Arkivet, Thorvaldsens Museum

 
No. 399 af 10181
Afsender Dato Modtager
C.F.F. Stanley [+]

Afsendersted

Ischia

Afsenderinfo

Rester af rødt segl.
Svagt aftryk rødt poststempel: NAPOLI

16.9.1804 [+]

Dateringsbegrundelse

Dette dokument er et ark papir, hvorpå kun udskriften, dvs. Thorvaldsens adresse i Rom optræder. Arket må derfor have været et omslag til et andet ark papir, hvorpå selve brevindholdet findes (eller så kunne dette ark og arket med brevindholdet evt. være blevet klippet fra hinanden).
Da Stanley ankom til Rom 9.1.1805, må nærværende omslag datere sig fra før dette tidspunkt. Det er desuden poststemplet Napoli, hvilket bekræfter, at udskriften skal kobles sammen med et af Stanleys breve til Thorvaldsen fra 1803-04. Ved gennemgang af disse kan omslaget da kobles sammen med brev af 16.9.1804 af to grunde:
Af alle eksisterende Stanley-breve fra Napoli-området kan man straks frasortere alle de, hvor der i forvejen findes en udskrift. Det efterlader kun to breve, hvor der ikke findes en udskrift.
Sammenligner man dernæst folderne i papiret på omslaget og disse to breve, afsløres det, hvordan brevene har været sammenfoldet under deres postrejse til Rom. Sammenligningen viser, at kun ét af de to breve, kan have ligget inde i nærværende omslag. Dermed kan det fastslås, at nærværende omslag har rummet brevet af 16.9.1804.
Det kan desuden konstateres, at omslaget ikke har været klippet fra arket med brevindholdet.

Bertel Thorvaldsen [+]

Modtagersted

Rom

Modtagerinfo

Udskrift: A. Monsieur / Monsieur B. Thorvaldsen / Recomandato ― al Sign. F[rances]co Rösler Lucandiere Tedesko. / nella Strada Condotti / Roma

Resumé

Et ark papir, kun med en udskrift.

Se original [Translation]

[teksten, der hører til dette dokument, findes i brev af 16.9.1804]

Generel kommentar

Dette dokument er et ark papir, hvorpå der kun optræder en udskrift, dvs. Thorvaldsens adresse i Rom, og rester af afsenderens laksegl. Arket må have været benyttet som omslag til et brev.
Afsenderen er ikke umiddelbart identificeret, men ud fra skriftmæssige sammenligninger med andre breve, fx det fra 27.9.1803, er der ingen tvivl om, at den danske arkitekt C.F.F. Stanley er ophavsmanden.
Herudfra kan det fastslås, at det brev, der har været indeholdt i nærværende omslag, har været det fra 16.9.1804, se argumentationen herfor under Dato ovenfor.

Arkivplacering
gmV, nr. 95
Sidst opdateret 01.03.2018 Print