Arkivet, Thorvaldsens Museum

 
No. 1359 af 10185
Afsender Dato Modtager
C.W. Eckersberg [+]

Afsendersted

Rom

23.7.1814 [+]

Dateringsbegrundelse

Dateringen fremgår ikke af udkastet, men af Bramsen og Ragn Jensen, op. cit.

J.F. Clemens [+]

Modtagersted

København

Resumé

Kommentarerne til dette dokument er under udarbejdelse.

[Translation]

Deres tvende sidste Breve, det ene af 10 May og det andet af 4 Juni med Vexelen har jeg rigtig imodtaget, dette sidste den 1 .Juli, hvorfor jeg ret Hjerteligen takker Dem. Deres sidste fra forige Aar af 9 Octob. med Efterretning fra Möller og Bagge, har jeg imodtaget og besvaret under 13. Nov. f.A. paa same Tid skrev jeg ogsaa til Konstakademiet, et Svar, paa et meget behageligt Brev, hvori dette ytrede mig bedste Bifald, over mine hiemsendte Arbeider fra Paris, men som jeg hører, er ingen af dem ankomen, som giør mig ondt. Alle vi herværende danske haver i lang Tid levet meeget besørget, førend Tingene endeligen toge den bestemtere Vending, da vi hverken havde Breve, eller nogen Efterretning fra hvort kjære Fædreneland og vi havde endnu været i en slemere Forlegenhed i Mangel af Penger, naar ikke vores gode Thorvaldsen, havde hjulpet os, nu har vi da igien faaet Breve, og vi har ogsaa den Glæde igien ofte at læse noget i Aviserne, om hvort Dannemark som glæder os meeget. Den Norske Sag tales der meeget om -

For begge Deres Breve takker jeg Dem meeget, det var mig kjært i det første at see mine Finanzers Tilstand, hvorledes de forholder sig, jeg gruer ved uhyre Gjæld som altid tiltager, og ved aldeles ikke hvorledes den skal blive af betalt, af den Aarsag ønsker jeg ofte at min Reises Tid var udløbet, omendskjøndt Enden nærmer sig med stærke Skridt og det øvrige maae da føresten saa staae til jeg engang komer hjem. Jeg takker Dem øg den gode Herr G.C. Clasen for det sidste, og Vexelen han har besørget mig tilstillet, paa 554 Francs 65 Cent. denne Sum vilde i lige forhold have Giældt 103 Scudi Romani 66 Bajocco, men formedelst en ufordelagtig Cours paa Paris, fik jeg 100 Scudi 76 Bajok, Hr. Baron von Brown en gamel Normand som i mangfoldige Aar har opholdt sig her, og som godt forstaaer sig paa slige Ting, har afsadt mig den. Indtil halvdeelen af sidste afvigte Juni havde den gode Hr. Thorvaldsen forstrakt mig med 100 Scudi men da denne frygtede selv at kome i forlegenhed, henvendte jeg mig til Hr. Baron v. Schubart som ogsaa strax beviiste mig den bevaagenhed at give mig en Credit paa 100 Scudi paa mit Stipendium, som jeg imodtog kort forend Deres sidste Brevs Ankomst. Jeg har Haab om at han ikke vil presere saameget, om det endnu skulde vare længe, førend Akademiet betaler, denne Ædle reiser om kort Tid til Dannemark, og da vil de maaske have lejlighed at tale med ham, jeg er nu Glad at jeg kan afbetale noget af min Gjeld, og igien begynde at Arbejde paa nogle begyndte Ting. Til Vores alles største Glæde hører jeg ogsaa at vores Cours skal have forbedret sig betydelig jeg kan meeget vel forestille mig hvor meeget De maae have lidt i Danemark i denne ulyksalige Tid Gud give at dette igien var endt til det bedste, og at man igien kunde oyne bedre Tider.

Det har glædet mig usigelig, at have faaet en Leilighed til at giøre endnu et andet stort Malerie, Altertavlen til Grev Wedel Jarlsberg. Det er en Ting som man fordeelagtigen kan giøre her i Rom, de andre 2 Stykker af den Nordiske Mythologie, maae jeg tilstaae ønskede jeg hellere engang i Tiden at kunde giøre hjeme, da jeg her Mangler de fornödne Kilder, den Nordiske Mythologie indeholder vidst mange skjønne Emner for Malerie, som jeg ret alvorligen skal tage fat paa naar jeg komer hjem. Til denne Altertavle har jeg bestilt Dugen som alt er færdig, da det er mig selv overladt at vælge Emnet, har jeg troet at det ey kunde være upassende at vælge Quinderne som komer til Christi Grav og Engelen som siger han er opstanden, i Baggrunden Korset, og Vagten som tager flugten, jeg arbeider paa Esquisen dertil, det er ogsaa passende til formatet, som er i forhold høy og Smal. Jeg arbeider stedse uafbrudt og søger at benyte Tiden og den skjøne Leilighed saa meeget som mueligt jeg har de to mindre Stykker færdige til Hr. Nathansen, det er Halcyone som tilvinker hendes Mand sidste farvel, og hendes Drøm om hans Død, foruden nogle andre Smaating, saa har jeg begyndt Ulyses som slaaes med Frierne og en Grupe af Checrops Døttere som aabner Kurven og opdager Minervas Hemelighed, dette sidste arbeider jeg paa nærværende, figurerne er nesten Legemsstørrelse, naar det er færdigt begynder jeg paa vores fortreffelige Thorvaldsens Portrait. Jeg har det Forsæt at vil giøre en Samling af de skjøneste af de mange Maleriske Partier af Rom og Omegnen, derpaa har jeg arbeidet heele Foraaret, jeg har alt henved en halv snes smaae Skizer færdige som alle ere malte færdige paa Stedet efter Naturen, jeg indskrænker mig især paa Architectoniske Ting, omendskjønt man har tusinde Kobberstik af alle disse Ting den største Nøyagtighed i Farver, Form og Linier søger jeg at iagttage og haaber derved at kunde giøre Dem og mine Landsmænd et temeligt Tydeligt Begreb om dette skjøne Land, her er det nesten en umuelighed at frasige sig Landskabsmalerie, Naturen er alt for skjøn og Pitoresk.

Gierne ønskede jeg at kunde snart sende noget hiem af mine Arbeider, men det vilde dog nok være bedre at bie til alting kunde kome paa eengang, da veyen er saa lang. Alle Bestillinger skal jeg stræbe at fyldestgiøre. Det Stykke som Sekretair Bang ønsker, kan han bekome for 300 Francs. Jeg kan ey saa nøye besteme Prisen paa den Altertavle, men jeg kan vel ey have mindre end henved en 600 Francs foruden transporten, det er lidet over hundrede Skudi, det vilde mig kjært om jeg kunde faae en 3 Deel udbetalt paa den i forskud. For al Deres Omsorg De har med at anbringe mine Ting og arangere mine Sager, som giør Dem meegen Umage kan jeg ey noksom Takke Dem, jeg kan aldrig forskylde Dem de Venskabelige Tjenester De har beviist mig, men jeg vil stedse blive Taknemelig, Himelen give Dem bedste Sundhed og Velgaaende, og mig den Lykke at see Dem frisk og vel igien, for mundtligen at ytre Dem min Tak og min Hengivelse, og undskyld De nu at jeg slutter, og vedlægger noget til Bagge og Møller, neste Gang skal jeg meedele Dem meere om Rom og Konsten, Vores fortræffelige Thorvaldsen og Malling hilser Dem Meeget.

Generel kommentar

Dette er et udkast til et afsendt brev. Udkastet er skrevet af efter den trykte afskrift i Bramsen & Ragn Jensen, op. cit.

Arkivplacering
Håndskriftafdelingen, Det Kongelige Bibliotek, Add. 301-2 (IV-47)
Andre referencer

  • Henrik Bramsen & Hannemarie Ragn Jensen (ed.): ‘Eckersbergs brevkoncepter 1813-16’, in: Meddelelser fra Thorvaldsens Museum 1973, p. 54-57.

Emneord
Nordisk mytologi
Personer
O.O. Bagge · Baron Brown · Peder Malling · J.P. Møller · Herman Schubart · Bertel Thorvaldsen
Sidst opdateret 28.09.2016 Print