Arkivet, Thorvaldsens Museum

 
No. 4062 af 10185
Afsender Dato Modtager
Børge Thorlacius [+]

Afsendersted

Rom

5.1.1827 [+]

Dateringsbegrundelse

Dateringen fremgår af dokumentet.

Johan Gunder Adler [+]

Modtagersted

København

Modtagerinfo

Tilskrift: Høivelbaarne / Hr. Justitsraad Adler, / Sekretær for H. Kgl. H. Prinds Christian.

Resumé

Kommentarerne til dette dokument er under udarbejdelse.

Rom d. 5te Januar. 1827.

Jeg modtog den 9de December forige Aar Deres Høivelbaarenheds venskabelige Skrivelse af 18de Novembr. 1826, og takker Dem meget for de deri indeholdte Meddeelser. Consul Chiaveri, der sendte mig Skrivelsen, er mod mig som mod alle Danske meget forkommende, og i hans Stedfader Cnte de Braccianos Conversazioni tilbringer jeg nu og da en ret interessant Aften. Ang. Mai havde jeg allerede ved en Marchese Melchiorri af Pavens Noble Garde ladet mig forestille, og Mai har paa Bibliotheket viist megen Tienstvillighed. Marinis Bekiendtskab gjorde jeg i Academia di Roma, hvis Seancer jeg et Pr. Gange har bivaanet. Hans store Navne Gaetano Marini havde for længe siden vakt Lyst hos mig til at giøre hans Bekiendtskab, og jeg har fundet ham ret vakker. Til Advokat Fea havde jeg bedet Chiaveri at indføre mig; men da jeg mærkede, han nødigen vilde det, fordi Fea i Anledning af en Proces, som Torlonia har med Regiæringen om nogle paa hans Ejendomme fundne Antiker, hvorover Fea har givet en for Torlonia ugunstig Erklæring, lod jeg mig præsentere (thi præsenteres skal man altid i Italien) ved vor gode Thorvaldsen – Fea har en vis Oprigtighed, skiønt ikke uden Autoritet; der behager mig, og han er sikkerlig et meget bedre Hoved end Nibby, hvem jeg ogsaa har giort Bekiendtskab med, skiønt maaskee mindre lærd og, som en Skade, aldeles ukyndig i Græsk, hvilket Sprog en Antiqvar vist ei kan undvære.
I Henseende til antike Vaser, har jeg paa min Reise bestandig været opmærksom paa disse, og skal endnu mere være det, naar jeg først i Martz d. A. kommer til Neapel og Sicilien, hvor Hovedstedet for disse er. I Rom har jeg vel hos Private, f. Ex. hos Baron Stackelberg, hos Link, hos den bajerske Prof. Wagner o. fl. seet ret skiønne. I Stackelbergs Værk von den Griechischen Grabmonumenten finder blant de 300 herlige kobberstukne Sager, ogsaa en Deel skiønne Atheniensiske Vaser, der nu ere i England. Men hvad disse private Mænd eje, ville de ikke skille sig ved. Hos en Hr. Klitsch, der skal være Privatsecretær hos den Preussiske Chargé d’Affairer Hr. v. Bundsen, har jeg beseet den hele Antiksamling, som Bertholdi, nu afdød Preussisk Consul i mange Aar har sammensamlet, og deriblandt, mange herlige smaa Brontzer, Gemmer og Vaser; da de for en Maaned siden mig foreviistes, haabede Klitsch, at Kongen af Preussen vilde kiøbe det Hele, som var meget høit vurderet – Nu hører jeg, at hans Preussiske Majestæt ei vil have det. Dersom det da stykkeviis bortsælges, saa er det vel muligt, at nogle gode Vaser – og der er ikke faa smaa Sicilianske – kan bekommes, men, som mig synes, til alt for høi Priis. En Vasehandler fra Neapel, Hr. Poletti, er og nyligen hidkommet med ret skiønne Ting. Dersom altsaa D. Hv.hed inden sidste Februar d. A. (thi i Enden af Februar reiser jeg herfra) vil behage at underrette mig, om Hans Kongl. Høihed Prinds Christian vil have Vaser kiøbte her, saa skal jeg, efter Raadførsel med vore brave Kunstnere, giøre det efter bedste Skiønnende; jeg beder da tillige angivet den Sum, som H.K.H. har bestemt dertil at anvende, samt at De vil give mig Anviisning paa de Mænd i Rom og Neapel, hos hvem Pengene kan hæves paa det som kiøbes deels i Rom, deels i Neapel, og paa Sicilien. Da Fregatten ventelig ikke gaaer fra Livorno, førend i Junii Maaned, saa kan det, jeg paa Sicilien muligen kan kiøbe, vel komme med, da jeg venter først i Mai at være tilbage i Neapel. Jeg nægter ikke, at jeg befrygter, at det virkelig Gode vil blive overmaade dyrt, efter alt hvad jeg derom har kundet erfare. Da jeg imidlertid vil stræbe at giøre Kiøbet saa fordeelagtigen som jeg kan, saa beder jeg, at den til Livorno for at hente vor Kunstværker afgaaende Fregat maatte tillægges Ordre at medtage de Kasser, som fra mig i den Henseende maatte blive expederede. Jeg ønskede tillige for mig selv at hiemsende en Kasse med Bøger, som jeg paa Reisen har kiøbte, om saadant for Private kunde tillades.
Vore i Rom nuværende Kunstnere giøre Danmark Ære. Om Thorvaldsen er det unødvendigt at sige det. Det er en Glæde for en hver Dannemand at erfare den udeelte Agtelse, som denne store Kunstner hos alle Nationer nyder. Ingen Fyrste kommer til Rom, uden at besøge ikke blot hans Attelier, men og ham selv i hans simple Boelig. Da Kongen af Preussen for nogle Aars Tid siden var her, giorde han Th. sit Besøg, og lod sig af ham føre til Shadovs og andre Værksteder. Kongen af Bayern har meget ofte som Kronprinds, moret sig i Ths med skiønne Malerier tapetserede Værelser. Nyligen har nuværende Pave været i Ths Attelier, og staaet 1 heel Time andagtsfuld for den herlige Christus-Statue, der med sit guddommelige Blik synes i sine udstrakte Arme at ville omfatte og omfavne hele Menneskeslægten. En mere høi Idee, forbunden med den største Simpelhed, har vel neppe nogen Kunstner fattet. En prægtig Brillantring har han, som Gave af Kaiser Alexander, da Th. i Warschau giorde hans Byste. I Berlin og Mailand har man slaaet Medailler til hans Ære, og efter Canovas Død tilstaae nu selve Italienerne ham den første Kunstnerplads. Men som Menneske er Th. ikke mindre elskværdig, end han er stor i sit Fag. Da han omtr. hveranden Aften tilbringer et Pr. Timer i min Familie, saa har jeg Leilighed til at erfare hans inderlige Godhed, Hiertelighed og Menneskekiærlighed. I store Selskaber er han stille og lidet talende; men siddende, Ven med Ven, er han munter, og ofte spillende vittig; og saare lærerige ere Samtaler med ham, da han kiender Rom fra Grunden af, og har omgaaet de meest udmærkede Mænd af alle Nationer, og besidder hermed en sielden Menneskekundskab. Han ejer fortræffelige Samlinger, med mange meget kostbare Ting, Gemmer, Mynter, Brontzer, Vaser, Malerier, m.m. Havde jeg været saa lykkelig at kunne dvæle 2 til 3 Aar i Rom, saa vilde jeg udbede mig at maatte ordne og beskrive hans Samlinger; jeg er overbeviist om, at det lærerige i dem vilde betale Umagen.
Tilgiv, at jeg saa længe har opholdt med at omtale et saa berømt Navn. Fra det sande Store og Gode kan Pennen ligesaa vanskelig som Hiertet løsrive sig. Nu til de Yngre. Den brave Freund lever med Th. saa kiærligen som Fader med Søn. Denne elskværdige Kunstner kiender til Gavns alle Roms private som offentlige Kunstsamlinger, og har regelmæssigen giennemgaaet dem flere Gange. En blid Aand har han tilfælles med Th., men hans Charakteer i Livet, som i Meislen, synes mindre kraftfuld end dennes. Maler Koop har efter Th.s som efter Fleres Dom, giort meget mærkelige Fremskridt i Rom paa sin Bane som Maler. Jeg har seet hans store Malerie, over Moses fremkaldende Kilden af Klippen, som her roses af Alle, og i Kbhn ubetvivleligen vilde vinde fortient Bifald. Billedhugger Bissen seer jeg ofte hos mig, og har Agtelse for ham. Nogle af hans Arbeider har jeg seet i hans Attelier. Det Relief, han nu arbeider paa, Hectors Død, lader til at ville blive ypperligt. Thorwaldsen omtaler ham, vel ikke med den Kiærlighed som Freund, men med megen Agtelse, og som den, af hvem Kunsten kan love sig meget. Vel var han i nogen Tid i spændt Forhold med Th. hvilket skal skrive sig derfra at Professor Lund, Bissens Lærer i Tegning, (der er vred paa Th. fordi denne engang maaske i ikke, skaanende Udtryk havde yttret Tvivl om Lunds Genie til at blive en selvstændig Kunstner,) havde sat i hans Hoved, at han burde gaae sin egen Vei, og ikke binde sig til Th.s Maneer, hvem han vist med Tiden vilde overgaae. Vee den, der saaledes lægger an paa at mislede unge Kunstnere af store Anlæg! Det være nu som det vil, baade at Bissen nu selv erkiender, at han har feilet, og at han ikke udfører noget Arbeide uden at udbede sig Ths Dom, og høre hans Raad. Juleaften og Nytaarsaften var jeg med alle Danske, hos Th. og Bissen var begge Gange med, ligesom og Bissen hver Onsdag Aften er hos mig, hvor han veed at Th. sædvanlig den Aften, som oftere, kommer. Gode Hoveder vil gierne, i Kunst som i Videnskab, gaae deres egen Vei. Det er saa langt fra lastværdigt, at det meget mere kan kaldes langt bedre, end naar de uden Anlæg til noget Stort blot gaae i store Mænds Ledebaand. Man vilde derfor være utaknemmelig mod Geniet, naar man fordømte det blot fordi det, – hvad i sig selv er roesværdigt – havde Lyst til at arbeide selvstændigen. Det sidste har, netop Th. giort, og er derved, uden dog at forsmaae en Canovas og andres Veiledning, blevet den store Mand han er.
Tilgiv, at jeg med samme Oprigtighed, hvormed De har fremsat Spørgsmaalet om denne Sag, efter min Synsmaade, og efter hvad jeg derom har kundet erfare, uforbeholdent har beskrevet det.
Vor brave Architekt Schmidt har glædet mig meget ved at lade mig giennemgaae hans Portefeuille, med mange hundrede Tegninger, deels architektiske, deels Decorations- og Meubel-Faget, fra Neapel, Pompeji, Herkulan, m. m. De ere overordentlig interessante, og indeholde særdeles Meget nyt. Jeg beundrede saameget mere, at den gode S. kunde faae Tilladelse til paa Stedet at tegne disse herlige Ting, som jeg veed, hvor [xxlxuz?] Napolitanerne i denne Henseende ere. Dertil fordres saavel Flid og Vedholdenhed, som en Gave til at omgaaes Mennesker, giøre sig yndet og agtet af dem m. m., og alt dette besidder S. i en høi Grad. Bedre kan vist en Kunstner ikke anvende sin Tid, end han har giort. Blandt Tegningerne ere 4 à 5 Blade med Vaser, der vil fornøje H. Kgl. Høihed, da de ere af særdeles righoldige og smagfulde Former.
2½ Kvartside har jeg fyldt, uden endnu at fortælle Dem Noget om Rom: Jeg kunde om denne synderlig-interessante By fylde 1000 Sider, uden dog at kunne udtømme denne altfor rige Materie, i hvilken det er lige saa vanskeligt at finde, hvor man skal begynde som hvor man skal ende.
Kirkens Overhoved boer, ikke, som hans sidste Formænd paa Quirinal, men paa Vatikanet, som ellers har været anseet for meget usundt. Nogle sige, at for den, hvis Helbred især Bryst, lider for gamle Synder, er netop denne usunde Luft den bedste og den 12te Løves Eksempel synes at vise det. Juledag saae jeg ham i Pederskirken ombæres, og give de Omstaaende, med næt Fingerkors sin Velsignelse. Det Øjeblik, da hans Hellighed modtog Sakramentet, var meget høitideligt. De flere Tusinde Mennesker i Kirken knælede alle paa eengang.
I Società del Tevere har jeg bivaanet et Pr. ret morsomme Séancer. I den ene forelæstes først en prosaisk Afhandling om Mansonis romantiske Tragedier. Salvagnoti, (saa heed Forf.) trak heftig Løs paa den Romantiske Poësie, og endte saaledes: non siamo Inglesi né Russi, non siamo Tedeschi né Francesi, siamo Italiani. Afhandlingen definerte ei hvad Romantisk Poësie betyder, og havde intet Overbevisende ved sig, saasom alle Begreeber vare vaklende; men den øjensynlige Hensigt at haane Englænderne, der i Tusindviis sværme om i Italien, og indbringe mange Penge, var mig paafaldende; paa Afh[and]lingen fulgte et, i Sproget godt Latinsk Vers, med samme Tendentz, der skildrede Ossian, som et Monstrum, der maaskee holdes borte fra Capitoliet[?]. Forf. har vist ikke læst eller forstaaet Ossian. De øvrige Smaating vare Italienske Cantzoner over Improvisatoren Sgritzi, over Maria di Loretto, over Speilet m. m. I samme Forsamling giorde jeg den Romerske Improvisators Ferrettis Bekiendtskab.
De interessanteste af Roms Palladser har jeg besøgt, og seet de der værende Antique Samlinger og Malergallerier. Det Borghesiske Cabinet er nu ubetydeligt, da Ejeren har solgt det Meeste i sin Tid til Napoleon; det Farnesiske er gaaet til Neapel. Dog samler Prinds Borghese igien, og er, som det synes, taget til Naade af de forbundne Fyrster. Paven har ladet ham være Overbringer af et kostbart Mosaikarbeide, som af Nap. var bestilt, og som Kirkens Overhoved nu har foræret til Hans Allerchristeligste Majestæt. I Pallaste Spada saae jeg 2 interessante Statuer, den ene Pompeji den Stores berømte, hvilken de Franske i den Romerske Revolutions Tid hensatte ved Opførelsen af Cæsars død paa Pompeji Theators Locali, den 2den Aristotelis siddende Statue, hvis Hoved, som det sikkerste man har af denne Philosoph, jeg efter Viscontis Ikonografi anbefalende til at være det Danske Vidensk. Selskabs Vignet paa dets Diplom. I dette Pallads vare 4 store Reliefs, som kunde faaes til kiøbs for 6000 Scudi Stykket; men dette syntes mig var at kiøbe Guld for dyrt. Man sagde ellers, at Ejeren af Palladset ikke var uvillig for en passende Priis at sælge – helst til Englændere – hele sit Malerigallerie.
Da D.H. vist meget vel erindrer Tivolis store Cascade, saa vil det nok giøre Dem ondt, at ved det regnfulde Veir i Novembr. 1826, har Floden giennembrudt Berninis Muur, og saaledes har Vandet taget en anden Retning, hvorved saavel den store Cascade, som alle de nætte Cascateller ere forsvundne. Da Floden drev en Snees Møller i Egnen, vil Regieringen søge ved duelige Architekter, at faae den giengivet sin forige Høide, men om den ogsaa vil giengive Tivoli sin Cascade, er ei saa sikkert. Sukke vil Byen, hvis det ikke skeer, da dens Subsistentz tildeels derpaa beroer. Ved Vandets forandrede Retning er ellers en antik Emissar fremkommen, som man troer at kunne benytte ved Reperationen.
De Æginetiske Monumenter havde jeg sikkert haabet, da de ei vare i München, at faae at see i Rom; men Prof. Wagner, der i en Snees Aar har i Rom samlet Antiker for Kongen af Bajern, forsikrer mig, at Kongen har strængt forbudt deres Foreviisning, fordi nogle Englændere i den Tid de vare til offentlig Skue, havde beskadiget dem. Da slig Foreviisning er nægtet Mænd, som Hastings og Guilford, saa vil jeg vel neppe faae Tilladelse dertil, ligesaa lidt som den Franske Præf. Raoul Rochette, der nu er her, skiønt Wagner har lovet at tilskrive sin Konge derom. Imidlertid har Professoren dog været saa god at vise mig en af flere kobberbeslagne Træstykker med Relief i en meget glbmtr.[?] Æginetisk Stiil, bestaaende Vogn med mange Bronzezirater, som er fundne i Perugia, hvilket mærkelige Stk er kiøbt for Kongen af Bajerns Regiering.
Af vigtige nys udkomne Værker, har jeg seet og giennemgaaet: de Romanis le antiche camere Esquiline dette comunemente delle terme di Tito, Stackelbergs 2 skiønne Arbeider: om det Phigalliske Tempel, og om de Græske Gravmonumenter, samt Jos. Thürmers Vues d’Athenes et de ses monuments 1-3 cahiers Rome 1826 Fol. hvilke alle ere meget lærerige; jeg har og hos Bundsen seet Panofkas Vaseværk, hvor flere af Vatikanets Vaser omtales.
Dog – her maa jeg standse. Har de Lyst til faae flere Notitser fra Rom, saa behag at læse indlagte Brev med Bilag til Biskop Münter; troer De, at noget deraf kan interessere Hans Kongl. Høihed Prinds Christian, saa meddeel ham det, med Formældelse af mine underdanigste Hilsener. Hav derpaa den Godhed at sætte en Oblat for Biskoppens Brev og tilstille ham det.
Mig beder jeg indsluttet fremdeles i Deres venskabelige Erindring

Ærbødigst
B. Thorvalcius
Rome via di Capo le Case n. 75
3zo piano

Arkivplacering
Rigsarkivet
Emneord
Jul · Thorvaldsens gemmesamling · Thorvaldsens malerisamling · Thorvaldsens møntsamling · Thorvaldsens vasesamling
Personer
Alexander 1. · Jacob Ludwig Salomo Bartholdy · H.W. Bissen · Christian Karl Josias von Bunsen · Antonio Canova · Luigi Chiaveri · Christian 8. · Carlo Fea · Hermann Ernst Freund · Friedrich Wilhelm 3. · Andreas Ludvig Koop · Leo 12. · Ludwig 1. · J.L. Lund · Friedrich Münter · Napoleon 1. · Antonio Nibby · Theodor Panofka · Ole Jørgen Schmidt · Otto Magnus Stackelberg · Giovanni Raimondo Torlonia · Johann Martin von Wagner
Værker
Sidst opdateret 02.11.2017 Print