Arkivet, Thorvaldsens Museum

 
No. 681 af 10195
Afsender Dato Modtager
Christian Ditlev Reventlow [+]

Afsendersted

København

28.11.1808 [+]

Dateringsbegrundelse

Dateringen fremgår af brevet.

Bertel Thorvaldsen [+]

Modtagersted

Rom

Resumé

Kommentarerne til dette brev er under udarbejdelse.

Se original

Endskiøndt ieg kiere Herr Professor nu i en Række af Aar ikke har givet Dem Tegn til Liv, saa haaber ieg dog at De efter vort forrige Bekiendtskab er overbeviist at ieg ikke har glemt Dem og ret meget glædet mig over det almindelige Biefald De har vundet i Italien. Jeg har ofte foresat mig at bede Dem at give mig Efterretning om alt det som vedkomer Dem, men mine mange Forretninger har hindret mig derfra. Men nu da ieg i Dag skriver til Italien til Kamerherre Schubarth kan ieg ikke lade Brevet til ham afgaae uden i same at indslutte eet til Dem og eet til Herr Wahl om hvilken ieg haaber at han opfylder de Forventninger man giorde sig her om hans Talenter. Jeg haaber at han vil have vunden Deres Venskab og derved ogsaa faaet lettere Adgang til at profitere i sin Kunst i Rom.
Jeg veed at Professor, nu Overbygnings Directeur Hansen er med Dem i Brevvexling og ieg haaber at Bygnings Comissionen for Slottet og Raad og Dom Huuset nu snart af Kongen vil blive authoriseret til hos Herr Professoren at bestille eendeel Kunstarbeyder, hvilke vi gierne ønskede at see af Deres Haand for at give Slottet den skiønneste Prydelse af en dansk Kunstnere.
Justitz Raad Abildgaard har viist mig endeel Marmor Büster af Deres Arbeyde som ieg alle har fundet meget skiøne og i sær salig Grev Bernstorfs som han har sendt mig i mit Huus og som staar hos mig uden at ieg veed hvilken Bestemelse De har givet den. Ogsaa har ieg hos ham seet en meget deylig Groupe af Deres Arbeyde i Gips. Meget har ieg hört tale om Deres vigtigste Arbeyder og i sær om Deres Iason som man saa meget beundrer, og af hvilken ieg haaber at vi saasnart fredeligere Tider indtreffe, ligesom af Canovas Perseus ved Deres Godhed vil faae en Gips Afstøbning hiemsendt.
Siden Deres Bortrejse har vi mistet adskillige duelige Kunstnere Widewelt, Juel og Gianelli hvilken siste efterlader sig et Mindesmerke om hans Kunst i en Medaille som han har graveret for Stuterie Directionen paa hvilken Hesten af Kong Fredrich den Femtes Statue er udført med saa megen Smag og Fliid at ieg tvivler at nogen Medailleur har foreviist noget saa skiøndt af dette Slags. Vi har ellers en ung Dyr Maler som vist engang vil sættes ved Siiden af Wouverman og mueligen over ham da han studerer efter en skiønnere Natur i Danmark end den Wouverman kunde have for Oynene. Han, Gebauer, har i denne Tiid malet nogle Dør Stykker til Slottet som er bleven sande Cabinet Stykker, og som ieg formoder udenlands vilde betales meget dyrt. Ogsaa har Herr Meyer giort store Fremskridt i Landskabs Malningen og saavel som Kaaberstikker Grosch der ogsaa nu maler gode Landskaber, gandske forladt den lysse grøne Spinat Farve som udmærkede endeel af vore Landskabs Malere og betog deres Stykker den Saft og behagelige paa Sandhed grundede Harmonie, som give Landskaberne deres høyeste Verd.
De vil nu kiere Herr Professor meget forbinde mig om De vil have den Godhed at underrette mig om de vigtigste Arbeyder De har udført og af hvem der er bestilt hos Dem. Men i sær ved at sige mig hvorledes det gaar Dem i alle Henseender. Jeg har hørt sige De skal have haft den Lykke at rivalisere med den berømte Carnova og tillige at vinde hans Venskab, et sieldent Exempel, og som giør den yngre og ældre Mands Charactere usigelig megen Ære.
Af Bygninger vil De ved Deres Tilbagekomst[,] haaber ieg[,] finde tvende ferdige her i Staden som blive dens skiøneste Prydelse[,] Slottet og Raad og Domhuuset. Det første i sær er bestemt til at gieme Danske Kunstneres Mesterværker og ieg regner paa at det vil kunne give Dem Arbeyde i mange Aar. Derfor ønsker ieg[,] at saa fremt Deres Helbred kan taale det Italienske Clima[,] De maae forblive der endnu indtil disse Arbeyder ere fuldførte da det vil have langt mere Vanskelighed at faae Marmoren i Blokke sendt herover, end Statuerne, og da Italien opfylder Kunstneren med den skiønneste Ild, ved sin skiønne Natur, og de mange Kunstværker i alle Kunstens Grene.
Lev vel kiere Herr Professor og vær forvisset om min oprigtige Deeltagelse i alt det som vedkomer Dem, og om min uforanderlige Høyagtelse og Kierlighed til Kunsten og dens værdige Dyrkere, Deres

ydmygste Tiener
Kiøbh d 28de Nov 1808 C D Reventlow
Arkivplacering
m2 1808, nr. 7
Thiele
Omtalt hos Thiele I, p. 187-188.
Sidst opdateret 10.05.2011 Print