Margrethe Ackermann, Gotskalk Thorvaldsen
København
Bertel Thorvaldsen
Rom
Ingen udskrift.
Dateringen fremgår af brevet.
Gotskalk Thorvaldsen takker for brev og glæder sig over, at Thorvaldsen har overstået sin sørejse godt. Han spørger, om kaptajn Fisker har behandlet ham ordentligt ombord på Thetis. Gotskalk Thorvaldsen fortæller stort og småt om Thorvaldsens venner i København. Faderen gengiver bl.a. et brev fra et af Thorvaldsens kvindelige bekendtskaber, Margrete. Faderen spørger også, om Thorvaldsen vil sende en tegning til en galionsfigur, da han har hård konkurrence fra Flådens billedskærer Willerup. Forældrene håber, at Thorvaldsens udenlandsophold snart er overstået.
Kiære Søn
Ditt meget kiærlige BrevI dateret Neables 21de Febr. haver ieg rigtig bekomet hvilket overmaade glæder mig og din ModerII at du er frisk og er komen paa LandiordenIII og er sluppen fra din besverlige Søe Reise Jeg ønskede med det første du skriver at vide FiskersIV Opførsel i mod dig og hvad den Søe Reise har kostet dig, for Fru FiskerV haver bestelt en SolskiveVI til sin HaveVII af Marmor hos mig. Dersom Fisker har vist sig honett i mod dig vil jeg ingen Betalning tage for Skiven. Jeg har selv talt med FrisVIII og bedet ham at slette dig ud af SelskabetIX og bede HendrichsenX at sette dig ud af Harm[onien]XI men i midlertid gik jeg selv over Amager Torv og saa Hendriksen i sin BodXII og spurte ham om Fris havde veret der hvor til han svarede Nei so bad jeg ham selv at udslette dig som han lovte skulde ske same Aften og bad dig flittig hilse. WestXIII haver jeg ikke talt med der er ingen af dine gode Venner som har seet eller hørt til oss siden du reiste Ditt BrevXIV og PoserstoleXV har West aldrig talt et Ord om men din Fiolin KasseXVI rev han so hissig bort og vilde taget ditt PotraitXVII med men det lukkedis ham ikke. Jeg talte i Gaar med GainelliXVIII di beder dig alle hilse. Der er i Rom en svensk Arcitect som heder Carlo BassiXIX som er en god Ven af GainelliXX efter ham spør du paa det græske KaffehusXXI i Strada Condotta Jeg ønskede at du kunde kome til at logere der som Gainelle har logeretXXII den Kone som han har veret hos skal vere en overmaade rar Kone og ei intresatXXIII
MargreteXXIV har levert mig en Sedel at jeg skulde legge her i men da den er skreven paa tykk Papir so kan jeg ikke vel rome den, men den lyder Ord for Ord som jeg her skriver
Gode Torvaldsen bliv ikke vred jeg tager mig den Frihed selv at skrive dig med hvilken Glæde jeg har modtaget Hilsen fra dig Det fornøyer mig meget at du so lykkelig er bleven satt paa Land giv du der maae nyde Jorderigess største Glede Det Ønskes dig af din Veninde Din Brøstnaal brillerer her den er mig evig kiær Jeg er frisk og rask Giv jeg maae spørge det same fra dig Glæd mig selv med en Skrivelse so snart muligt intet videre dene gang lev bestandig lykkelig og fornøyet Din Tienerinde Margrete
Diese Ord vare af hende selv skrivet paa et halv Ark tyk Papir for hun skriver temelig store Bogstaver
Fritz har og skrivet her iXXV som du vil faa Ulukke nokk med at læseXXVI Jeg skal hilse dig fra PrimongXXVII han er so tikk som en AmagerXXVIII han danser for mig paa Gaden lige som Danseren i IntogetXXIX han bringer mig min Støvle Knekt om Aftingen og naar din Moder bliver litt hoytalendes springer han opad hende og siger Vu. Han er det eneste Morskab jeg har[,] han lugtede en halvtime til det BrevXXX jeg fik fra dig. Jeg har ikke solt mer en 3 af Ber[n]s[torffs] BusterXXXI. Jeg troer at ReguliiXXXII har over svemetXXXIII Kiøbenhavn med dem tii hvor di komer med PlanXXXIV svares der De har faaet. Din Moder har veret temmelig bister i Vinter Jeg har givet hende 2 rd hver Uge siden du reiste hun har og faaet litt Klæder og Linet og dog aldrig fornøyet. Jeg har talt med SnabelXXXV han ser so nedslagen ud han blev so glad da han fikk Hilsen fra dig han sagde dersom han veste at du var i NiabilesXXXVI vilde han give dig en CometionXXXVII men da jeg sagde at du vilde om 8 Dage reise til RomXXXVIII so bad han dig flittig at hilse
Jeg bor i Amalie Gaden Ltr DEXXXIX mine Vinduer vender ud til Fru Fiskers Hauge Jeg har lige so hoye Vinduer som i Aaben RaaXL men det er so langt fra Byen
jeg har mange Modstandere, i dise Dage har WillerupXLI taget en ny Galion fra mig ved sin sidvanlige Pral han troer for det du er borte at han allene er den Eneste som er berettiget til at giøre Skibsarbeide so lenge jeg havde din HielpXLII med Galionerne taug den sklugelXLIII stille men nu haver han faaet sin storpralende Kievt i Gang – han begynder nu at foreskrive dem Love paa PlassennXLIV og siger at han er en Konstner og di er nødt til at kome til ham, men Skibsbygger LarsenXLV har ved den Leilighed faaet Hurn i Siden paa ham, han har kaldet mig til at giøre den Galion som han tog fra mig ved at sno sig som en Slange om Captainen og bilde ham en satens Løgn ind. Dominicus GanelliXLVI begynder nu at fabricere Buster han har giort Lovise AugustaXLVII med et hæslig Kokkepige Ansigt og stor Sloyfe i Panden og tager 20 rd for Stk. Her i ligger og Sk[r]ivelse fra HendrichsenXLVIII. Du maae hielpe mig at begræde den store ProofheimsXLIX Skiebne han er bliven so stolt at han kan knap tale med Folk. Jeg skal snar skrive dig til igien. Jeg vilde ønske at du hver Gang du skriver mig til kunde legge en fin Tegning af en GalionL i ditt Brev af forskillige staaendes Figure Jeg vilde ønske din TiidLI var forbi da all Verden længes efter dig og din Moder ikke mindre. Ver for Gud Skyld forsigtig ved Venuses TembelLII at du ei komer hvor du kan frøgte for Revaler[,] GainelleLIII har sagt mig at di vare farlige Lev for det øvrige effter ditt egen Gottbefindende for jeg vil ei foreskrive dig Leve Regler da jeg kiender din Forstand. Jeg og din Moder ønske dig af et varm Hierte den Almægtige Guds Beskiermelse og et bestandig glad og fornøyet Liv
| Kiøb: d 8de May 1797 |
Dette ønskes dig af din Fader G Thorvaldsen |
Jeg har skrevet dig tilLIV med Fregaten som gikk til FiskerLV. En af dine gode Vener Professor TreskovLVI er død
|
|
A.P. Bernstorff, 1795, inv.nr. A856 |
|
|
Selvportræt, 1794, inv.nr. C885 |
Sidst opdateret 23.03.2023
Det omtalte brev kendes ikke, se i øvrigt listen over forsvundne breve fra Thorvaldsen.
Thorvaldsens mor, Karen Thorvaldsen.
Thorvaldsen gik i land i Napoli den 31.1.1797 eller 1.2.1797, se Thorvaldsen-kronologien.
Den danske søofficer Lorens Henrich Fisker.
Charlotte Amalie Fisker.
Dvs. et solur.
Familien havde “…en lille Have, som Fisker interesserede sig meget for”, se C.L. With: Lorens Henrich Fiskers Liv og Levnet, København 1891, p. 21.
Efter at Fiskers i 1789 var blevet gift, fik de bolig på Toldbodvej, (nuv. Esplanaden, ikke at forveksle med Toldbodgade) i København. Iflg. Vejviseren 1794 boede parret på Toldbodveien B.B. 71; i 1797 på Toldbodveien 70 H.H.; iflg. registrant over indkvarteringsmandtal 1794 i Stadsarkivet Toldbodweyen 70 D, svarende til nuværende Esplanaden 34.
Den danske arkitekt Peder Friis.
Det dramatiske-literaire Selskab, også kaldet Borups Selskab. Thorvaldsens udmeldelse af selskabet fandt dog ikke at sted iflg. Julius Clausen: ‘Borups Selskab. Et Interiør fra Privattheatrenes Tid’, in: Museum. Tidsskrift for Historie og Geografi, 1892, vol. 2, p. 357.
I både 13.10.1819, under hans ophold i Danmark 1819-20, og 24.10.1838 efter hans tilbagekomst til Danmark, blev han da også fejret af Selskabet som “Broder 71” med den tiltaleform, som selskabets medlemmer benyttede overfor hinanden.
Den danske maler Mathias Henrichsen.
Det Harmoniske Selskab var en musikalsk klub eller et mødested i København.
Formentlig Mathias Henrichsens faders bod. Han var handelsmand, senere birkeskriver Johan Møller Henrichsen. Efter branden i 1795 “opførtes paa Slotspladsen en stor Mængde Smaabygninger, som dannede hele Gader; her fortsattes forskjellige Næringsveie baade af Haandværkere og Handlende, her fandtes Urteboder, navnlig Sundorphs, Høkerboutiker og Beværtningssteder, der, saa vidt jeg mindes, for en stor Deel henstode i ét Aar eller længere efter Branden.” (E.C. Werlauff: Af min Ungdoms Tid. Danske, især kjøbenhavnske, Tilstande og Stemninger ved og efter Overgangen til det nittende Aarhundrede, E.C. Werlauff’s efterladte optegnelser ved Hans Degen, København 1954, p. 15).
Nyeste skilderie af Kjøbenhavn nr. 65, 27.5.1805, p. 1029 skriver under overskriften Handelsmænd og Boutiquer: “Efter den sidste store Ildebrand har Kjøbenhavn faaet en ganske forandret Skikkelse. Ikke alene Privatpersoner, men ogsaa Stadens Foresatte have beriget og berige den endnu dagligen med Boutiquer, og Amagertorv har nu avlet et Barn, der er dobbelt saa stort som Moderen, og dette Barn kaldes Nyamagertorv, hvor der er anbragt en stor Mængde vandrende Fjelleboder, der beboes af alskens Handelsmænd og Kræmmere.”
Se også boderne på J.G. Friedrichs kobberstik. Prospect af Slot’s Pladsen i Kiöbenhavn, 1795, gengivet i Margrethe Floryan o.a. (ed.): 1796, København som Kulturby, Thorvaldsens Museum 1996, p. 20.
Thorvaldsens gode ven Jørgen West.
Dette brev, øjensynlig til Jørgen West, kendes ikke, se listen over forsvundne breve fra Thorvaldsen. Der er dog antagelig tale om det, der blev resultatet af brevudkast af marts 1797 fra Thorvaldsen til Jørgen West.
Dvs. pousserstole = kavaletter, se Dyveke Helsted: ‘Thorvaldsens billedhuggerteknik’ in: Thorvaldsens Museum, håndkatalog, København 1959, p. 21.
Jf. brev af 14.8.[1797] fra Jørgen West, hvori han nævner både Thorvaldsens violin og fløjte, og brev af 20.10.1805 fra Gotskalk Thorvaldsen, hvori han bekræfter, at “Dine Fioliner og Fløyter er hus Timmermester West”.
Om Thorvaldsens omgang med fløjte og violin i ungdommen, se Godtfred Skjerne: ‘Thorvaldsen og Musiken’, in: Kulturminder 1944, p. 100-102. Skjerne mener p. 101, at når Gotskalk Thorvaldsen skriver, at West “rev” violinkasserne “so hissig bort”, kan det skyldes, at West var bekymret for, om Gotskalk Thorvaldsen ville sælge dem.
Det vides ikke med sikkerhed, hvilket portræt, der er tale om. Man har hidtil antaget, at det drejer sig om den berømte selvportrættegning fra 1794 på Thorvaldsens Museum, C885. Om denne sag, se referenceartikel om Selvportrættet 1794.
Men når Gotskalk Thorvaldsen her skriver “ditt Potrait” kunne der også være tale om et portræt fremstillet af Thorvaldsen, forestillende en anden.
Enten den dansk-italienske gipser Domenico Maria Gianelli eller hans søn medaljøren Peter Leonhard Gianelli.
Den svensk-italienske arkitekt Carlo Francesco Bassi.
Her sigtes der sandsynligvis til medaljøren Peter Leonhard Gianelli, som fra sit Rom-ophold 1791-96 kendte Bassi.
Den berømte Caffè Greco i via Condotti nr. 86, der ofte fungerede som kunstnernes poste restante-adresse i Rom. Cafeen findes stadig på samme sted.
Se Diego Angeli: Le cronache del ‘Caffè Greco’, Milano 1930 og Tamara Felicitas Hufschmidt & Livio Jannattoni: Antico Caffè Greco. Storia, ambienti, collezioni, Rom u.å. [1989].
Det vides ikke, hvor Thorvaldsen boede i den allerførste tid i Rom, men antagelig i det såkaldte fremmedkvarter omkring Piazza di Spagna, se Thorvaldsens bopæle.
Dvs. ikke interesseret, i betydningen uegennyttig, jf Ordbog over det danske Sprog, betydning 5.3. Se også Dansk Ordbog III, København 1820, p. 145, hvor interesseret defineres på følgende vis: “Siges i Særdeleshed om den, som blot seer paa egen Fordeel”.
Identificeret som Margrethe Ackermann.
Hendes nedenfor citerede brev er gengivet hos Bobé, op. cit., p. 26.
Se brev af 1.5.1797 fra maleren C.D. Fritzsch. Dette brev var – som det fremgår – indlagt i faderens brev.
Bag på brevet fra Fritzsch findes brev af 1.5.1797 fra maleren Mathias Henrichsen.
Dvs. ulykke nok med at læse. Gotskalk Thorvaldsen hentyder antagelig til, at Fritzsch’ brev var skrevet på tysk med en ganske lille fin gotisk skrift.
Thorvaldsens sorte puddelhund, Primong.
Afsnittet om hunden er delvis gengivet føjet sammen med brudstykker, også om Primong, fra et andet brev af 23.3.1798 fra Gotskalk Thorvaldsen hos Bobé, op. cit., p. 34.
tikk betyder naturligvis tyk, mens som en Amager pga. de mange hollandske bønder, der blev “importeret” til Amager, må referere til udtrykket skabt som en hollænder, dvs. svær, kraftig, se Ordbog over det danske Sprog.
Thiele I, p. 115 kommenterer stedet: “En bekiendt Paradehest, som fra ‘Indtoget’ var friskt i Minde.”
Der sigtes til kronprins Frederik (6.) og hans kronprinsesse Marie Sophie Frederikkes indtog i København 14.9.1790 efter deres nyligt indgåede bryllup i Slesvig. Thorvaldsen bidrog til festlighederne med tre statuer til en æresport på Kongens Nytorv, se Thorvaldsen-kronologien.
Dette brev er ikke bevaret, men det er muligvis det ovennævnte brev af 21.2.1797 fra Thorvaldsen til forældrene, skrevet i Napoli.
Thorvaldsen havde i 1795 modelleret en portrætbuste af statsminister, greve A.P. Bernstorff, se A856.
Thorvaldsen havde efterladt en form af busten, så Gotskalk Thorvaldsen kunne sælge afstøbninger deraf. Han annoncerede for salg af busten i Adresseavisen 17.7.1797.
Den dansk-italienske gipser Joseph Regoli.
Dvs. oversvømmet.
Ifølge Thiele I, p. 115 er en “plan” “…en paa Thorvaldsens Vegne udgiven Subscriptions-Indbydelse…”, formentlig af lignende indhold som det avertissement, Gotskalk Thorvaldsen indrykkede i Adresseavisen 17.7.1797. Se også brev af 9.12.1797 fra Karen Thorvaldsen, hvor subskriptionen på busten nævnes.
Den danske musiker Johan Heinrich Schnabel.
Dvs. Neapel / Napoli.
Dvs. en kommission. Iflg. Godtfred Skjerne: ‘Thorvaldsen og Musiken’, Kulturminder 1944, p. 100 kan kommissionen have været bestilling eller indkøb af “italienske (‘romanske’) Strænge, som blev anset for de fineste”, og som Schnabel leverede til Det Kgl. Kapel.
Thorvaldsen var allerede ankommet til Rom 8.3.1797, se Thorvaldsen-kronologien.
Nuværende Amaliegade 35 (man brugte før 1859 matrikelnumre som adresser i København, se Rådhusbiblioteket, Københavns Kommune).
Gotskalk Thorvaldsen opgav sin adresse som Amaliegaden Ltr. D E “i Sidehuset paa venstre Haand” i avertissementet i Adresseavisen 17.7.1797 for gipsafstøbninger af buster af A.P. Bernstorff udført af sønnen.
Thorvaldsen fik engang i sine sidste år i Danmark dette sted forevist af skibsbygger Lars Larsen, der førte Thorvaldsen hen til nogle “simple boliger i Amaliegade. ‘Her’, sagde Larsen, ‘har Deres forældre ogsaa boet.’”, se C.F. Wilckens: Træk af Thorvaldsens Konstner- og Omgangsliv, København 1874, p. 50.
Gaden Åbenrå i Københavns middelalderkerne, hvor familien Thorvaldsen tidligere boede. Kvarteret ved Toldbodvej (nuv. Esplanaden) og Amaliegade var nybygget i 1790’erne, og det må være derfor, Gotskalk Thorvaldsen klager over, at det ligger så langt fra byen.
Flådens billedhugger F.C. Willerup, der også arbejdede for private redere, bl.a. på “Østersøiske Compagnies Plads”, hvor også Gotskalk Thorvaldsen arbejdede. Willerup blev derved en alvorlig konkurrent til Gotskalk Thorvaldsen, der siges ikke at have været så dygtig. Thiele I, p. 10 skriver: “Willerup, gjaldt paa Pladsen som en Kunstner, Gotskalk Thorvaldsen havde derimod aldrig lært at giøre noget rigtigt, og der var den Ulempe ved ham, at var først et Stykke Arbeide mislykket for ham, saa blev det slettere og slettere, jo mere han forsøgte at rette paa det. Saaledes fortaltes der om ham paa Pladsen, at han engang havde paataget sig at giøre en Løve til en Skibsgallion, men kunde ikke komme ud af det, og skiøndt han ‘kloppede Træ paa’, anden og tredje Gang, ‘var og blev det kun en Pudelhund.’”
Thorvaldsen hjalp som ganske ung sin far med arbejdet og skaffede ham derved flere og bedre bestillinger, se Thiele I, p. 14-15, der bl.a. citerer skibsreder og værftsejer Lars Larsens ord: “Da blev den gamle først til noget!”
Skal formentlig være slyngel.
Den dengang såkaldte “Østersøiske Compagnies Plads”, bagved Amalienborg, senere kaldt Larsens Plads efter skibsreder Lars Larsen, i dag Amaliehaven.
Den danske skibsreder m.m. Lars Larsen.
Den dansk-italienske billedhugger Giovanni Domenico Gianelli.
Den danske prinsesse Louise Augusta.
Den nævnte buste af Gianelli er signeret: “D. Giannelli Fecit. 1797”, (Weilbachs kunstnerleksikon daterer fejlagtigt busten til 1791) og findes i gipseksemplarer på Rosenborg, Frederiksborg og Ahrensburg.
Gotskalk Thorvaldsens omtale af Louise Augusta som kokkepige er måske ikke kun udtryk for nedvurdering af Gianellis buste, men synes også at rumme en satirisk brod mod prinsessen, da hun var meget optaget af de franske frihedsidealer og bl.a. kaldte sig selv borgerinde frem for prinsesse. Desuden var det en offentlig hemmelighed, at hun var Struensees og ikke Christian 7.s datter og derfor mere en “kokkepige” end en prinsesse af rent blåt blod.
Se brev af 1.5.1797 fra Mathias Henrichsen.
Sandsynligvis den danske maler Carl Probsthayn.
Thorvaldsen sendte tegninger af galionsfigurer til faderen, jf. brev af 23.3.1798 fra Gotskalk Thorvaldsen.
Dvs. den tid, hvor Thorvaldsen skulle være udenlands.
Dvs. Venus-Tempel. Muligvis menes hermed ‘bordel’, jf. Ordbog over det danske Sprog, alternativt kan der metaforisk være tale om en betegnelse for Rom og alle pigerne dér.
Enten den dansk-italienske gipser Domenico Maria Gianelli eller hans søn medaljøren Peter Leonhard Gianelli, se noten ovenfor.
Der hentydes til brev af 1.11.1796 fra Gotskalk Thorvaldsen.
Fregatten Najaden, som under kaptajn Steen Billes kommando blev udsendt til Middelhavet i foråret 1797 for at afløse fregatten Thetis, se referenceartikel herom.
Den danske præst og professor i teologi Herman Treschow.