17.11.1808

Afsender

Charlotte Schimmelmann

Afsendersted

København

Modtager

Bertel Thorvaldsen

Modtagerinfo

Ingen udskrift, for mere herom se den generelle kommentar.

Dateringsbegrundelse

Dateringen fremgår af brevet.

Resumé

Schimmelmann glæder sig over, at den bestilte Døbefont, jf. A555,1, A555,2, A555,3, A555,4, er færdig. Hun har hørt meget godt om fonten og håber, at Thorvaldsen i fremtiden vil bidrage med værker til Christiansborg Slot i København. Hun beklager, at hjemsendelsen af værker til søs ikke er mulig pga. ufredstiderne, og sender Thorvaldsen et værdifuldt smykke som tak for hans generøsitet.

Dokument

Kiøbenh. d: 17de novembre 1808.

Med megen taknemlighed erholdt jeg igaar Deres SkrivelseI hvoraf jeg seer at det skiønne St: af Deres arbejdeII, som vi saa meget ønskede at besidde, alt er færdigtIII – og alt havde jeg hørt at det vil blive et af de faae Kunstes Monumenter her, som vil beundres og glæde hver ædel dansk. Megen tak er vi Dem skyldig kiære Hr Thorvaldsen for det De yttrer, os angaaendeIV, i Deres Brev. Mit iivrigste ønske var snart at see her i vores Kongel: SlotV, nogen af Deres Mester værker, henstilende til at opflamme alle unge Kunstnere, og Kunstens Venner. Men desvære er transporten til Siös ikke mueligVI for det første. – Gud vilde forunde os alle bedre Tiid[e]r, og Dem i sær alt mueligt held og det beste Helbred

Charl: Schimmelmann

[I margenen langs papirets venstre kant:]
De vilde til en Erindring modtage denne bagateleVII i Mangel af noget bedre at finde i Hast

Generel kommentar

Brevet nåede frem med hjælp fra den tilrejsende Carl Brun. Brun fik brevet med ved sin afrejse fra Danmark den 23.11.1808, jf. brev af 26.12.1808 fra Herman Schubart. Ved sin ankomst til Firenze sendte Brun brevet og det dyrebare spænde med posten til Schubart (Charlotte Schimmelmanns bror) på Montenero. Schubart videresendte brevet (af sikkerhedshensyn uden spændet) i sit brev af 13.1.1809 til Thorvaldsen i Rom. Herefter fik han udfærdiget et etui til spændet og sendte det særskilt til en kontakt i Rom, der skulle aflevere det personligt til Thorvaldsen. Spændet kendes ikke i dag, men er lidt nærmere beskrevet i Schubarts ovennævnte brev af 13.1.1809.
Se evt. referenceartikel om døbefonten til Brahetrolleborg Kirke for en samlet fremstilling af bestillingens forløb.

Verso har Thorvaldsen skrevet et brevudkast til Christian Ditlev Reventlow af senest 4.2.1809.
Papiret er hullet på de tre kanter, der har været samlet af det nu fraværende sorte laksegl. At brevet ingen udskrift (modtageradresse) bærer må bero på, at brevet sammen med agrafen har været pakket yderligere ind, jf. ovenfor, og udskriften derfor har været skrevet her.

Arkivplacering

m2 1808, nr. 4

Thiele

Gengivet hos Thiele II, p. 111-112.

Emneord

Værker

A555 Døbefont, Kristi dåb, 1805-1807, inv.nr. A555,1
A555 Døbefont, Maria med Jesus og Johannes, 1805-1807, inv.nr. A555,2
A555 Døbefont, Tre svævende engle, 1805-1807, inv.nr. A555,3
A555 Døbefont, Kristus velsigner børnene, 1805-1807, inv.nr. A555,4

Kommentarer

  1. Thorvaldsens brev af 22.10.1808. Eftersom Thorvaldsens brev tidligst blev afsendt den 22.10.1808, har postgangen været ganske effektiv med blot 25 dage fra Rom til København, se evt. referenceartikel om postekspeditionstider.

  2. Dvs. det skiønne st[ykke] af Deres arbejde: Døbefonten til Brahetrolleborg Kirke. jf. A555,1, A555,2, A555,3, A555,4, som Schimmelmann havde bestilt hos Thorvaldsen gennem sin bror Herman Schubart til deres søster Sybille Reventlow, jf. Schubarts brev af 2.11.1804. Døbefonten nåede dog først frem til indvielse i kirken 13 år efter bestillingen, den 2.11.1817, se evt. referenceartikel om døbefonten og andre marmorversioner heraf.

  3. Thorvaldsen havde 22.10.1808 skrevet til grevinde Schimmelmann, at den bestilte døbefont var færdig.

  4. Thorvaldsen havde i brev af 22.10.1808 kun udbedt sig dækning af udgifter til materialer, løn og transport som betaling for værket. Hans egen del af fortjenesten skulle blot være æren ved at have udført et værk til den prominente familie Schimmelmann og muligheden for at blive berømt i Danmark.
    At Thorvaldsen muligvis har haft vanskeligt ved helt at affinde sig med denne generøse gave og afkaldet på en umiddelbar indtægt kan muligvis sluttes ud af konceptet af 4.2.1809. Her gentager han den ønskede pris for døbefonten (omend en anelse ændret) og skriver utvetydigt præcis, hvor meget han går glip af. Denne sætning er slettet i det antagelig efterfølgende koncept af samme dato. Se evt. referenceartikel for mere uddybende om Thorvaldsens prisfastsættelse af egne værker.

  5. Dvs. Christiansborg Slot i København, der i disse år var under genopførelse efter branden i 1794. Thorvaldsen havde allerede 31.12.1806 modtaget bestilling på fire facaderelieffer fra C.F. Hansen til Christiansborg Slot. Antagelig har Thorvaldsens foræring af døbefonten, jf. A555,1, A555,2, A555,3, A555,4, til den indflydelsesrige familie Schimmelmann betydet, at Slotsbygningskommissionen udover de allerede bestilte relieffer også forhørte sig om fire statuer; for mere herom se referenceartikel om Thorvaldsens arbejder til Christiansborg.
    Antagelsen underbygges af grevinde Schimmelmanns egne ord i brev til Herman Schubart, følgende, der blev videregivet Thorvaldsen i Schubarts brev af 26.12.1808: “Min Mand og jeg erkjender som vi bør hans ædle Behandling imod os. Grev Christian Reventlow forsikrede mig i gaar at man bruger ham, og vil bruge ham endnu meer for vores gjenfødte Slot [dvs. Christiansborg Slot]. Han vil faae store Statuer at forfærdige, Basreliefs med meere; og Du min kjere Broder kan stole paa Reventlows Iver for din Ven Thorwaldsen, som Hansen ogsaa interesserer sig saa meget for. Denne Konstner giør sig sandelig fortjent hos Fædrenelandet [...]”

  6. Grevinden sigter her til Napoleons- og Englandskrigene med bl.a. den danske flådes udlevering til England 1807.

  7. Thorvaldsen havde ikke udbedt sig anden betaling for døbefonten end dækning af udgifterne til materiale, løn og transport, jf. brevudkast af 22.10.1808. Grevinden gav ham derfor som en påskønnelse af den generøse gave en erindring: en diamantbesat agraf, dvs. et spænde til at sammenholde klæder. At der var tale om en agraf, fremgår bl.a. af Schubarts brev af 26.12.1808, hvori han viderebragte Schimmelmanns reaktion på Thorvaldsens brev af 22.10.1808. Se i øvrigt den generelle kommentar.

Sidst opdateret 12.04.2015