Arkivet, Thorvaldsens Museum

 
No. 989 af 10185
Afsender Dato Modtager
Wilhelm Friedrich Gmelin [+]

Afsendersted

Rom

Afsenderinfo

Rester af rødt laksegl.

26.12.1810 [+]

Dateringsbegrundelse

Dag og måned fremgår af brevet, men ikke året. Det er dog sandsynligt, at der er tale om 1810, da Gmelin henviser til en regning, hvor han skyldte Thorvaldsen penge (“Ihre Rechnungen”). Gmelins gæld til Thorvaldsen har højst sandsynligt været Theodor von der Ropps, som Gmelin fungerede som agent for i Rom. Regningen gjaldt de værker, som Ropp bestilte i 1804-05, og som netop blev færdige i 1810.
Det er derfor sandsynligt, at året for dette brev er 1810.
Thorvaldsen synes at være kommet på besøg hos Gmelin fire dage efter dette brevs dato, 30.12.1810, fordi der foreligger et andet dokumentet af 30.12.1810, hvor Gmelin samtidig synes at have grebet lejligheden til at få afviklet et andet økonomisk mellemværende, hvor Thorvaldsen skyldte ham penge.
Dette sammenfald er da et yderligere indicium for at datere nærværende dokument til 1810.

Bertel Thorvaldsen [+]

Modtagersted

Rom

Modtagerinfo

Udskrift: Al Sigre. Cave. Thorwaldsen / Scultore Danese.

Resumé

Gmelin meddeler, at han har fået brev fra Theodor von der Ropp og beder Thorvaldsen se forbi.

Se original

d. 26 Dec:

Ich habe eben einen Brief von Ropp erhalten; Wenn Sie kommen so kommen Sie doch bald bey mir vorbey, u. bringen Ihre Rechnungen mit.

Gmelin

Generel kommentar

Denne meddelelse vedrører den kurlandske adelsmand Theodor von der Ropps bestilling af værker hos Thorvaldsen i 1804-05. Gmelin fungerede som Ropps mellemmand i Rom, se mere i referenceartiklen om bestillingen.
Om dateringen af meddelelsen, se under Dato.

Arkivplacering
gmVI, nr. 52
Emneord
Ropps bestilling 1804-05
Personer
Theodor von der Ropp
Sidst opdateret 07.01.2013 Print