Arkivet, Thorvaldsens Museum

Resumé

Dokumentet er en liste over udlånte småbeløb til forskellige personer. De overstregede navne har formentlig tilbagebetalt lånet.
Regnskabet kan dateres ganske præcist. Det stammer fra tiden omkring 1.9.1805 og knytter sig nøje til C.F.F. Stanleys rapport fra Rom om udlån af pengebeløb på Thorvaldsens vegne i brev af 24.8.1805 til Montenero: “…Du mente at man vilde komme og bringe Dig dine udlaante Penge ja Prosit de Malseit – min Engel, nu er jeg bleven Zahl Caserer i forgaards har jeg laant Bøndel 10 Piaster, og i Dag Vahl 12.”
Som det ses, passer beløbsstørrelserne og datoerne for Conrad Christian Bøhndel og Johan Georg Wahl næsten præcis.
Denne datering stemmer også overens med det faktum, at Wahl først ankom til Rom i løbet af 1805.
Thorvaldsen har dermed formodentlig skrevet sedlen i Montenero for at erindre sig, hvor mange af hans penge Stanley havde lånt til pengetrængende danskere, mens Thorvaldsen var bortrejst. Denne virksomhed var øjensynlig helt normal, se nemlig også brev af 7.9.1805 fra Stanley til Thorvaldsen: “Nu har jeg fattige Peer Erigsen, udlaant til andre fattige dittoer 37 Piastre men det bliver mellem os.” Her hentyder Stanley tydeligvis ikke til sine egne penge men til Thorvaldsens, som han bestyrede under billedhuggerens fravær fra Rom.

På bagsiden af dette regnskab ses et ældre brevudkast fra medio april 1804. Sedlen er dermed et godt eksempel på det genbrug af papir, som Thorvaldsen var kendt for.