektkonkurrence om et Thorvaldsens Museum. Bolette og Marie Puggaard fortæller om hjemligt nyt, bl.a. om en nyindrettet spisestue i pompejansk stil og en replik af C.W. Eckersbergs Thorvaldsen-portræt. De håber snart at gense billedhuggeren.
| Kiære Herr EtatzraadI! | Kiøbenhavn 20 Febr. 1838. |
KücklerII har underrettet mig at de 3 GratierIII nu vare færdige og at jeg kunde vente dem hidsendte med FregattenIV til Foraaret, som bringer Deres egne Sager. – Dette Deres herlige Arbeide have vi bestemt for vores store Sal – men for at det der ej skulle være allene har jeg anmodet Kückler om hos Deres Former at bestille den hele Friese af Alexander TogetV hvortil Salens Størrelse netop paßer og hvor dette Mesterværk vil være i et fortræffeligt Lys. Jeg ønsker Friesen overtrukken med en klar FirnisVI for at afværge Smuds og Støv; og beder den maae følge med Deres uforlignelige Gratier, som jeg sikkert stoler paa at faae med Fregatten. – Vilde De have den Godhed at tale med Deres FormerVII om at levere mig en smuk Afstøbning af Alexander Toget vil han sikkert giøre sig mere Umage. – Af Deres Brev til Conferenceraad CollinVIII har jeg med Glæde erfaret at det er Deres Hensigt selv at komme HiemIX med Fregatten og at vi da omsider kunde vente den Fornøyelse at see Dem igienX ; samme Dag KongenXI modtog denne Efterretning skal han have tillagt AdmiralitetetXII Ordre om Fregattens Udrustning til Livorno! Alle glæde sig til Deres Komme, men ingen mere end vi – KonstforeningenXIII har udsadt en Præmie af 500 Rbd for den bedste Tegning af et MuseumXIV til Deres Værker. – men det vil være en vanskelig Opgave for en Kunstner at løse med mindre han kiender alle de Arbeider som De ønsker opstillet i Deres Museum? SagenXV synes nu ellers at have ønskelig Fremgang – hvortil jeg skal vedblive at biedrage alt hvad der staaer i min Magt. –
Fra KolbXVI havde jeg ventet at høre – hils ham ret meget fra os alle og beed ham skrive snart baade for DemXVII og sig selv. – Da min KoneXVIII og MariaXIX begge vilde skrive maae jeg holde op og slutte med mine bedste Ønsker for Deres Sundhed og Velbefindende til vi have den Glæde at see Dem hos os
Deres meget hengivne
H Puggaard
Næsten frygter jeg for, at sætte Pennen til Papiret – da jeg ikke kan vide om det maaskee snarere plagerXX end fornøier Dem! – imedlertid kan jeg ikke nægte mig selv den Glæde, at fortælle Dem, at jeg til den 7de. Feb: blev overrasket med et PortraitXXI af Thorwaldsen. Skulde det være nødvændigt at tilføie, jeg er glad ved at kunne see Dem hver Dag! vel er De langt yngereXXII paa Portraittet end jeg nogensinde har seet Dem; – men jeg finder dog Alt hvad jeg lærte at kjende, da jeg saae Dem i det herlige Rom – EckersbergXXIII har malet det, altsaa har jeg ogsaa Glæde af det, som Kunstværk. Er det nu virkelig sandt De kommerXXIV hertil? jeg har aldrig ret vovet at fæste Liid til alle de Rygter om Deres Hjemreise; nu derimod synes jeg det maa blive til Virkelighed – For at trøste os over Deres Udebliven, eller for at vi klart skulde indsee det var umulig, at De kunne udholde det hos os, har Naturen tilsendt denne stærke vedvarende Kulde; – vist og sandt er det, at naar Taager, Regn, Blæst og Snee har virket slemt paa mig, har jeg tænkt – godt at Thorwaldsen ikke er her, han vilde savnet den italienske Sol. Men der loves en mild Sommer, og derfor venter jeg virkelig at see Dem! – En smuk SpisestueXXV har jeg faaet, – den tillige med et Par andre Værelser ere i pompeiansk Smag, – man bliver vel tilmode i dem – og disse kraftige Farver bøder virkelig meget paa al det Ubehagelige en nordisk Vinter fører med sig – helst bliver jeg hjemme i min lille Stue; – der mindes jeg om Syden, der er varmt og yndigt – og naar saa MariaXXVI kommer ind til mig snakke vi altid om Rom og om den behagelige Tid vi havde der. – Hun er ganske fortryllet af Italien og ønsker inderlig at komme der engang endnu. De kan troe jeg var bekymret, og lidt vred paa Dem, fordi De blev i Rom da CholeraenXXVII var der – Gud skee Lov at De holdt dem rask! – hvorledes gaaer det med BrystetXXVIII ? er der Ærmer i de FlonelsXXIX ? jeg skal ikke glemme Deres UforsigtighedXXX – Tør jeg bede Dem bringe min Hilsen til Deres DatterXXXI og Oberst PaulsenXXXII – jeg haaber hele Familien er vel. Min Maria vil selv sende en Hilsen derfor maa jeg slutte og bede Dem bære over med min lange Skrivelse – og lade mig leve i Deres venlige Erindring – dermed vil De inderlig glæde Deres hengivne
| Hils heele det kjære Rom fra mig. | Bolette Puggaard |
De troer nok kjære Signor AlbertoXXXIII, at De skal være frie for Plager fra mig, da vi ere saa langt fra hinanden; men jeg har ingenlunde glemt at der var en TidXXXIV da vi dandsede sammen, og jeg vil derfor skrifteligen trække og hale i Dem, da jeg desværre ikke kan gjøre det i Virkeligheden. Nu har jeg længe ventet gandske Taalmodigen paa Deres Komme, og dandset og sprunget naar et Brev ankom med Forsikringer om at Kufferten stod paa Stolen hos Dem og var indpakket, dog nu har jeg mærket at det Intet betyderXXXV, da De gandske naturligen ikke vil forlade Deres Italien. Da jeg nu ikke fæster stort Lid til de andres Udsagn, saa vil jeg ret inderligen bede Dem om dog at komme tilbage til Deres Venner, her er vel koldt; men De vil bringe Italiens Varme med Dem, og jeg synes dog at de mange Menneskers Sukken efter Deres Komme, maae kunne bevæge Dem. Deres Maria.
|
|
Gratierne lytter til Amors sang, 1836, inv.nr. A601 |
|
|
Alexander den Stores indtog i Babylon, marts 1812 - juni 1812, inv.nr. A503 |
Sidst opdateret 22.10.2018
Thorvaldsen blev udnævnt til virkelig etatsråd 12.11.1819.
Dvs. den danske maler Albert Küchler.
Dvs. marmorrelieffet Gratierne lytter til Amors sang, A601, der i dag findes på Thorvaldsens Museum. Puggaard fik først relieffet udleveret efter Thorvaldsens død og måtte tilmed nøjes med den i marmoret plettede udgave, der i dag befinder sig på Ny Carlsberg Glyptotek, inv.nr. MIN 0449. Se hertil Puggaards korrespondance med eksekutorerne for Thorvaldsens bo vedr. udleveringen af marmorrelieffet: 9.4.1844, 10.4.1844, 13.8.1844, 13.8.1844, 12.7.1845, 14.7.1845, 2.8.1845 og 4.12.1845.
Fregatten Rota medbragte både Thorvaldsen og adskillige af hans værker til København og forlod Livorno 9.8.1838. Se hertil også referenceartiklerne Hjemsendelse af Thorvaldsens kunst 1838 og Rejsen til Danmark, august-september 1838.
Dvs. Thorvaldsens frise Alexander den Stores indtog i Babylon, jf. A503, oprindelig udført til Palazzo Quirinale i Rom.
Dvs. fernis, lak, der påføres en overflade som et beskyttende, smudsafvisende lag.
Dvs. en håndværker, der arbejder med at afstøbe genstande i gips, se evt. hertil referenceartiklen Thorvaldsens værkstedspraksis.
Dvs. den danske embedsmand Jonas Collin.
Thorvaldsen ankom med fregatten Rota til København 17.9.1838. Se hertil også referenceartiklerne Hjemsendelse af Thorvaldsens kunst 1838 og Rejsen til Danmark, august-september 1838.
Familien Puggaard havde lært Thorvaldsen at kende under deres ophold i Rom fra ultimo oktober 1835 til 24.4.1836.
Dvs. den danske konge Frederik 6.
Dvs. Admiralitets- og Commissariats Collegiet.
Dvs. Kunstforeningen af 1825.
Dvs. Thorvaldsens Museum i København, jf. emneordet Oprettelsen af Thorvaldsens Museum.
Dvs. projektet med at få oprettet et museum til Thorvaldsens værker og samlinger i København. Puggaard var blandt hovedinitiativtagerne til dette. Bl.a. blev der 10.1.1837 iværksat en landsindsamling til et ‘Thorvaldsensk Musæum’. Se hertil emneordene om Oprettelsen af Thorvaldsens Museum og Landsindsamlingen til Thorvaldsens Museum.
Dvs. den i Rom bosiddende tyske bankier m.m. Karl von Kolb.
Thorvaldsen var ordblind og skrev nødigt breve. Af samme årsag fik han derfor ofte venner og kolleger til at gøre arbejdet for sig, jf. referenceartiklerne Thorvaldsens brevskrivningsproces, Thorvaldsens tale- og skriftsprog og Sproget i Thorvaldsens dagbog og tidlige breve.
Dvs. hustruen og maleren Bolette Puggaard.
Dvs. datteren Marie Puggaard, der overfor Thorvaldsen brugte den italienske variant af navnet Marie, nemlig Maria.
Thorvaldsen var ordblind, og det var derfor en omstændelig og tidskrævende opgave at læse og skrive. Formentlig er det denne “plage”, Puggaard her refererer til. Desuden kunne alt, der holdt billedhuggeren væk fra sine arbejder og den skabende proces, opfattes som en plage og en distraktion. Af samme årsag fik han derfor ofte venner og kolleger til at gøre arbejdet for sig, jf. også referenceartiklerne Thorvaldsens brevskrivningsproces, Thorvaldsens tale- og skriftsprog og Sproget i Thorvaldsens dagbog og tidlige breve.
Dvs. en replik af den danske maler C.W. Eckersbergs allerede i samtiden berømte maleri Portræt af Bertel Thorvaldsen, 1814, Akademiraadet, Det Kongelige Akademi for de Skønne Kunster, København, inv.nr. KS 38.
Bolette Puggaards replik af dette maleri befinder sig i dag på Ny Carlsberg Glyptotek, inv.nr. MIN 0880.
Thorvaldsen var 44 år, da Eckersberg portrætterede ham første gang. Da Bolette Puggaard lærte ham at kende under familiens ophold i Rom 1835 – 1836, var han altså 65 år.
Dvs. den danske maler C.W. Eckersbergs.
Thorvaldsen rejste til Danmark 5.8.1838, men rygterne have svirret i årevis om en snarlig hjemkomst. Se evt. hertil emneordet Aflyste rejser til Danmark
Dvs. spisesalen i ægteparret Puggaards lejlighed i Store Kongensgade 62 i København, jf. Nørregaard Pedersen, op. cit., p. 106-148.
Dvs. datteren Marie Puggaard, der overfor Thorvaldsen brugte den italienske variant af navnet Marie, nemlig Maria.
Kolera er en akut og smitsom diarrésygdom fremkaldt af bakterien Vibrio cholerae, jf. Statens Serum Institut. Den anden store koleraepidemi i 1800-tallet ramte Europa i årene 1829-37 og krævede omkring 1,5 millioner dødsofre, jf. Danmarks Natur- og Lægevidenskabelige Bibliotek. Se hertil også Hans Puggaards brev af 8.10.1837, der omtaler koleraepidemien og frygten for Thorvaldsens helbred.
Thorvaldsen viste sig ved obduktionen efter sin død at have en hårdt medtaget højre lunge, jf. obduktionsrapporten af 26.3.1844. Det kan have været symptomer på denne efterhånden kroniske lungesvaghed, som Thorvaldsen har mærket, og som Bolette Puggaard her udviser så stor bekymring for, jf. også det følgende vedr. flonels. Se evt. også emneordet Thorvaldsens helbred.
Sædvanligvis anvendes ordet flonels om benklæder, jf. Ordbog over det Danske Sprog, men her er der formentlig tale om en under- eller nattrøje.
Det vides p.t. ikke præcist, hvilken begivenhed Bolette Puggaard her refererer til, men omsorgen for Thorvaldsens helbred og varme påklædning er ikke usædvanlig i de bevarede kilder. Se hertil evt. også breve af 4.1.1819 og 6.1.1819. Det skyldes formentlig den endnu udbredte misforståelse, at forkølelse, lungebetændelse m.m. kan opstå som følge af kulde, og ikke, som det forholder sig, pga. virus og bakterier.
Dvs. Elisa Paulsen.
Dvs. Thorvaldsens svigersøn Fritz Paulsen.
Alberto er den italienske variant af Thorvaldsens fornavn, Bertel, som han ofte benyttede efter ankomsten til Rom, jf. også referenceartiklen Alberto eller Bertel?.
Dvs. under familien Pugaards ophold i Rom fra ultimo oktober 1835 til 24.4.1836.
Thorvaldsen havde kun været tilbage i Danmark én gang efter sin afrejse fra København i 1797, nemlig under Danmarksopholdet 1819-20. Han havde flere gange udskudt sin endelige tilbagevenden til Danmark, jf. emneordet Aflyste rejser til Danmark.