Arkivet, Thorvaldsens Museum

 
No. 1380 af 10185
Afsender Dato Modtager
Vincenzo Ottaviani [+]

Afsendersted

Rom

December 1814 [+]

Dateringsbegrundelse

Dateringen fremgår af kvitteringen.

Bertel Thorvaldsen [+]

Modtagersted

Rom

Modtagerinfo

Ingen udskrift.

Resumé

Kvittering for betaling af Thorvaldsens husleje i Casa Buti og for leje af et depotrum fra december 1814 til maj 1815.

Se original

Io sottoscritto hò ricevuto dal Sigr Alberto Torwalsen pigionante del Primo Piano della Casa in Via Felice di proprietà della Illma Siga Contessa Tomati scudi trenta per pigione anticipata di un semestre dal pmo Decembre corrente anno 1814 a tutto Maggio venturo 1815, e di più hò ricevuto scudj Sei per pigione anticipata della Rimessa esterna posta parimenti in Via Felice, espettante come sopra per un semestre dal pmo Decembre sudo. a tutto Maggio avvenire. In fede. Roma questo di Decembre 1814. Dico intto 36.
Vicenzo Ottaviani Prore sostito.

Generel kommentar

Dette er to kvitteringer: Den første dækker betaling af husleje for Thorvaldsens lejlighed i Casa Buti. Den anden dækker leje af et depotrum (rimessa) samme steds. Begge betalinger gælder for et halvt år fra december 1814 til maj 1815.
Thorvaldsen betalte 30 scudi pr. halvår, så huslejen var øjensynlig på 5 scudi pr. måned. I 1804 havde han betalt 4 scudi pr. måned, se regningen af 22.11.1804.
Lejen for depotrummet var 1 scudo pr. måned.


Denne kvittering er den sidste af i alt seks bevarede, der vedrører depotrummet.
Det fremgår af de andre kvitteringer, at depotet var et selvstændigt rum under Thorvaldsens lejlighed og ud til Via Sistina, se 4.9.1812, 3.12.1812, 7.12.1813, 30.3.1814 og 8.6.1814.
Selvom rummets præcise placering ikke angives i kvitteringerne, og selvom det heller ikke oplyses, hvad Thorvaldsen brugte rummet til, så er der sandsynligvis tale om det kælderrum i Casa Buti, som omtales af Thiele I, p. VIII-IX. Her fandt Thiele sommeren 1844 størstedelen af de arkivalier, der er publiceret i nærværende arkiv. Læs mere om Thieles opdagelse i Arkivets historie.

Casa Buti, der i 1814 var ejet af grevinde Prassede Tomati Robilant, var en del af Palazzo Tomati. Palazzoet lå i Via Gregoriana, og Casa Buti i Via Felice / Via Sistina var en slags baghus hertil.
Inkassatoren Ottaviani var ansat hos grevinde Tomati.

Arkivplacering
gmIV, nr. 147
Thiele
Ikke omtalt hos Thiele.
Emneord
Casa Buti · Husleje · Thorvaldsens bopæle · Thorvaldsens husholdning
Personer
Prassede Tomati Robilant
Sidst opdateret 04.03.2016 Print