No. 2921 af 10318
Afsender Dato Modtager
P.O. Brøndsted [+]

Afsendersted

Rom

Afsenderinfo

Brevet har været lukket med voks og prægning. Voksdelen synes at være gået tabt ved åbningen af brevet, se hertil den generelle kommentar.

15.10.1821 [+]

Dateringsbegrundelse

Dateringen fremgår af brevet.

Bertel Thorvaldsen [+]

Modtagersted

Rom

Modtagerinfo

Udskrift: Illustrissimo Sgre / il Sgr Cavaliere Thorvaldsen / – & / Roma.

Resumé

Brøndsted inviterer Thorvaldsen til at ledsage ham ved besøg i samlinger af antikker.

Se original

Rom d. 15 octobr. 1821

Bedste Ven!
Jeg har foranstaltet, meest fordi Stackelberg bad mig derom, at Riepenhausenerne han og jeg og maaskee endnu en V[en] i morgen Formiddag Kl: 9 kunne besee besøge de mærkelig[e anti]ke Marmore i palazzo Chablai og siden de dejlige Fiesole’s hvoro[m] jeg talte med Dig. Vilde Du ikke være med ? jeg ønskede det meget – i saa Fald henter jeg Dig lidt efter Kl: 8½; men vær da paaklædt! – Din egen Brøndsted

Generel kommentar

Dette er en af flere invitationer fra Brøndsted til Thorvaldsen. Det vides ikke, hvorvidt Thorvaldsen fulgte Brøndsteds opfordring og tog med på turen.

Brevet er skrevet på en lille seddel, der måler 7×21,5 cm og har været foldet til en lille billet. Brevet har været lukket med voks, hvilket har forårsaget et lille hul, der hvor seglet har siddet. Teksttabet er dog ikke større, end at det let kan rekonstrueres.

Arkivplacering
m7 1821, nr. 72
Thiele
Ikke omtalt hos Thiele.
Emneord
Invitationer til Thorvaldsen, i Italien · Kunstnermiljøet i Rom · Selskabsliv i Italien
Personer
Brødrene Riepenhausen · Otto Magnus Stackelberg
Sidst opdateret 11.01.2013 Print