Arkivet, Thorvaldsens Museum

 
No. 2214 af 10185
Afsender Dato Modtager
Peder Brønnum Scavenius [+]

Afsendersted

Rom

7.-10.5.1819 [+]

Dateringsbegrundelse

Dateringen fremgår af dokumentet.
Det skal dog bemærkes, at Scavenius i sin dagbogsoptegnelse af 28.5.1819, den sidste mens han stadig er i Rom, skriver: “Fuldendt min Dagbog til i Dag.”, hvilket afslører, at han ikke ajourførte dagbogen hver dag, men nogle gange skrev fra erindringen. Indførslerne er i Arkivet dateret efter Scavenius’ egen angivelse af, hvilken dag de vedrører, og i dette tilfælde kan det udledes fra Scavenius’ første bemærkning citeret nedenfor, at turbeskrivelsen må være skrevet kort tid efter, turen fandt sted.

Peder Brønnum Scavenius [+]

Modtagersted

Rom

Resumé

Scavenius’ dagbogsberetning om en fire-dages vandre- og ridetur i Albaner-bjergene med Thorvaldsen og andre danskere, hvor de tilbagelagde omkring 100 km og besøgte en lang række seværdigheder.

Se original

Siden til Albano, om hvilken Tour fra 7 til 10. see omni [?] Pag. 75 til 78. –

[…]

Den anden Tour i Roms Omegn, som Fremmede sjelden forsømmer at foretage sig, er til Albaner Bjergene, der udgjøre et Heelt for sig, omgivet af meer eller mindre udstrakte Plainer rundt om. Efter at denne Tour længe var omtalt mellem Landsmandskabet, men bestandig udsat, kom den endelig istand, Fredag Eftermiddag den 7ende May. /: Grev Ranzau, Kamh. Ahlefeldt, Scholten, Falsen, Thorvaldsen, Lund, Jensen, Freund :/ Veien gaar ud ad Porten S. Giovanni, passerer flere ubekjendte Ruiner af Gravsteder. Midtveis omtrent, ligger nogle Ruiner der bære det underlige Navn Romæ vecchia, formodentlig fordum en af Roms Forstæder /: pagui[?] Lemonins[?] meer[?] Vasi[?] :/ hvor adskillige Statuer o.d. ere fundne. De ligge paa en Torlonia tilhørende Grund – torre di mezza via – Som man kommer Albano nærmere bliver Egnen Interressantere, især derfra, hvor man kommer ind paa via appia. Her seer man til høire Ruiner af templum bonæ deæ, i Nærheden af hvilket Clodius blev dræbt af Milo. Man passerer, bestandig stigende, Ruiner af flere gamle villaer og Gravsteder, blandt hvilke i sær tæt ved Albano en meget stor, flere Etager høi, alm kaldet Ascanis Grav. Udsigten fra Bjerget end ad via appia er skjøn; Havet øiner man herfra tydeligt. – I Albano godt Vertshuus. – Endnu om Aftenen i skjønt Maaneskin med Thorv. Rantz. og Falsen. ad det nedre Gallerie ↄ: Allee, til Castel Gandolfo, og tilbage langs Albaner Søen ad det øvre ditto. Belysningen af Maanens blege Skin paa den i sig selv smukke Søe en egen interessant Caracteer. Ved Søen et Par Klostere – Munkene have ret valgt sig de smukkeste Steder at boe paa. Ruiner af Domitians villa, især i og ved villa Barberini, tæt ved C. Gandolfo. Ved den ene Ende af Byen seer man Levninger af et Amphiteater. Om Aftenen megen Spøg og Latter ved Bordet. Thorv. særdeles munter. –
Næste Morgen, d. 8, tidlig op, besteget Æsler, og redet ned ad smuk Vei, langs Albaner Søen, som man af og til seer gjennem Buskene hvormed Bjerget tæt er bevoxet. Ved Klosteret Palazzuola skal det gamle Alba have staaet; her seer man ogsaa et ældgammelt Gravsted hugget i Klippen. En stor Huule ved en Kilde, hvor Loftet bæres af med grønt bevoxne Piller. Skov af Castanier og mangfoldig andre Træer. Veien dreier af fra Søen, gaar steilt op ad til Rocca di papa, hvis huse hænge som Fuglereder, paa Fjældet. Oven for denne Flække en Plaine, campo di annibale kaldet, hvor Hannibal, slaget tilbage fra Rom, skal have slaaet sin Leir.
Veien stiger atter stærkt gjennem Buskene opad monte Cavo, man kommer ind paa den gamle, vel vedligeholdte via triumphalis, der førte fra Spidsen af Bjerget til Aricia og via Appia. Den er lagt af store Stene, af et sort Lava-agtigt Udseende, temmelig smal, neppe 2 Favne, og indfattet paa Siderne med en opstaaende Kant. På Toppen[,] der er en temmel[i]g stor Flade, ligger et Kloster beboet af Passionister-Munke, en stræng Orden, der vel ikke leve det bequemmeste Liv her, 3000 Fod over Vandfladen. Dette Tempel er bygget paa Ruinerne af det gamle berømte templum Jovii Latiaris, der maa have været meget pragtfuldt. Kun nogle store Steen ere tilbage af denne fordums herlighed. – Den herligste Udsigt fra denne, Albaner-Bjergenes høieste Top, lønne rigeligen Umagen med at stige derop. Mod Syden seer man monte Circe, og Lagunerne der, forfølge derpaa Havet lige til langt forbi Tiberens Munding, skuer mod Nord forbi det enkelte Bjerg Soracte til Apenninernes sneedækte Toppe, som ogsaa begrændse Synskredsen mod Øst, bag de volsciske og hernikiske Bjergkjeder. Begge de store Søer, Albaner og Nemi-Søen, seer man her paa eengang, og bestyrkes i Overbeviisningen om, at de fylde kraterne af udbrændte Volcaner. – Efter at have [xxxxxeret?] og seet Udsigten, samt besøgt Munkene, – der for kort siden have havt besøg af 14 Røvere, som dog lode sig nøie med et Maaltid – tilbage ad samme Vei til Rocca di papa, som er [xxxx] ligge til høire, og ind gjennem Skoven til Ariccia, hvorfra man nyder smuk Udsigt over de nærmeste Egne og dernæst tilbage til Albano. Styrket med et Middagsmaaltid, vandrede vi, Lund og Falsen undtagne, der fast skulde[?] sove til Middag, ad Veien til Aricia. Tæt uden for Albano en stor Grav: paa et 4kantet lavt Taarn staaer 5 runde Pyramider, hvor af endnu de 2 ere temmmelig vel conserverede. Den kaldes i Alm. Horatiernes Grav, men conjectureres at være opbygget af Pompeis Enke Cornelia til Ære for sin Gemahl. I Aricia spadseret lidt i Haven til villa Chigi; derpaa videre til Genzano, og ned til Nemi-Søen, hvis Omgivelser ere endnu interressantere end Albaner-Søens. Bredderne ere høiere, steilere og mere klippede. Formedelst at Diana Tempel og Lund, som fandtes herved, kaldtes Søen fordum Dianæ Speil. Fib. Freund og Jensen skildtes her fra os andre og gik til Byen Nemi, der ligger paa den nordlige Skrænt af Søen. Vi andre tilbage til Genzano, hvor vi drak Viin i et Osteria. Vertens Kone havde til Opfødning en Søn af en tydsk Baron, der levede i Rom, – hverken Fader el Moder havde i de sidste 6 Maaneder seet deres Barn!. Tilbage til Albano. – Man kommer flere Steder forbi Vagter, der skulde holde Veiene ryddelige for Kjæltring-Pak; men i Alm. tage Soldater og Romere sig vel i Agt for at tilføie hinanden noget Fortred – Endnu om Aftenen med R. og Th. i villa hvor findes flere interressante Ruiner af Pompeis villa. –
Følgende Dag, d. 9., skildtes Selskabet i 2 Dele, idet Lund, de[?] unge Kunstnere, og Fibiger, gik forud; vi andre bestege Æsler, droge gjennem Castel Gandolfo, hvor Paverne have dem et Sommerpallads og rede derpaa ned til den berømte Emissar. Livii Fortælling om denne Omledning og dens Udførelse er bekjendt; Niebuhrs Indvendinger mod Sandsynligheden deraf ere af megen Vægt; men hvorom alting er, et herligt Værk er det, og af graa alder. En Dør fører ind til en Forgaard, rundt om bygget af store hugne Steen; en Muur af brendte Steen er siden bygget oven paa den underste[?] gamle. En gammel Eeg har drevet sine Rødder giennem Muren, og synes at gro ud af denne. Fra hiin Forgaard træder man ind i en stor Hvælving, i hvis inderste den egenlige Vandledning begynder; ↄ: en 4kantet, omtr 4½ Fod bred og 6’ høi Gang, der gaar 1½ Miglie gjennem Bjerget, og gaar derefter ud i en bæk, der leder til Tiberen. – Paa Tilbageveien beseet et Nympheum under Fjeldet, fra hvis Inderste en romantisk Udsigt over Søen til Monte cavo i Baggrunden. Gjennem en smuk Skov kommer man til det romantisk beliggende Marino der skal have sit Navn af en villa Marius tilhørende. Her indtoges en god Frokost; og efter at have seet i Kirken S. Barnabas et godt Malerie af Guercino, forestillende St. Bartholomeos Martyr, rede vi videre til Grotta ferrata /: Scholtens komiske Fald af Æslet :/ I Grotta ferrata er et Kloster for græske Munke hvis Kirke er malt al fresco af Domenichino. Malerierne forestiller Scener af St. Bartholom. Niles Liv som [viser], hvorledes han med en Draabe Olie af en for[an] et Maria Billede hængende Lampe helbreder en Besat Dreng. Denne strækker krampagtig Hænder og Fødder; Udtrykket stærkt og naturligt, og maaskee mere ædelt end hos Raphaels paa Transfigurationen. Faderen anvender sin yderste Kraft for at holde ham, og vente angstfuld Udfaldet af Mirakelkuren. Den øvrige Familie danner en skjøn Gruppe bag ved. Det ansees for Domenichinos bedste. De øvrige vare: En tydsk Keiser der i Spidsen for sin Hær omfavner den Hellige – St. B. der med sin Haand tilbageholder en faldende Kolonne; Et Crucifix, der udstrrekker Haanden til den bedende Helgens, endelig hvorlunde dennes bøn fa[a]r en langvarig Regn til at ophøre. – Regnen, der længe havde truet os, brød endelig løs underveis mellem G.F. og Frascati, men gik snart igjen over. Den hele Vei til Frascati særdeles smuk. I Frascati havde vor Reisemarshall Lund sørget, meget maadeligt for os, som han i det hele sørger mere for sig selv paa slig en Tour end for hans Selskab. Hele Eftermiddagen bestandig Regn, dog med Greven og Kammerherren i et Par Villaer: Piccolomini og Falconieri; fra den sidste smuk Udsigt; de største Pinier jeg har seet fandtes der. – Spist slet – Løbet omkring i 5 Osterier for at finde det øvrige Selskab. Kneben og daarlig Natteleie.
Mandagen den 10. Selskabet som forrige Dag deelt i æselsridende og fodvandrende. Vi til Æsels tog Veien forbi La Ruffinella, nu villa Buonaparte tilhørende Lucian Prinds af Canino der har ladet opstille ved Veien flere Copier i Marmor af gode Antiker. Ham tilhører ogsaa Tusculums Ruiner, og man skylder ham de fleste her skeete Udgravninger. Nu hvile disse Arbeider, og han kommer aldrig til sin Villa, siden Røvere gjorde Egnen saa usikker at han nær selv var bleven fangen, hans Secretair og nogle Folk virkelig bleve det, og for en betragtelig Summa maatte løskjøbes. Interressante Ruiner af et Theater, af saakaldte Bade, rettere Vandbeholdninger, af den gamle Vei, af samme Bredte som via Triumphalis ved Monte Cavo; og især af en Vandledning, hvis Indgang yderst mærkværdig formedelst dens spidsbuede Hvælving; den eneste man kjender fra hine Tider /: Om de nu maaskee er fra Middelalderen? Tusculum blev, som bekjendt, først ødelagt 1191 [xxC.e]:/. Vi vare alt redne et godt Stykke Tilbage, da vi vendte om for at besee nogle Ruiner som udgaves for Ciceros villa; derfra bestege vi det høieste Punkt af Bjerget, og nok en fortreffelig Udsigt; derpaa ad uveibare Stier ned i Dalen paa den anden Side og ad en snever Bjergvei til monte Porcio, der skal have sit Navn af Catonerne, hvis Godser laae her. Tilbage til Frascati beundre paa Veien nogle smukke Mure[?], og passerede flere Villaer, som Mondragone, der med flere tilhøre Borghese. Efter at have indtaget et godt Maaltid og drukket dygtig af den berømte Frascati Viin, spadseret til villa Conti, hvor kammerherren blev vaad. – Siden pakket os i en Vogn og kjørt til Rom.

Generel kommentar

Denne tekst stammer fra Scavenius’ rejsedagbøger fra 1818-19, og beretter om en udflugt til Albanerbjergene. Turen foregik fra fredag til mandag 7.-10.5.1819, og – som det fremgår – var deltagerne en gruppe af danskere i Rom, nemlig Thorvaldsen, Scavenius, Conrad Rantzau, Cai Verner Ahlefeldt, Frederik Carl Emil von Scholten, Jørgen Conrad de Falsen, J.L. Lund, C.A. Jensen, Hermann Ernst Freund og Jacob Fibiger.


Scavenius bemærker i indledningen, at “Fremmede sjelden forsømmer at foretage sig” turen rundt i Albanerbjergene, og den her beskrevne tur forløber da også fra den ene turistseværdighed efter den anden. Et håndgribeligt udtryk for de besøgte lokaliteters popularitet finder man i Thorvaldsens kunstsamling, hvor flere værker gengiver turens forskellige stoppesteder:

Sepolcro di Pompeo detto di Ascanio nella via Appia in Albano (Gravmonument for Pompeo kaldet Ascanius’ grav på via Appia i Albano)
Den såkaldte Ascanius’ grav
Via Appia, Albano
Veduta del Monumento sepolcrale a Palazzuola ( Prospekt af gravmonumentet i Palazzuola )
Gravmonument
Palazzuola
Et kapel på vejen mellem Albano og Ariccia
Et kapel
Vejen mellem Albano og Ariccia
Veduta del sepolcro detto degli Orazj e Curiazj
Den såkaldte Horatiernes og Curatiernes grav
Albano


Veduta dell´Emissario del lago di Albano (Prospekt af afløbstunnelen fra Albanersøen)
Emissariet
Albanersøen
Sankt Nilus´ mirakel
S. Nilus helbreder en besat
S. Nilus-klosteret, Grottaferrata
Briganti sorpresa della Forza (Soldater overrasker røvere)
Soldater overrasker røvere
Roms omegn
Ruinen von Ciceros Villa Tusculana bei Frascati (Ruinerne af Ciceros Villa i Tusculum ved Frascati)
Ciceros Villa
Tusculum ved Frascati


Udfra Scavenius’ tekst kan turruten fastlægges nogenlunde præcist. Se kortet her nedenfor.

  • Den røde rute beskriver turen 7.5.1819
  • Den blå rute beskriver turen om formiddagen 8.5.1819
  • Den grønne rute beskriver turen om eftermiddagen 8.5.1819
  • Den violette rute beskriver turen 9.5.1819
  • Den orange rute beskriver turen 10.5.1819

For fuld skærmvisning, klik evt. på ikonet Se større kort øverst til højre.


Dagbogsteksten findes i andet hæfte ud af tre af Scavenius’ dagbøger, der også delvist er gengivet i Hjelholt, op. cit. Under dagbogsindlægget af 7.5.1819 på side 89 henviser Scavenius tilbage til siderne 75-78, hvor han umiddelbart i forlængelse af et tidligere dagbogsindlæg af har nedskrevet ovenstående beskrivelse af turen til Albanerbjergene.

Arkivplacering
Peder Brønnum Scavenius’ privatarkiv, Rigsarkivet
Thiele
Ikke omtalt hos Thiele.
Andre referencer

  • Holger Hjelholt: “Uddrag af Peder Brønnum Scavenius’ Rejsedagbøger 1818-19”, Danske Magazin, 8. række, 2. bind, pp. 115-127.

Emneord
Kunstnermiljøet i Rom · Rejsebeskrivelser · Selskabsliv i Italien · Seværdigheder i måneskin · Thorvaldsens rejser i Italien
Personer
Cai Verner Ahlefeldt · Lucien Bonaparte · Jørgen Conrad de Falsen · Jacob Fibiger · Hermann Ernst Freund · C.A. Jensen · J.L. Lund · Conrad Rantzau · Frederik Carl Emil von Scholten · Bertel Thorvaldsen · Giovanni Raimondo Torlonia
Sidst opdateret 26.09.2019 Print